fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2022,  PEEK NEWS,  Riders NOTEBOOK,  Ugens PEEK'er

Tilridning – Du gør det forkert! Part 2

Er jeg for hurtig til at tilride? Eller for langsom? Eller gør jeg det bare helt forkert? Part 2.

Tidligere fik i Vinci’s version af dette indlæg. Nu får i Lucky’s. De to er nemlig vidt forskellige, og alligevel ens på det område der hedder: For hurtig og for langsom tilridning.

 

Lucky købte jeg som komplet rå 1 års. Han anede ikke hvordan man begik sig i en grime, hvordan man stod bundet eller hvordan man blev trukket med. Alt skulle læres helt fra bunden. Heldigvis var jeg en 18 årig pige, der ikke havde andet i hovedet end hest, dengang jeg fik ham. Så det fik vi arbejdet os hurtigt ud af.

Da Lucky fylde 2 år, smed jeg sadel på ham for første gang, kombineret med at han få gange havde gået i longe før. Lucky var ligeglad med sadlen, men det der longering, det var han ikke fan af. Som i slet ikke. Han synes det var noget pjat. Stod det til ham, stod han inde hos mig i midten, helst hele tiden faktisk. Meeen sådan er det at blive voksen. Man skal helst kunne lidt uden mor også!

 

 

Lucky fik faktisk sadel på FØR han fik et bid på. Først som 2,5 års fik han bid på for første gang. Også selvom jeg primært valgte at tilride bidløst senere hen.

1,5 måned før han fyldte 3, kom jeg op på ryggen af ham og sidde. Den 2 Marts 2014 for at være præcis.

Den eneste grund til at det var så længe før, var fordi jeg på dette tidspunkt havde bildt mig ind at han havde fødselsdag 1 Marts. Det viste sig senere hen at være 14 April… Det kom heldigvis vidst ikke an på de 1,5 måned til forskel :p Men nu kom den klassiske. Folk var VILDE. Der blev nævnt myter såsom ‘friesere vokser langsommere end andre, du ødelægger ham, han bliver svajrygget inden han fylder 5, du har for travlt’ osv. Så igen var alt jeg gjorde for hurtigt, ifølge fremmede mennesker.

Vi fandt dog ud af et nyt lille problem, som havde min interesse mere end hvad andre synes om mit tempo. Lucky havde hele tiden været så cool med ALT han var blevet udsat for. Men nu hvor jeg sad på ham, blev han dybt ulykkelig og forvirret. Havde ingen holdt ham i snoren imens, var han blevet ved og ved med at dreje rundt om sig selv. Nærmest som et forsøg på at finde ud af, hvor i alverden jeg forsvandt hen. I det sekund jeg lænede mig til siden eller hoppede af, så blev han helt rolig igen og ville hen til mig. Lucky fik her understreget hvor meget én mands hest, han faktisk er…

Jeg fortsatte med at prøve longere med udstyr inden jeg hoppede på, og fik én til at trække os når jeg endelig kom på. Longeringen viste sig dog hurtigt at være et problem. Han. Ville. Ikke. En dag sagde jeg ‘ så bip da det hele’ og tog snoren af, og ville drive ham rundt i hele ridehuset. Men til min forundring, gik han den pæneste 20 meter volte omkring mig nu. Lucky ville bare gerne longeres UDEN snor… Armen den hest altså…

 

Lucky gik faktisk med snor de første 7-8 gange, hvor vi bare blev trukket rundt. For han kunne slet ikke kapere at jeg ‘forsvandt’ fra ham, når jeg hoppede på. Da vi endelig kunne slippe snoren, gik der flere uger hvor vi kun skridtede. Vi slap først snoren den 23 August 2014. Og så gik vi faktisk først igang med traven i November 2014. Allerede nu er der pludselig gået 5 måneder hvor vi KUN red 7-8 gange i en snor. Derefter 8 måneder før vi overhovedet begyndte at trave. Og først 7 JANUAR 2015, tog vi hul på galoppen. Hele 10 måneder efter jeg sad på ham for aller første gang.

Behøver jeg at nævne, hvor kommentarerne bar sig henad nu? Nemlig. Jeg er for langsom. Nu hed det sig at jeg aldrig ville nå noget i det tempo, han fylder 4 om 4 måneder og er kun lige begyndt på galop, vi kommer aldrig til at opnå noget. Osv osv.

Men ved i hvad? Det tog fart lige pludselig. 20 Januar tog vi vores første spring. Vi red udendørs. Vi red på tur. Og 5 April 2015 red vi vores første stævne. Og vi kom hjem med 2 røde sløjfer med 70% i begge klasser! (Og et gult kort fra DRF fordi vi først måtte starte pr 1 Maj, ups).

 

Vi fik også redet vores første jagt i foråret 2015, lige efter han var fyldt 4. Og vi begyndte at tage hul på show ridning, stille og roligt. Både indebærende tricks og cordeo ridning.

Som 5 års blev han booket til sit første rigtige teater stykke, nemlig musicalet Zorro. Som 6 års havde vi nu været med til flere shows, teaterstykker, musikvideoer, reklamer, photoshoots osv. Og lige der, der hed det sig at vi var for hurtige igen. Han kunne ikke følge med, var de nye kommentarere. Suuuuuuuuuk!

 

I dag er Lucky fyldt 11 år. Vi har debuteret samtlige shows, stævner, oplevet ufatteligt meget, senest vores tur på Clausholm Slot. Og det hele startede for mange år siden. Lucky er stadig den dag i dag, en helt specielt hest. Han kan stadig ikke altid helt forstå at man godt kan gå på tur, selvom ‘mor’ sidder oven på, og at jeg nok skal passe på ham. Han longeres stadig uden snor, da det er det han fungere bedst med, og han er stadig min lille pony, som vil gå igennem tykt og tyndt sammen med mig.

 

 

Der vil altid være folk der mener man enten gør alt for hurtigt, for langsomt eller bare generelt forkert. Jeg vælger at lytte på min helt egen erfarring og mavefornemmelse. Jeg vælger at skynde mig langsomt og se hvor det bringer mig hen. Indtil videre har det bragt mig en fantastisk 11 og 6 års hest. Der begge to elsker at gå til ridning og tage på eventyr med mig. Og det vægter jeg højere, end at følge uskrevne regler; Glade heste :o)

Stay awesome Ninjas //DD

fb-share-icon

28 årig kvinde, mor, hustru, rytter, skuespiller, blogger og meget mere. Følg med når jeg beretter hudløst ærligt om alt og intet i min hverdag, tanker og ideer uden censur. :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *