fbpx
PEEK 2020

Tør du lytte til din mavefornemmelse?

Puha en rutsjebanetur vi har været på siden vi i december måned optog vores ridevideo til PEEK finalen.

Kig på din hest

Træning gik skide godt og Robin blev stærkere og fik mere balance, men et eller andet var mærkeligt synes jeg.
Han byggede rigtig fint muskler på halsen og bagpart, men ryggen synes jeg stadigvæk var meget spids og umuskulær.

Vi stoppede herefter ridningen og fokuserede i stedet for at opbygge muskler på ryggen med en masse longe og bomarbejde.

Dårlig sadel

Sidst i januar måned kom Jysk Hesteterapi en tur i stalden, hvor Robin også fik behandling. Og ganske rigtigt var der noget galt.

Det viste sig nemlig, at min sadel har klemt Robin hvilket har resulteret i at hans ribben var blevet trukket og han ikke kunne få ordentlig luft under ridning😢

Hvor føler man sig virkelig som en skidt hesteejere når man får sådan en besked😢

Ribbenene blev rettet ud, hvilket var utrolig smertefuldt for min lille pus❤️
Og sadlen blev kasseret… har ellers været rigtig glad for min Bates, men da den er lavet til heste med let buet ryg, så duer den ikke på Robin da han har lige ryg😬

Sadelmager på besøg

Vi skulle jo have en nu sadel, så ud med sadelmageren for at se hvad der kan gå til ham. Og sikke en prøvelse hun kom på😅 Vi prøvede 5-7 sadler i stalden, hvoraf halvdelen ikke duede. Hun fandt nogle stykker som vi prøvede i hallen, men de blev kasseret da de enten gled frem eller forhindrede ham i at bevæge sig optimalt.
Til sidst prøvede vi en Windsor Elite, og hold da op en dejlig sadel. Både for mig som rytter at sidde i, men den lå også rigtig godt på Robin😍

Så nu skal vi bare have fat i sådan en😝

Hvad så nu?

Indtil jeg få fundet en ny sadel, har jeg været så heldig at låne en Windsor Elite så vi kan ride lidt indtil. Og ellers så longerer vi en masse og forsøger at få bygget en masse muskler op😄

2 uger efter første behandling var hun ude igen, og kunne se tydelig forskel. Hans vejrtrækning var blevet meget bedre og han var mere smidig i bevægelsesmønstret.

Ribbenene fik sig en tur til, og hans SI-led blev løsnet, og ja hun kom faktisk hele hesten igennem. Hvilket var en kæmpe succes.

Herefter har jeg kunne mærke tydelig forskel. Så i sidste ende var jeg meget glad for at jeg lyttede til min mavefornemmelse og fik ham tjekket. Idag står jeg med en meget bedre hest end jeg havde i december måned😍🐴

fb-share-icon

Mit navn er Jannie, jeg er 27 år og har redet siden jeg var 5 år gammel. Jeg har min skønne unghest Robin som er 5 år gammel, og arbejder til hverdag som revisor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *