fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  PEEK 2019

Tips & tricks til at passe på din hest i vinterhalvåret // Nico, Squess & Le Mans

De lyse timer bliver kortere, de mørke aftener bliver længere og solen bliver overvundet af frosten…

Vi nærmer os oktober og inden vi får set os om, pakker vi måske alle de ting op vi har ønsket os. For mit vedkomne pakker jeg nok ikke en lækker ridehal op, men man har vel lov at drømme…

Jeg er så fantastisk priviligeret at have hestene lige ude i min baghave. Vi er bestemt ikke en velhavende familie, men det er 100% en af mine fordele. Et ridehus ligger langt ude i fremtiden så i vinterhalvåret får jeg lidt travlere end normalt.

Heldigvis har vi et ridehus i 10-minutters skridtafstand fra os, som jeg bruger de måneder det er umuligt at ride på vores egen bane. Det er heldigvis ikke mange måneder, vores ridebane er rigtig god i tæt på alt slags vejr. Vores bane er en blanding af muslingeskaller og sand – det fungerer SÅ godt!

For mig gør det heller ikke det store at skridte over til ridehuset, så er der skridtet varm når vi ankommer og hestene får set lidt andet. Win win basically.

https://www.instagram.com/p/Bs8kWclhxqN/

Jeg sørger selvfølgelig for at have godt med reflekser på. Både mig og hestene,  er meget synlige så vi ikke bliver til fare for os selv eller trafikken.

Problematikker i forhold til skader…

En anden problematik jeg tror rigtig mange hesteejere går og frygter lidt er skader. Jeg ved i hvertfald med mig selv at jeg ikke vælger at gå på kompromis med hestenes velvære. De skal selvfølgelig stadigvæk på fold alle dagens lyse timer.

Begge heste har klokker på på fold, men mere end det gør jeg egentlig ikke.

Bliver foldende frosne og knoldede gør det at de ikke kan bevæge sig så optimalt som de normalt ville. Jeg er rigtig stor tilhænger af mange foldtimer da jeg kan mærke det er med til at gøre mine heste glade. De er trods alt en del af deres natur at gå ude.

For at øge blodcirkulationen i benene får begge heste staldbandager på til natten. Dem jeg bruger er Catago´s Fir Tech stald/transport bandageunderlag. Jeg folder et helt normalt par strikbandager ud over og lader dem stå med det natten over. Når man vælger at gøre det med bandagerne frem for gamacherne er det super vigtig at sørge for der ikke kommer folder eller de bliver sat på for stramt.

4 GODE GRUNDE TIL AT VÆLGE FIR TECH TIL DIN HEST!

  • Effektiv virkning med infrarød varmestråling
  • Keramiske partikler som arbejder med hestens muskler & øger blodcirkulationen
  • Fantastisk pasform
  • Lækre produkter, der gør noget fantastisk for din hest til en super skarp pris!

Stive, småkolde kroppe

Squess især er en rigtig frossenpind og sidste år fik jeg et magnetdækken fra Premier Equine i julegave. Det er virkelig et produkt der har gjort en stor forskel for mig i hverdagen og økonomisk. Jeg var ved at købe mig fattig i massør og kiropraktor fordi jeg kunne mærke det virkelig gjorde en forskel. Det kunne ikke vare ved uanset hvor gerne jeg ville gøre det godt. Jeg læste en artikel om at magnetterapi skulle være rigtig godt. Dermed ikke sagt at det andet er valgt helt fra, men er skruet ned en tand.

Jeg ligger magnettæppet på ca. 1 time før jeg skal ride. Jeg har testet det lidt frem og tillbage som den nørd jeg nu er. Jeg bilder mig selv ind at jeg virkelig kan mærke en forskel. Jeg har en hest der er varmet godt op i musklerne og derfor mere løsgjort og klar på opgaven.

Jeg puttede det på Le Mans første gang i forgårs, normalt gaber han rigtig meget, men da han fik det på var det helt voldsomt! Der må virkelig være blevet løsnet en ting eller to op.

Indrømmet – I starten var jeg rigtig skeptisk men for mig handler det om at gå ud fra det jeg ser og mærker.

 

Hvis ikke det er frost, er det mudder…

Vi bor i et eng-område herhjemme. Det betyder at der generelt er lidt mere vådt end andre steder. Det må vi lære at leve med og heldigvis finder man hurtigt sine rutiner.

Jeg tørrer altid benene af når hestene kommer ind (koderne specielt). Det er en rigtig god forbyggende ting at gøre.

ER UHELDET STADIG UDE OG HESTEN FÅR MUK – 3 GODE RÅD!

  • Hold altid benene tørre i videst mulig omfang.
  • Skrab skorpen af med et RENT håndklæde.
  • Brug Blue Hors skinhealer der hvor der er muk

Gør dette konsekvent hver dag i en uge (+-), og punkt nr. 1 hver dag generelt.

Jeg siger ikke dette virker for alle, men 7,9,13 døjer INGEN af vores heste med muk. Le MANS fik lidt begyndende sikkert på grund af de nye omgivelser allerede da han kom (men med hjælp fra skinhealeren er det så godt som forsvundet).

Kost

For at hestene kommer så godt som muligt ind i vinterhalvåret får både Squess og Le Mans en intensiv B-vitamin kur.

Her er jeg rigtig glad for den fra Blue Hors. Deres B-Express er flydende og kan også fåes sukkerfri! B-vitamin sørger for at give mere energi hvilket nemt kan blive et mangel nu hvor vejret hele tiden skifter og der bliver brugt krudt på vejret. Den sørger også for at hestene nemmere fælder da de fleste nu begynder at sætte pels, altså gennemgår de et pelsskift.

Deres varmere dækner er også fundet frem – både så de kan holde sig varme nu… men også til når de bliver klippet lige om snart. Mere herom i et andet opslag.

TAK!

Jeg håber det har været nødigt og måske der var noget du kunne bruge? Har du nogle fifs der virker for dig vil jeg rigtig gerne vide det, så skriv endelig en kommentar!

Tusind tak fordi du læste med i dette indlæg!

Største knus

Nico, Squess & Le Mans

 

fb-share-icon

Hej! Jeg hedder Nicoline Johansen og er 18 år gammel. Jeg rider på min 15 årige dressurhest SquareDancer DVH 907, vi er tilsammen en B-equipage og starter pt. M-klasser på lands- og distriktsplan, da jeg stadig går under juniorkategori. Min nytilkomne dansemakker er avlshingsten Kirsebærgårdens Le Mans, som forhåbentlig også snart er klar til at debutere i M-klasser efter dette års bedækningssæson. Efter nytår vil jeg fortsætte under youngrider og kæmpe mig videre derfra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *