#21 Mit supporter team - @fromjumpingtodressage

Det at have ridning som hobby tager rigtig meget tid, man kan vel egentlig sige at det er en livsstil. Og uden støtte av de omkring dig, er det vanskelig at få til. I et tidligere indlæg har jeg skrevet om hvad jeg er taknemlig for, og i dette indlægget tænkte jeg at præsentere de jeg liker at kalder mit supporter team. Personer omkring mig, som ikke er direkte knyttet til hestemiljøet, men som gør det mulig for mig at følge min drøm om at lære å ride dressur.

Min nærmeste familie

Min kat Chaos viser hvordan man holder nærvene under kontroll og slapper godt af

Hvis det er mulig at have negativ heste interesse, så tror jeg det må være min samboer. Før han mødte mig havde han aldrig vært i en stald eller prøvd at ride på en hest (det har han fortsat ikke…). Men nu er han tit forbi stalden for at hilse på Sambuca og se mig ride. Hans heste interesse er måske lidt på plus nu, og mere end det trænger den for så vidt heller ikke at blive. Det vigtigste for mig er at han støtter mig i at jeg ønsker at blive bedre til ridning, og med det også at det går med rigtig mange timer i stalden. Ellers må jeg jo også nævne det siste medlemmet i vores lille familie, nemlig vores kat Chaos, som supporterer på sin måde. Når nærvene løber av sted med mig før en konkurrence viser han mig hvordan man rigtig skal slappe av;)

Min far

Jeg kan (endnu) ikke køre med trailer selv, så når jeg skal til stævner er det min far der står for transporten (det hænder også at jeg får hjælp fra nogen i stalden:)). Han er noget mere interesseret i hest end min samboer, da han trods alt har vært ”pony far” da jeg red for mange år siden, men interessen er fortsat begrænset. Men det ændrer ikke at han fortsat rejser helt fra Norge for at sikre at mig og Sambuca kommer os tryg til og fra stævner.

Venner, kollegaer og familie

Min veninde Vibeke der tog turen helt fra København og var med som support til vores første eksterne stævne

Jeg har bare de sødeste veninder og kollegaer, der altid spørger ind til hvordan det har gået med mig og hesten når de ved vi har vært til stævne. Det betyder rigtig meget for mig, og jeg bliver så glad for at de (næsten) altid orker at høre på mit heste snak. Til mit første stævne kom min veninde på besøg fra København og var med en hel dag til heste stævne, og sidst Sambuca og jeg var til start på Dalby kom både min nabo, en veninde, min svigermor og min mor og så på, og jeg føler mig så privilegeret som har sådanne mennesker i mit liv.

Min ”kameramand”

Kameramannen Henrik en sjelden gang fanget foran kamera

Jeg lægger ned meget arbejde i min Instagram profil og denne bloggen, og for å lykkes med det behøver jeg nogen gode bilder. Og her stiller min samboers kammerat velvillig op! Han er ivrig hobby fotograf, og er med til stævner og lidt indimellem, for at hjælpe mig med at få nogen gode bilder av Sambuca og mig. Det er også han der har taget de fleste av fotografierne jeg har benyttet i headeren her på bloggen. Jeg er så glad og taknemlig for at han bruger af sin fritid for at hjælpe mig med at få nogen gode bilder, og jeg trænger vel ikke nævne at også hans heste interesse er noget begrænset.

Så det var de der udgør mit supporter team udenfor heste miljøet. Og som med mit taknemligheds indlæg, håber jeg at du bliver inspireret til at tænke over hvilke personer du har omkring dig i dit liv der betyder noget helt særlig.