VÆR TAKNEMMELIG

Jeg tror, at vi alle engang i mellem glemmer at sætte pris på det vi har. Jeg er ikke født med en guldske i r*ven, men jeg ved, at jeg har en god og støttende familie. Jeg sætter pris på, at jeg hver dag kan stå op og have tøj at gå i. Mens jeg tager mit tøj på, priser jeg mig lykkelig over, at jeg har tag over hovedet. At have en seng at sove i. At have mad at spise. Jeg ved godt, at jeg har et godt liv og jeg ikke burde klage – men hvorfor gør jeg det så alligevel engang imellem?

Jeg tager mig desværre selv i, at jeg engang imellem er meget unfair. Efter en lang arbejdsdag, kan man godt have lidt overskud, og det er helt ok. Det som jeg synes bliver uretfærdigt, er hvis man tager sig selv i at være utaknemlig. Der er mange, der ikke engang vågnede op og se dagen idag. De havde måske ikke tøj på kroppen for at varme sig selv. De havde måske ikke en støttende familie, som altid bakkede en op. De havde havde ikke en seng at sove i, men lå på et stykke pap. De havde ikke råd til at købe mad og måtte sulte. Jeg tør vædde med, at de bliver dobbelt så taknemlig for en bid brød, end du ville blive, hvis du fik et nyt underlag.

Grunden til, at jeg ofte kan føle mig utaknemlig er internettet’s skyld. Hvorfor tænker du måske? Jo, nu skal du høre! Vi bliver alle påvirket af diverse sociale bloggere, som forsøger at vise deres i og å så fantastiske liv. De poster billeder fra ferier, ny hest hver ½ år, ny trailer m.m. Jeg kan godt tage mig selv i at tænke, at jeg ville ønske jeg havde de muligheder. “Men Ida, er det ikke jalousi?”. Nej, det er det ikke. Jalousi er langt fra utaknemlighed. Vi kan sagtens ønske os noget, uden at være jaloux. Jeg tænker ofte, at jeg ville ønske jeg havde flere muligheder end jeg har. Jeg har ikke en mor, som kan smide alt i kalenderen for at køre mig til stævner, træning og undervisning. Til gengæld har jeg en mor, som knokler 37 timer om ugen, for at hjælpe med at brødføde mig, min familie og vores dyr. Er det ikke fedt? Det er da endnu bedre, at kunne tjene sine egne penge og bruge dem for at glæde andre.

Lidt som til jul. Er du den type, som bedst kan lide at give gaver, eller er du den type, som bedst kan lide at få gaver? Jeg ved godt hvad jeg er. Jeg kan klart bedst lide at GIVE gaver. Det at se andre blive glad for noget, som man har brugt lang tid på at finde og købe – ingen glæde er bedre!

Men hvorfor er hestesporten generelt et utaknemligt sted? Jo, lad os tage det eksempel med, at du får et underlag. Et underlag, som skal være på en hest! Ridning er en af de dyreste sports i hele verden. En sport, som bestemt ikke alle har økonomi til. Bare det at indkøbe hesten er dyrt. Derefter kommer dyrelægeregninger m.m. Vi har alle odds for at have det godt og være taknemlige. Det er bare nemmere sagt end gjort.

Hvor har du da oplevet utaknemlighed på ridebanerne, Ida?

Ha, mange steder… Bare det, at starte et klubstævne kan man få skæve øjne. Nu har jeg ikke selv det dyreste udstyr til mig og hest. Og jeg er ligeglad. Jeg får ofte øjne, fordi jeg rider med en hjelm, som ikke er mærkevare, en vest, som ikke er den nyeste. Jeg er altid taknemlig for mine muligheder. Jeg har altid lært, at jeg ikke skal dømme før jeg selv har sat mig ind i personens sted. Vi ved jo aldrig hvad den person har gennemgået og oplevet i sit liv. Det kan være en person, som generelt bare er ekstremt usikker på sig selv, og derfor bare har et behov for at gå i det mest trendy tøj. Fordomme er i hvert fald ikke noget jeg har.

Jeg sætter også pris på, hver gang jeg har redet på mine heste. Det er trods alt én ridetur mindre, én oplevelse mindre. Vi ved aldrig hvad morgendagen bringer. Husk at sæt pris på det du har – din familie, dine dyr, dine oplevelser, dine muligheder og ikke mindst vær taknemlig for det som andre gør for dig. Der er ingen der gider at være sammen med en person, som brokker sig over det man ikke har. Vær glad, sæt pris på alt du har og glæd dig over, at du er i live.