fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2019

Tiden er inde til en ny pilot

Beslutningen er taget!

 

Fabienne flyttede igår…. Nogen gange må man gøre op med sig selv hvad man vil med sin ridning! Hvilke mål og drømme man har og hvilke værdier og følelser der er mest betydningsfulde?… Jeg vil rigtig gerne være god til at ride og det er jeg nok ikke alene om.  Da jeg lige havde mødt min nuværende mand  sagde han en dag til mig “man bliver kun en god rytter af at ride på gode heste”. Jeg kan huske at jeg blev meget stødt af det udsagn. Jeg synes han var mega provokerende og måske også en smule snobbet. Bare fordi han havde råd til at købe en god og dyr hest så var det jo ikke en mulighed jeg havde. Jeg var på SU og alene mor til en dreng på 1,5 år og ELSKEDE rent faktisk mine to middelmådige LC/LA heste… Men som årene er gået er mine ambitioner blevet anderledes og min alder er stigende… Nu er jeg 37 år og selv om mine chancer som professionel rytter er løbet ud i sandet så er der stadig masser af muligheder i ridesporten for at ride med, hvis ikke man spilder tiden og træner hårdt for det HVER DAG!

Jeg vil ikke bare have en “LA-hest”

Derfor blev beslutningen taget…. Jeg KNUS ELSKER Fabienne… Hun har Hele pakken (næsten da). Hun er jordens kærligste hest, hun er nem at omgås, hun er altid super stabil, hun hviler godt i sig selv, hun er ikke rigtig bange for noget, hun har en SUPER mekanik, får næsten ALTID en roset og en pæn udtalelse med hjem efter et stævne. MENNNNNNN hun kan ikke changere… Og det er et KÆMPE problem! Hvis ikke changementerne kommer på plads så stopper det hele lige her…. Så er hun “bare” en LA-hest, måske en vanvittig god en af slagsen, men stadig KUN en LA-hest og sådan en ønsker jeg mig ikke. Jeg vil meget mere end det!!!

 

Hvad gør man så?

Ja der er vel i princippet tre muligheder….

1) Selv at fortsætte med at forsøge at lære den at changere.

2) Sælge den til nogen der er glad for en god LA hest.

3) sende den ud i byen og se om “nogen” der ville kunne få brikkerne til at falde på plads.

Jeg har selv prøvet!

Jeg har selv prøvet at træne det i perioder og jeg umiddelbart ikke på kommer til at fungere hvis jeg skal lære hende det. Det er ikke fordi jeg ikke kan finde ud af at lave et changement og jeg har også selv været med til at lære Don Juan at changere, men jeg må indrømme at det på Fabienne er for svær en opgave. I starten blev hun ret ilter, hvilket er meget normalt, men det gør det altså ret  svært at få lov til at give hjælpen på dette rette tidspunkt og svært for hende at tage i mod den. Nu er vi der hvor hun “bytter” (altså laver et lille men dog rent changement) til venstre men absolut ikke til højre. Når jeg forsøger til højre kommer hun fint for hjælpen på forbenene men bagi sker der enten absolut intet eller måske kommer kun bagi men flere takter bagud. Faktisk formår hun uden den store uro at galopere videre i totalt krydsgallop/grissegalop som om det var det mest naturlige….  Så nu har jeg taget beslutningen om den tredje løsning…. Jeg er ikke klar til at sælge hende endnu så efter drøftelse med min træner er aftalen blevet at hun igår flyttede op til Michala Damm Frydensberg i ridning.

 

Et nederlag?

Måske… Jeg ved det ikke rigtig?? Det har været en lidt svær beslutning. Ind til nu har det kun været mig som har redet Fabienne, jeg har selv lært hende alt og nu kommer det ikke længere til at være sådan. Så beslutningen har ikke været nem. Bare det at skulle sende hende afsted hjemme fra og lade nogen andre passe hende er super svært. Lige der er jeg nok kun 10 år inden i. Så da jeg kørte igår var det med tårer i øjnene og en klump i halsen. Ja hvis jeg skal være helt ærligt så græd jeg faktisk i bilen hjem og resten af dagen havde jeg var en “kedafdet” trist følelse i kroppen. Samtidig følte mig ret fjollet, det tror jeg måske også min mand synes jeg var, “du har jo ikke solgt den vel, den er jo stadig din” sagde han. Og det er jo helt rigtigt. Men en af de tanker der poppede op var “tænk nu hvis den ikke lærer det? så er det jo slut. Det hele føles pludselig sådan lidt “knald eller fald agtigt”. Ind til nu havde jeg tanke mæssigt udskudt konsekvenserne. Der har hele tiden lige været et eller andet stævne eller et mesterskab jeg skulle nå at ride inden hun for alvor skulle lære at changere. Men nu er det pludselig nu.

Heldigvis var Michala meget forstående og optimistisk. Hun har lovet mig at passe hende som hun var hendes egen og det betyder vanvittig meget for mig. Men det er ikke det eneste det var svært , det der også har fyldt er “hvad mon alle andre vil tænke”? Hvad når/hvis jeg en dag rider ud i en MB klasse og måske klarer det godt? Vil de så tænke “ja ja ja det er jo også bare fordi Michala har redet den!”, vil de synes at jeg har valgt den “nemme løsning” istedet for selv at kæmpe, vil de tænke at jeg har “købt mig til det”??? Tankerne har været mange…. Men helt ærligt, det bliver jeg nød til at lukke ned for og istedet vende tilbage til mit første spørgsmål:

“Hvilke mål og drømme man har og hvilke værdier og følelser der er mest betydningsfulde?”

Jeg vil gerne ride Grand Prix en dag og det kan man altså ikke på en LA-hest! Og hvor mange rider i øvrigt deres første Grand Prix på en selv de selv har redet til og redet op? Tænk hvis jeg havde købt en MA hest og redet den op derfra, så var der jo også nogen andre der havde lavet grundarbejdet, eller hvis man havde lånt en Grand Prix hest og efter kort tid selv startede den, så ville det da også være ret sejt??? Eller når vores børn klarer en god præstation i fx. skolen eller til fodbold så er vi jo også stolte af dem selv om vi ikke er der skolelærer eller fodboldtræner.

Så summa sumarum…. jeg tror på at det er den rette beslutning jeg har taget og bliver nød til at øve mig i KUN at fokusere på det der betyder noget for MIG…. Så nu er jeg bare  spændt på at høre en update fra Michala når hun har redet på hende nogle gange. Jeg håber sådan hun synes hun er lige så fantastisk som jeg synes og at hun hurtigt lige kan “fikse” de sidste knapper så hun an komme hjem til mig igen…. I mellem tiden må jeg kaste alt min tid på Don Juan og se om ikke vi kan tage tyren ved hornene og komme afsted til nogle MA-klasser i nærmeste fremtid….

Selvfølgelig er hun sendt afsted med verdens bedste “madpakke” fra PAVO!!!

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Hvis du også kunne have lyst er her en samlet oversigt med link til de indlæg jeg til nu har skrevet i forbindelse med Peek konkurrencen…. :0) Jeg ville blive meget glad hvis I ville følge med på denne rejse!

#1 – Peek – Tilbage til eventyret! (video)

#2 – Vi vandt over fluerne, men table klassen (video)

#3 – Ja tak! -en hest med tænding. (video)

#4 – Tilridning af søhest! (Sjov Video)

#5 – Gribskovmester 2019 – SÅDAN! (video)

#6 – Hjemmelavet hygge. (Video)

#7 – Bør’ man stikke en rask hest?

#8 – Jeg kryber til korset!

#9 – Forsiden af din krop er stærkest!

#10 – Holdet er sat til DM!

#11 – Må man presse sit barn?

#12 – #1 DM video blog (video)

#13 – #2 DM video blog (video)

#14 – #3 DM video blog (video)

 

 

 

 

 

 

fb-share-icon

Hej med dig.... Du kender mig højest sandsynligt ikke, men det kommer du måske til hvis du har lyst til at følge lidt med her på bloggen... For at du får en lille fornemmelse af hvem jeg er vil jeg lige benytte lejligheden til at fortælle dig det grundlæggende. Jeg hedder Rie Obling og er i skrivende stund 37 år gammel. Jeg har redet siden jeg var 9 år og købte selv min første pony (Lotte) da jeg var 12 år gammel. Selv om nogen måske vil mene at jeg er ved at være for gammel til den slags, så går jeg som så mange andre ridepiger med en indre drøm om en dag at ride grand prix. Måske lykkedes det en dag, måske ikke. Det vil kun tiden vise... Så følg med her på blogge så ser vi om min drøm en dag bliver til virkelighed....

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *