fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2019,  Spring

VED VEJS ENDE…

Imorgen bliver finalisterne af PEEK 2019 fundet. Jeg håber selvfølgelig mere end noget andet, at Spot og jeg er blevet udvalgt til at være en af de heldige finalister. Jeg har delt mine op og nedture, hvor jeg har forsøgt at beskrive, hvordan jeg har tacklet mine problemer m.v. Jeg lagde mit første opslag op den 4. August og har været flittig til at dele opslag og indlæg. Jeg har delt hvert af mine indlæg med min instagramside med 27.000 følgere. Jeg har især fået en masse god respons på:

  1. De dumme og uartige heste skal bare have smæk
  2. Man sælger ikke bare sin bedste ven
  3. Min pony Flower
  4. Bange for fejl – nervøsitet inden stævne.

Jeg har delt mine tanker, følelser og også haft krænget mit hjerte ud for nogle af disse opslag. Det betyder så meget for mig, at nogle yngre hestepiger kan blive inspireret af mine opslag. Det gør mig glad, at jeg kan hjælpe dem.

Hvorfor skal jeg vælges som finalist?:

Ja, det er jo selvfølgelig svært at forklare uden at lyde selvglad. Jeg føler personligt selv, at jeg har fortjent at være en af finalisterne. Jeg har udviklet mig ekstremt meget i 2019 (både ridemæssigt, mentalt men bestemt også personlighedsmæssigt). Jeg har rykket mig fra at være en usikker, uselvstændig pige, til at være en, som tør gøre ting alene og være selvstændig. Jeg har fået meget mere overskud og overblik. Jeg ved hvordan min krop reagerer i visse situationer og MEGET mere. Jeg brænder for heste mere end noget andet, og jeg VED at PEEK kunne være med til at gavne mig meget i min yderligere udvikling.

Hvad har jeg lært?

Jeg har lært en masse af PEEK konkurrencen – både positivt og negativt. Jeg ved, at det ikke “bare” er at lave et indlæg til en side. Det kræver virkelig en ren tankegang og at man reflekterer over tingene, inden man bare sender det ud i det store internet univers. Jeg ved godt, at alle har forskellige meninger og holdninger – dog er nogle mere nærtagende end andre – det har jeg også lært.. Jeg ved, at der er blevet afholdt nogle ugentlige “ugens peek’er”, hvor jeg engang imellem har undret mig over, hvorfor vinderen vandt. Jeg er ikke en dårlig taber – skal jeg skynde mig at sige. Jeg undres bare…

Vil jeg fortsætte med at blogge?

Som udgangspunkt nej. Jeg har et fuldtidsjob på 37 timer i en Kommune, som tager meget af ens tid. Derudover har jeg en Instagram og er influencer dér. Det tager også tid. Udover 2 heste har jeg også en YouTube kanal, som også kræver et opload engang imellem. Jeg tror ikke tiden er der, men det er klart noget jeg vil savne. Det har trods alt været en del af min hverdag i et godt stykke tid. Jeg er dog ovenud lykkelig over de indlæg jeg har fået skrevet. Jeg synes, at jeg selv skriver rigtig gode indlæg, men har tildens til at køre det over i emner, som slet ikke berører det første emne.. Det er lidt træls 😉

Mine mål for 2020 (kort fortalt):

  • Spot bliver mere selvstændig.
  • At ride en fejlfri 80 cm på Spot
  • Komme ordentligt igang med Flower igen
  • Starte en LC i dressur
  • Være i fortsat udvikling – herunder både personlig og ridemæssigt
  • Jeg har et brændende ønske om at få lov at ride på Riders Cup, så det håber jeg også
  • Prøve militarybane med Spot

TAK!

Det er vedmodigt at skrive denne afslutning. Det er hårdt i den forstand, at det nu har givet en eller anden form for tryghed at kunne udtrykke sine tanker. Alligevel er det en lettelse, da finalisterne snart bliver offentliggjort. Jeg håber, at jeg er en af de udvalgte. Det ville være mig en ære at skulle være en af de heldige.

Så blot et kæmpe tak til alle der har stået bag denne konkurrence og hele PEEK teamet. Uden jer var denne konkurrence intet. TAK!

fb-share-icon

Jeg hedder Ida Skafte Bendsen og er 20 år. Jeg er bosat på Lolland med min mor, far og søster. Sammen har vi en masse dyr, da vi lever og ånder for at give dyr det bedste liv. Jeg har selv 2 heste, som henholdsvis hedder What A Spot og Flower. Jeg har en Instagram, hvor jeg opdaterer dagligt. (@ida_flower_spot), hvor jeg har 24.260 følgere. Jeg drømmer om, at starte en masse stævner i spring og dressur, men spring er dog min primære disciplin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *