fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2019,  Spring

Varieret træning

I en hverdag med heste, kan man meget let komme til at lave det samme dag for dag. Det hele bliver en rutine. Især når det bliver mørkere og koldere. Man har ikke de samme træningsmuligheder som man har om sommeren. Der kan man virkelige variere træningen med dressur på marken i stedet for på ridebanen, terrænspring træning, ture i skoven osv. Men tænker du på at hesten har meget godt af varieret træning af forskellige slags, intensitet og længde? Specielt når det bliver koldt og man er tit begrænset til kun at ride i ridehuset.

Variation af træning giver en gladere hest

Det er vigtigt med varieret træning, for ellers kan nogle heste gå lidt død i træningen, hvis ikke der sker noget nyt en gang imellem. Jeg kan godt mærke det på min hest hvis jeg har i perioder redet meget dressur og mindre spring. Variation af træningen giver på længere sigt en gladere hest, som gerne vil samarbejde fordi det er ikke for forudsigeligt.

Typisk uge for Kasus og jeg er sådan her:

Mandag: Longe dag

Tirsdag: Spring eller dressur

Onsdag: Dressur (typisk løsgørende arbejde)

Torsdag: Dressur (typisk mere intenst arbejde)

Fredag: Fridag

Lørdag: Spring eller dressur

Søndag: Dressur

Og så starter jeg forfra med ugen. Det kan selvfølgelig se forskellige ud fra uge til uge, hvordan det bliver. Jeg synes selv at der er en god variation over træningen.

Vi kan tage hver træning for sig, hvor jeg går i dybe med hvad jeg laver de forskellige gange. Selv springtræningen varierer meget.

Mandag – longedag

Mandag står typisk på longe dag. Der gør jeg det på 3 forskellige måder. Typisk så bruger jeg pessoa på Kasus når jeg longerer ham. Pessoaen gør at han bliver holdt i formen, som han gerne skal have når vi rider dressur. Jeg vil heller ikke at pessoaen bliver strammet for meget op, at Kasus spænder op. Det skal være rart for ham at gå korrekt, uden at der er tale om tvang. Jeg holder hele tiden øje med Kasus når han bliver longeret og bruger meget min stemme. Jeg bruger longepisken meget lidt, og den rører ham slet ikke. Det er vigtigt for mig at jeg kan se når han spænder op og tager hovedet op for derefter at komme korrekt ned på plads og blive der. Den er også god til at få Kasus til at arbejde bagfra og ikke gå på forparten.

Når jeg longerer, så kan jeg spice det lidt op ved at tage bomme ud, og lave bomtræning fra jorden af. Så ændrer jeg Kasus bevægelsesmønster og får ham til at trække maven ind og ryggen op. Han bliver mere opmærksom på den bund han går på.

Så longerer jeg også uden pessoaen, men der er der altid bomme ude, så han arbejder med sig selv og få styrket sin takt og sine reflekser.

Tirsdag – Spring el. dressur

Tirsdag er der fast springdag der hvor jeg er opstaldet. Det vil sige at ridehuset er reserveret til spring mellem 17-19. Her kommer det meget an på hvor lang en skoledag jeg har, om jeg rider dressur eller springer. Hvis jeg har fri tidligt, så rider jeg gerne dressur inden spring. Hvis jeg har en lang dag, så springer jeg med. Der er meget fokus på banetræning og med pynt på springene osv. Det kan være svært at springe i en 20*40 ridehus, men det har indtil videre fungeret fint. Her springer jeg typisk baner på 80-100 cm til træningen.

Onsdag – Løsgørende

Onsdag er det dressur dag. Der har jeg meget fokus på at løsgøre Kasus godt igennem. Det vil sige at jeg laver mange volter, slangegange, versader på langsiderne, schenkelvigninger osv. Kasus må meget gerne have lidt. Kasus får typisk lidt længere tøjler til onsdagens træning, men de skal heller ikke være for lange at Kasus får lang hals og bare traver derudaf. Desuden så er det også om onsdagen at jeg rider bomtræning på Kasus.

Torsdag – Dressur

Torsdag er det den ”rigtige” dressur træning. Her har jeg meget fokus på at han skal bære sig selv, det har jeg også om onsdagen. Han skal på intet tidspunkt hive mig ud af sadel, hænge i mig eller blive stærk. Det er noget vi har arbejdet med siden jeg fik ham for 4 år siden. Det kan godt være at det er lang tid, men måske har Kasus og jeg brug for at gøre tingene i vores tempo.

Jeg har ingen planer om at ride Grand Prix i dressur i den nærmeste fremtid. Desuden så vil vi hellere springe. Dressur er bare meget vigtigt for at springning fungerer godt. Jeg kan mærke på os, når dressuren ikke går så godt, så går det udover springningen. Jeg har en gang kommet til at holde en ufrivillig pause fra springundervisning og derfor fik ikke sprunget så meget. Der trænede Kasus og jeg meget dressur og da vi så mødte op til en springundervisning, så var Kasus rigtigt godt gående.

Fredag – Fridag

Fredag er det typisk der Kasus får fri. Det er mest fordi så har jeg en dag om ugen, hvor hvis mine skolekammerater spørger mig om jeg vil med til fredagsbar på skolen eller noget andet socialt. Så kan jeg nemlig deltage. Det er så vigtigt at være socialt en gang imellem, så man ikke går helt død i både skole og ridning. Den fridag kan sagtens ligge om lørdagen, hvis det er der jeg skal være sammen med nogle venner. Så ugens fridag er meget fleksibel.

Lørdag – Spring el. dressur

Lørdag byder på enten spring eller dressur. Der har jeg lavet en helt ny aftale ude i stalden at en af part pigerne og jeg springer sammen. Vi skal så skrive på tavlen hvornår vi gør det, men vi har aftalt at vi kan gøre det om lørdagen. Det er mest for at parten kan springe. Hun er ikke så glad for at springe med om tirsdagen, og har oftest heller ikke tiden til det.

Her laver vi meget teknik træning. Afstande, gymnastik spring som du kan læse mere om her. Masser af spring, så hestene kan få gode spring ind i kroppen. Her handler det ikke om højde, men meget om hvordan man rider mellem springene. Det kan man godt glemme lidt når jeg springer om tirsdagen, så det er meget rart at man har et andet fokus på spring om lørdagen. Hvis det ikke lige passer ind i planerne, så står det på dressur ligesom om torsdagen.

Søndag – Dressur

Søndag er det en dressur dag. Dog kan søndag også byde på skovtur, når vejret er godt. Jeg burde ride mere tur, men det er ikke så sjovt, når Kasus typisk smider en sko, når vi rider tur.

Hvad gør i selv for at give jeres skønne heste variation i hverdagen?

 

Tidligere indlæg skrevet af mig findes her

Prioritering af tiden. Det kan være svært

Sadelproblemer?

Gymnastik spring

Du kan hvad du vil, bare du vil det nok – del 2

Du kan hvad du vil, bare du vil det nok

Verdens bedste træner

Sart hest, hvad gør jeg?

Efterår er lig med muk

Praktik – hvad har jeg taget til ig?

Comeback – superhest

Påvirkes heste af vores følelser?

Hvorfor vælge ridning?

Årets PEEK-partnere afsløret

Studiestart – Den første uge

Sikken en weekend – arbejdsdag

Træning – Husk dig selv

Hovpleje – besøg af smed

Hvad spiser min hest??

Skybrud = vandtræning

Hverdagslækker hest

Eventyret med Kasus

Ønsker til hesten og mig selv

Velkommen til os

fb-share-icon

Jeg hedder Laura og er 23 år gammel. Jeg læser til bioanalytiker og jeg har en hest. Han hedder Klintegårdens Kasus og han er 10 år gammel vallak. Vi rider dressur og spring, dog mest spring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *