Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo

Vi måtte have et føl (video) – @stellahorses #14

Hvem elsker ikke føl? Er de ikke bare de skønneste små skabninger, så søde og sjove. Vi kunne i hvert fald ikke stå for dem. Med en skadet hoppe der blot skulle gå på fold, en hingst med et skønt temperament og de rette faciliteter, ja så skulle vi altså prøve. Ikke bare en gang, nej skæbnen ville at vi skulle prøve to.

 

Et føl lavet på kærlighed

Når jeg ser tilbage, burde vi nok havde overvejet lidt grundigere, hvad vi egentlig ville med vores kommende føl. Men vi stod der, med en skøn hoppe der var skadet og en hingst med det rette temperament og som vi havde et forholdt til, som var han vores egen. Ja, to heste vi virkelig holdte af og de skulle da lave en baby til os. Som jeg nævnte i et tidligere indlæg, var vores Dansk Varmblods hoppe, Parola, skadet og skulle stå på fold i en længere periode. Jeg red i samme periode på en shagya araber hingst, Excellent Bajar og vi var heldige at få muligheden for at sætte Parola i fol med Excellent. Efter som Excellent er araber, er han ikke den højeste hest, lige knap 160 cm. Parola var 163 cm, men der var flere i hendes afstamning der var højere. Derfor tænkte vi at det nok skulle ”gå” og at vores kommende føl forhåbentlig blev minimum 160 cm. Jeg kunne jo godt tænke mig en kommende dressurhest og den måtte gerne have en smule højde.

Som sagt, når jeg ser tilbage, burde vi nok havde overvejet hvad vores ønsker egentlig var. For lige så skøn og dejlig et føl vi fik, lige så lidt dressurhest er hun 😉

 

Hyldehøjgaards Enola

 

Hyldehøjgaards Enola

Hun blev født den 30 Juni 2013. Jeg var på Roskilde festival og fik en besked om at vi nu havde fået et nyt familiemedlem. En dejlig lille brun hoppe, med det skønneste lille hovede og fuld af energi. Jeg kunne ikke vente med at komme hjem og møde hende! Selvom det hverken er farve, race, køn eller højde der er afgørende for om det er en god hest, vil jeg gerne indrømme at jeg havde et par håb for vores nye lille føl. En farvet (brun/rød) hingst (kommende vallak), med primært udseende som en dansk varmblod og gerne minimum 165 cm høj… Ja vi burde nok havde valgt en anden hingst, tænker i. Excellent er skimmel og der var derfor stor chance for at Enola også blev skimmel. Man kan ikke se det med det samme, men man ser det som regel inden for de første uger. Der gik længe før vi kunne se det på Enola og jeg havde et spinkelt håb for at hun ville forblive brun, men skimmel blev hun altså. Hun er også kun blevet 156-58 cm høj og bevæger sig ikke som en oplagt dressurhest. Hun er også hoppe og dertil hørende lidt fornærmede hoppede temperament til tider. Men jeg har elsket hende fra dag et og hun er skøn lige som hun er.

 

Et helt specielt bånd

Hyldehøjgaards Enola til 2 års bedømmelse

Når man er med i hestens liv lige fra begyndelsen, så udvikler man et bånd som er helt specielt. Samtidig har vi hestene hjemme, så flere gange om dagen kunne jeg gå ud og være sammen med mit lille føl. Hun har fra begyndelsen været helt tryg ved os. I starten læste jeg meget om hvornår man begyndte træning fra jorden, hvornår måtte man trække med dem og hvornår skulle de lære at løfte hove. Der er mange delte meninger om netop dette. Men jeg fandt ud af at mærke mig frem. Hvad var min hest klar til og hvad skulle jeg vente med. Vi startede med at vende hende til berøring, og vi rørte hende overalt og på forskellige måder. Det var både med små klap, nus og omfavn. Så begyndte vi med miljøtræning i forskellig vis og vendte hende til forskelligt udstyr. Alt den træning, som for mig ikke har føltes som træning, men blot som ”leg” og samværd med hesten, har gjort at vi i dag har en hest der stoler 100% på os. Hun ved at vi ikke udsætter hende for noget, hun ikke kan klare og at hun altid kan regne med os.

