fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2019,  Spring

Vi vælger lykke og kærlighed

Man har næsten altid en bestemt Hest, som vidste en rideverden, lærte dig at elske andet end kun mennesker og havde et hjerte af ren guld – det havde jeg i hverfald.

Som nævnt i nogle af mine tidligere blog-indlæg, bl.a. ( https://peek.ridersnotebook.dk/kampen-mod-mig-selv/ ) nævner jeg en skøn, skøn Pony ved navn Snehvide.

Snehvide var en Pony, min familie og jeg mødte i 2006, hvor jeg begyndte og ride. Jeg havde fået en rigtig træls oplevelse af heste-verden på den første rideskole jeg gik på, da hestene sparkede og var rigtig sure.. Jeg startede kort efter, som to årig på Klarup Rideskole, og det har jeg aldrig nogensinde fortrudt!! Her mødte jeg nemlig Snehvide, som indtil for sidste år var min øjesyn, og hende der viste mig alting ikke kun handlede om ridning, men om så meget mere!!!

Til trods for jeg kun var 2 år da jeg startede på Snehvide, husker jeg stadig en fantastisk tid med den Pony, som virkelig har hjulpet mig igennem så meget!

I klasserne imellem 3-5 havde jeg det rigtig svært i skolen. Dengang var der ikke noget der hed, at man var ordblind, men blot at man bare ikke trænede nok.. Jeg kunne hverken, læse, stave, skrive eller lignede. Jeg gik naturligvis i skole 5 gange i ugen, og ud over det gik jeg til ekstra hjælp på en anden skole, efter skole to gange i ugen, i næsten et helt år, før jeg kunne læse, skrive m.m. Det var den hårdeste tid i hele mit liv at komme igennem. Jeg følte mig så dårlig, fordi jeg ikke kunne hvad alle de andre elever i klassen kunne. Jeg hadet at komme i skole om morgen, for jeg var dybt skrækslagen for, om det nu var mig som skulle læse højt eller ligende, for jeg kunne jo ikke… i hverfald ikke som de andre kunne.  Da jeg endelig kunne nogenlunde, var det stadig ikke fedt og række hånden i vejret, for jeg havde det stadig svære end de andre elever i min klasse. Og i den alder og de klassetrin er det tit der, hvor man enten er populær eller bliver mobbet, og ingen jo lyst til at blive drillet fordi man ikke kunne det i skolen.. Det gik både ud over min glæde i det daglige og overskuddet i ens hverdag.

Mine forældre var den største opbakning og prøvede virkelig og hjælpe mig alt hvad de overhovedet kunne. Men nogle gange, var det bare rart at have en ven, som forstod og lyttede til en, ligemeget hvad. Ligemeget hvor dumt det var, ligemeget om det var mig som var blevet uvenner med nogle eller om det handlede omkring hvordan jeg klarede mig i skolen, så vidste jeg, at hun altid stod ved min side og lyttede tålmodigt. Snehvide var den allerbedste Pony, man kunne ønske sig. Hun har hjulpet mig så meget, og jeg ved ikke, hvordan jeg kunne give det samme tilbage til hende.

Jeg kæmpede alt hvad jeg kunne for at lære alt det med skolen, men jeg gjorde det kun på grund af Snehvide. Hvis jeg vidste der ikke stod en lille hvid 3’er Pony og ventede på mig, på den anden side, tror jeg ærligtalt ikke jeg var nået så langt som jeg er kommet i dag med både skolen og min ridning. Snehvide forstod og elskede mig præcis som jeg var, og jeg elskede hende overalt på jorden. Den kærlighed jeg havde (og stadig har), kan ikke beskrives.

Snehvide stod på hele rideskole, det meste af den tid jeg kendte hende. Alle elskede og kendte Snehvide. Hvis man kendte Klarup Rideskole, kendte man Snehvide. Vi har altid gerne ville købe Snehvide og havde spurgt rideskolen tusindvis af gange, men de vil naturligvis ikke af med en Pony som hende, og det forstår jeg.

D. 20/9 – 2015 fik vi endelig lov og købe Snehvide. På dette tidpunkt havde vi også Poesi og Snehvide var en overraskelse til min lillesøsters fødselsdag, da jeg desværre var blevet for lang til Snehvide. Men bare det, at Snehvide endelig var vores, var det mest sindsyge i hele verden og så var det fuldstændig ligemeget om jeg red hende eller ej!

Snehvide var 25 år, da vi købte hende og det betød selfølgelig at hun ikke længere var ung. Vi vidste godt, at Snehvide ikke holdt i mange år endnu. Snehvide var meget træt da vi købte hende lige fra rideskolen og vi håbede blot på bare et enkel år med hende.

Snehvide blev en helt anden hest, da hun vidste at hun nu ikke skulle rides flere gange om dagen og var elsket af kun en familie. Snehvide endte vi med og have i hele 3 fantastiske år, før vi i december 2018 aflivede hende. Hendes krop og ben, samarbejde ikke længere og vi vidste godt, at tiden var inde. Snehvide skulle slutte sit liv godt og stadig være fuld af livsglæde imens hun levede. Hun skulle ikke lide, men ende livet godt. Snehvide endte op med og blive 28 år – virkelig en flot alder, for en Pony som har været rigtig meget igennem.

 

Min drøm havde altid været og have Snehvide med til min konfirmation, helt fra dengang jeg var en et lille pige. Jeg blev konfirmeret i April 2018, og nåede at tilbringe min dage, med mine to stjerner, Poesi og Snehvide. En drøn der fik i opfyldelse!

At sige farvel, var det hårdeste jeg nogensinde har oplevet i hele min liv. Jeg græd i flere uger efter og selv, snart et år efter, har jeg MEGA svært ved og skrive dette ned. Billeder og videorne er stadig for meget for mig. Jeg føler, at når jeg ser videoerne eller billederne, er hun stadig i live, fordi hun for eksempel på videoerne bevæger selv rundt.

Jeg græder stadig hvergang jeg læse, skriver, ser billede eller videoer af hende. For jeg svaner hende, alt, alt, alt for meget og jeg ville ønske hun kunne komme tilbage igen. Jeg bliver på en og samme tid, både glad og trist. Glad for tiden med hende, men trist fordi jeg aldrig nogensinde skal give hende et knus, et kram, se hende løbe eller vrinske igen, eller overhovedet møde hende igen.. Det er fuldstændig uvirkeligt og stadig ikke til og forstå.

Jeg savner og elsker dig, af hele mit hjerte Snehvide. I livet elsket, i døden savnet…

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *