VI HAR ALLE ET ANSVAR - MIN PONY BLIVER OPERERET...

Dyreværnsloven §1 siger, at “Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe”.

Som udgangspunkt, kan det være svært at vurdere, om en hest har smerter. Nogle heste viser det mere end andre. En hest kan sagtens have en skade, uden at være halt. Det kommer an på smerteterskelen. Alle dyr skal have ret til korrekt pleje og dyrlægehjælp, når den har brug for det. Det er her, at vi som ejere kommer ind i billedet. Vi skal sørge for, at vores dyr har det godt. Har vi ikke råd til dyrlæge, så burde man ikke anskaffe sig dyret i første omgang. Det er dog en anden snak. Dyrlæger har en viden, som normale heste mennesker og ryttere ikke har. Derfor skal vi være meget opmærksom på hestens adfærd, fremtoning og gangarter.

Når man har haft et dyr i et stykke tid burde man også være erfaren nok til, at vurdere hvornår den har det godt og skidt. Derfor vil jeg nu fortælle en lille og ikke mindst – sand fortælling om mig og min pony Flower.

For mange er Flower bare pony – “bare en pony”. Flower er for mig, meget mere en blot en pony. Vi har et bånd, som ingen andre har. Hun har reddet mit liv, og jeg ville ALDRIG gøre hende ondt.

Flower, min bedste ven.

Flower fik i maj måned i år, en væskeansamling på bagbenet. Jeg tænkte, at det måtte være den intensive træning, som havde slået hende ud af kurs. Derfor fik hun en pause på en uge. Hun var hverken halt, stiv eller øm. Det eneste der plagede hende var dog knæene der låste. Det havde hun dog altid døjet med. Jeg tænkte ikke rigtig mere over det. Der var et problem.. Jeg havde meldt til stævne, hvor vi skulle starte 40 og 50 cm. Jeg rådførte mig med min dyrlæge, og hun mente, at jeg sagtens kunne tage afsted. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, om det var en god ide. Nå, afsted det gik. Hun var simpelthen så glad til det stævne, og vi fik 2 nulrunder. Hun havde aldrig været mere på dupperne, så jeg tænkte, at der ikke var noget i vejen. Allerede et par uger efter, skulle vi afsted til den efterfølgende cup. Her skulle vi starte 50 og 60 cm. Jeg trænede en smule med hende imellem de to perioder. Hun var heller ikke halt her. Jeg tog afsted, og vi sprang. Hun fik her, også 2 nulrunder. MEN.. Hun sprang slet ikke igennem, og brugte ikke kroppen som hun plejer… Jeg valgte her, at give hende endnu en pause og jeg tilkalde dyrlægen igen.. Jeg tog på ferie til Mallorca, hvor hun fik endnu en uges fri. Efter min ferie kom dyrlægen. Hun tog bøjeprøve, halthedsundersøgelse og meget mere. Hendes vurdering var, at hun var halt, hendes knæ låste, kodeledsproblemer og højest sandsynligt en overbelastning… Jeg var mildest talt, knust…

Overbelastning, hvad så?…

Flower kom på smertestillende og jeg skulle skridte hende i 3 uger, indtil dyrlægen kunne komme ud igen. Jeg gik ihærdigt med hende, da jeg kun ønsker hun får det bedre. De 3 uger fløj afsted, og dyrlægen kom ud igen. Her var det dog blevet meget værre med Flower…

Flower var utrolig øm, hævet og hendes knæ var utrolig låste. Det var IKKE en overbelastning hun havde fået. Jeg vidste ikke, om jeg skulle være lettet eller ked af det. Lettet fordi det ikke var en overbelastning, men ked af det over, at vi nu skulle igennem et nyt forløb…

Allerede dagen efter kontaktede jeg Faxe Dyrehospital, hvor vi fik en tid den 16. August. Flower’s knæ låste ekstremt meget, og hendes glimt i øjet forsvandt på 2 sekunder. Jeg var knust, og vidste ikke hvad jeg skulle gøre… Jeg havde fået besked på, at gå så meget som muligt med hende, men hun kunne ikke. Jeg kunne lokke med en godbid, stå og hive i hende, uden effekt.

Den 16. august.

Det blev endelig den 16 august, og vi skulle til Faxe. Vi havde allerede sat os op på, at hun skulle have en operation i hendes knæ. Og rigtigt nok, det fik hun. Vi kørte hjem med hende samme dag. Hun var dog utrolig syg hele vejen hjem, samt om aftenen. Hun havde ikke haft noget afføring i 8-9 timer, og derfor besluttede jeg fredag aften 23.30, at gå en tur med hende, for at få gang i maven. Efter næsten 45 minutter gav jeg op. Jeg følte jeg havde prøvet alt. Hun ville ikke, og jeg tog hende i boks igen. Jeg lukkede og slukkede i stalden, og gik hen til hendes vindue for at sige godnat. Endelig, kom der gang i maven. Jeg kunne nu sove trygt.

Jeg havde fået besked på, at jeg skulle gå med hende i 10-20 minutter hver dag, så hendes knæ blev holdt igang. Det gik godt de første par uger, men de begyndte at låse igen.. Ligeså slemt som før hun blev opereret. Jeg var lige begyndt at skulle trave, men allerede første travetur føltes det hele forkert, så jeg droppede det. Hun blev skridtet i 1 uge, og jeg prøvede at trave igen. Her følte jeg, at hun var halt og hun knak sammen i bagparten. Jeg hoppede straks af og gik ind med hende. Dagen efter ringede jeg til Faxe og bestilte endnu en tid til en operation. Vi fik en tid den 11. Oktober. Jeg havde desværre på fornemmelsen, at det var mere end blot knæene, og jeg afsatte hele dagen til undersøgelse. Jeg tog desuden en feriedag fra arbejdet.

Den 11. oktober.

Vi ankom til Faxe Dyrehospital ca. 13.25, og var nu klar til at hun skulle undersøges. Hun fik en hut på, noget til numsen og benet for at måle pulsen (tror jeg). Hun skulle stå i boksen i 10 min ca. Jeg fik tilladelse til at trække hende i ridehallen, for at hun kunne blive longeret og halthedsundersøgt. Jeg synes jo, at hun var halt, men jeg havde stirret mig blind. Dyrlægen fortalte mig, at Flower havde kompenseret for hendes låste knæ, hvilket var derfor hun ikke gik optimalt med mig i trav. Hendes volter var komplet symmetriske og derfor ingen halthed = ingen skade. Puha, det var godt at få afkræftet. Det eneste der var at sætte en finger på, var hendes knæ – igen. Derfor fik hun endnu en operation. Det gik heldigvis godt, men hun var desværre igen dårlig denne gang.. Hun kom hjem og fik en gang mash og ro.

Nu er det så den 14. oktober (den 15, når i læser denne), og jeg har idag gået med hende i 20-25 minutter. Hun var simpelthen så glad, og føler endelig, at hendes glimt i øjet er på vej tilbage.

Følg mavefornemmelsen.

Det var en værre omgang med Flower her, og jeg føler selv, at jeg ikke kunne have gjort det anderledes. Jeg havde dyrlæge med over under hele forløbet. Nogle vil måske mene, at det var forkert af mig at starte de 2 stævner – men jeg tænker, om jeg mon havde indset, at hendes knæ var slemme, hvis jeg ikke havde gjort det?. Jeg tror, at alt sker af en grund. Ikke alt kan der være en forklaring på. Flower har det heldigvis godt den dag idag. Desuden, ang. stæverne, er det jo ikke noget der har gjort noget værre. Det har hele tiden været et spørgsmål om tid. Og nu skulle det være. Jeg håber og tror, at denne operation var den sidste. I skal virkelig være opmærksomme på, at følge jeres mavefornemmelse ang. syge heste – for den har som regel ret.

Jeg har vlogget hele dagen den 11. oktober, og i kan se vloggen nedenunder.