 

Tilridningen

Da Enola blev 3 år gammel begyndte vi så småt at tilride hende. På grund af alt forarbejdet gik det virkelig nemt. Hun havde haft sadel på et par gange og trensen havde hun også haft på. Længe forinden havde jeg øvet at stå på en skammel ved siden af hende, hoppe og og ned og læne mig ind over hende. Så den dag vi skulle begynde tilridningen, kunne jeg bare sætte mig op. Der gik et par gange med jeg blot sad på hende og blev trukket i skridt, men hurtigt kunne jeg ride selv og tilmed trave. Vi skulle bruge lidt hjælp til galop og jeg ville samtidig gerne sikre mig at vi gjorde de helt rigtige ting, derfor startede vi med at få undervisning.

Selvom Enola er den skønneste lille hest at ride, kan jeg godt se at hun nok aldrig bliver min fremtidige dressurhest, som skal med ud på de store stævnebaner. Hun har dog mange andre kvaliteter og et temperament der er i top. Hun fik desværre også en uheldig skade som 4 års, der gjorde at hun måtte holde en pause med ridningen. Mine forældre har nu valgt at prøve på at tilkøre hende og så må vi se hvad tiden bringer.

 

Hyldehøjgaards Enola til 2 års bedømmelse

 

Skæbnen ville at vi skulle prøve igen

Som 3 års blev Enola kåret som sportsaraber i DSAH – Shagya, Anglo, Sports, – og Hispanoarabere. Til kåringen vinder min moster tilfældigvis en bedækning med sportsaraber hingsten Shulay Gold Fever. Min moster har ikke hest og interesserer sig heller ikke for dem. Så hun forærer præmien til min mor. Planen er bestemt ikke at Enola skal have et føl og vi ”glemmer” lidt gavekortet for en stund. Der går noget tid og det ligger stadig i baghovedet på både min mor og jeg. Vi elsker jo føl. Jeg undersøger hingsten og hans afkom og det viser sig at han af og til avler lidt større føl og så virker han til at være en god ridehest. Til sidst overgiver vi os og vælger at sætte Enola i fol. Igen håber jeg på min fremtidige dressurstjerne, men ved inderst inde godt at det kan gå alle veje. Dog kan mine forældre altid bruge en kørehest til og elsket skal den nok blive.

 

Hyldehøjgaards Odin

Ud af vores første afkom og præmien kommer Hyldehøjgaards Odin. Han bliver født den 11 maj 2017. Jeg bor i Odense og var flyttet på dette tidspunkt. Min mor ringer til mig en morgen og siger at hun tror Enola skal fole, så jeg skynder mig at tage mod sjælland. Jeg når det akkurat ikke, han er ude da jeg kommer. Denne gang var det en hingst, rød med den fineste blis. Endnu engang kærlighed ved første blik. Men alle ved nok også at føl ikke er til at stå for. Odin er en lidt mere selvstændig herre end sin mor. Hurtigt fandt han ud af at undersøge tingene nærmere og behøvede ikke sin mor hele tiden.

I dag er han 2,5 år gammel. Han er pt. 156 cm høj og jeg har opgivet at håbe på en dressurhest på minimum 165… Det gør heller ikke noget. Vi venter og ser hvad tiden bringer. Han har noget mere bevægelse end sin mor og er flot bygget. I første omgang er planen at han skal køres til. Senere skal han tilrides og så må vi se hvad han egner sig bedst til. Indtil videre nyder han livet med de andre i flokken og får en masse kærlighed fra mine forældre hjemme på gården.

 

Hyldehøjgaards Odin et par timer gammel

 

Cirkus hesten

Odin er en virkelig sjov hest. Han har så meget personlighed og er med på alt hvad jeg beder ham om. Det betyder også at han har nemt ved at lære ting og gør det af og til gerne, for at vise sig frem og forhåbentlig få lidt godbidder. Ude på folden har hestene et stort traktordæk der er fyldt med grus, så hullet er dækket. Til at starte med synes jeg det var sjovt at lære ham at stille forbenene op på dækket. Det klarede han meget nemt. Jeg tænkte at vi nok godt kunne tage den skridtet videre og få ham til at stå med alle fire ben. Det gjorde han også glædeligt efter et par forsøg. Jeg lyver hvis jeg siger jeg ikke har brugt lidt godbidder til indlæringen, så nu forbinder han tricket med godbidder. Han kan derfor godt finde på at stille sig op på dækket hvis man går forbi folden, i håb om at få en godbid. Han er simpelthen for sjov!

De andre heste har ikke været helt med på ideen. Men efter lang tid er mine forældres vallak Julius, også begyndt at stille sig op. Han er dog en lidt større hest, så det er kun med forben 😉

 

Navngivning

Lige så skønt og fantastisk det er at få føl, lige så frustrerende er det at finde navne! Da vi fik Enola ville vi have et navn der indeholdte lidt fra begge forældre (Parola og Excellent). Jeg søgte virkelig meget på nettet og blev ikke meget klogerer. Til sidst fandt jeg en hjemmeside med børnenavne og slog op under E. Der stod Enola på listen, så det blev det. Hyldehøjgaard stammer fra mine forældres hjem, som er en gård ved navn Hyldehøjgaard. Hestene er født og avlet der, derfor synes vi de skulle opkaldes derefter.

Da Odin så blev født, fik min lillebror lov til at vælge navn. Han synes det skulle være et navn man kunne bruge og ikke et hvor det var nødvendigt at finde et ”kaldenavn” oveni. Derfor blev det Odin. Ja, hvis vi nogensinde bliver de store dressurstjerner passer navnet nok ikke så godt. I starten synes jeg det var lidt åndsvagt, men det er vokset på mig, og Odin passer ham virkelig godt 😀

 

Odin ser meget op til Julius 😉

 

Det er som at spille lotto

Mine erfaringer med at avle heste er at det er som at spille lotto. Det kan gå alle veje og selvom du håber og drømmer om det ene, kan det være du får det stik modsatte. Ej jeg ved godt at der er nogle mennesker der er rigtig dygtige til avl og ved præcis hvilke heste der er gode at matche med hinanden. Men du kan aldrig være 100% sikker på at få det du lige præcis håber på at få. Naturen er jo naturen og den kan vi ikke lave om.

Vi har i hvert fald konkluderet at vi ikke egner os til avl. Vi har måske også ladet følelserne overtage, frem for fornuft. Vi burde nok havde investeret i en hingst der kunne supplere vores hoppe bedre, hvis vi virkelig ville have den kommende dressurstjerne. Men vi elsker vores to dejlige heste også selvom de måske ikke bliver de store stjerner inden for dressuren.
Desuden kan min mor heller ikke holde til at avle. Der er alt for mange bekymringer og selve folingen er meget traumatiserende for hende. Selvom de to folinger er gået helt perfekt og uden komplikationer, har hun begge gange været fuldstændig stresset. Vi har det hele på video, men det vil jeg skåne jer for 😛

 

Næste indlæg

Odin og Enola

Efteråret og vinteren er sæson for muk og sur stråle. Det er noget jeg skal være meget opmærksom på ved Gavin. Næste indlæg vil jeg fortælle om hvad jeg gør for at minimer risikoen og hvordan jeg behandler hvis skaden er sket.
Hvis i vil se mere, så følg med på min instagram @stellahorses,  hvor i kan se små videoer og billeder fra hverdagen og træning. 🙂

 

Har du endnu ikke læst mine tidligere indlæg, er det listet op herunder med links:

#1 – MR’s Gavin og Stella – velkommen til 

#2 – Hestekøb og ungheste udfordringer (video)

#3 – Studerende og hesteejer, hvordan er det muligt? 

#4 – Starten på vores eventyr (video)

#5 – Tilbage på sporet (video)

#6 – Med det samme kunne jeg se, at noget var helt galt! 

#7 – Var det hele forgæves?

#8 – På jagt efter inspiration

#9 – Giv hesten de bedste forudsætninger (video) 

#10 – Gode ting i vente (video)

#11 – Mit liv med hestene (video) 

#12 – Stævneforberedelsernes trin (video)

#13 – Stævneresultat over al forventning (video)

#14 – Vi måtte have et føl (video)

#15 – Efterårets udfordringer

#16 – Slippe kontrollen – hvorfor så svært? (video)

 

Hej alle, jeg er en 24 år gammel dressurrytter. Jeg bor i Odense med min kæreste, og læser medicin på Syddansk Universitet, på 5 år. Min hest, som jeg købte i December 2018, hedder MR’s Gavin og er en 4 års dressur vallak. Han er Dansk Varmblod og efter Grand Galaxy Win og Weltjunge som morfar. Jeg håber i vil følge med i vores eventyr i PEEK konkurrencen. Vi glæder os i hvert fald til at dele en masse tanker med jer, her på riders notebook :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *