ECCO,  Pavo

Vi vandt over fluerne men tabte klassen!

Kender du det der med at man lige skal sunde sig efter et stævne???

Sikke en tur siger jeg bare…

Jeg var i forvejen spændt på weekendens stævne på Himmelev Rideklub i weekenden. Don Juan og jeg skulle ride vores debut i MB1, som samtidig skulle fungere som general prøve før finalen i Gribskovmesterskabet i næste weekend. Jeg ville jo så gerne have det skulle gå godt og havde ikke troet at det var fluerne der skulle få mit hjerte til at banke mest!!!

Fluer er bare skadedyr!!

Ud over at kilde og genere så er de da også ret klamme sådan nogle fluer :0)

Som jeg fortalte i mit indlæg om “dressurprogrammer” så er jeg jo ikke den største fan af at skulle lære nye programmer at kende, men faktisk gik den del ganske fint og uproblematisk. Det der virkelig volte os STORE problemer var insekterne og i særdeleshed fluerne på opvarmningen…

Don Juan HADER bare de bæster, mere er der ikke at sige til det!! Dem der kender ham ved, at han på det nærmeste ikke kan være i egen krop når de er omkring ham. Bare det at trække ham ind fra fold når der er fluer kan være en udfordring i sig selv…

Nåååå men hvad skete der så??? Jo vi ankom til Himmelev Rideklub ved 17-tiden i lørdags og var heldigvis i rigtig god tid. Efter kort tid på opvarmningen kunne jeg godt mærke at det her ville blive et lidt for spændende projekt. Jeg kunne faktisk næsten ikke administrere ham derinde… Han hoppede og dansede sidelæns . Jeg kunne sket ikke komme til at ride, fordi det eneste det handlede om var at forsøge at få en eller anden form for ro på ham…. Jeg nåede flere gange at tænke “gad vide hvad de andre mon tænker om det her?” og “bare de nu ikke bliver alt for sure på os?”. På et tidspunkt var der en anden der skulle ud fra opvarmningsbanen og lågen forende blev åbnet. Pludselig høre jeg bare mig selv nærmet råbe “lukkkkk lågennnnn!!!!” fordi Don Juan pludselig tager tøjlen og sætter kurs mod udgangen……

Heldigvis er heste mennesker bare søde..

Efter ca. 20 minutters kamp kom der en sød pige og siger at hun har noget fluespray som jeg gerne måtte låne….. Og jeg var LYKKELIG!!!! Don Juan får en ordentlig tur med hendes spray og de næste 5 minutter bliver han langsomt mere og mere afslappet………

Resultatet bliver selvfølgelig, at vi ikke når at få så super meget god opvarmningstid, men på trods heraf synes jeg faktisk at han når at komme rigtig fint tilbage til mig inden det bliver vores starttid.. Da vi endelig kommer ind på selve bane,n skal han først lige se på nogle MEGET FARLIGE spring som står i det ene hjørne. Men også dem kommer han sig over inden start fløjten lyder og derefter er det som om at han har skyklapper på er klar til den opgave som venter os !!

 

Ret skal være ret!!

Selve ridtet gik så om så…. Men var ikke kun fluernes skyld!!!

Vi starter faktisk rigtig, rigtig godt ud med fire 7-taller i træk, men derefter får vi nogle smæk i paraden og skridten. Skridten er bare det vi har sværest ved (fluer eller ej), og specielt på en dag hvor ingen af os er helt afslappet inden selve ridtet. Så det koster bare…. Da vi kommer til galoppen høster vi yderligere fem 7-taller, men det er bare ikke nok til at trække os op i den rigtige ende af resultattavlen og vi ender som 2. sidst med kun 64,865 %.

Nu kunne man selvfølgelig være trist og ked af det. Og det var jeg faktisk også lige efter. Mennnnnn jeg var faktisk også slot af ham og af mig. Jeg var stolt af ham fordi han faktisk viser at har har noget kvalitet at arbejde videre med og fordi han lyttede nok til mig til at vi kom igennem trods STORE STARTVANSKELIGHEDER og jeg var stolt af mig selv fordi jeg ikke gav op. Havde dette sket for bare et år siden var jeg nok blevet så utryg og bange at jeg ikke havde kunne bevare roen og det er bare et MUST med en hest som Don Juan…

Jeg er kæmpe fan ad Pavo’s Slobber Mash. Og synes specielt disse på pakker er geniale at have med til stævner!!

Så alt i alt, det var ikke lige vores dag!!! Men vi gjorde det hver især så godt vi kunne og jeg knus elsker stadig min lille gadedreng! Derfor blev han selvfølgelig med vasket over med en svamp og fik sin lovede portion PAVO slubbermash inden turen gik hjem til Nordsjælland igen….. Så nu må vi har træne videre og blive skarpere!!!!

Sometimes you win,

Sometimes you learn

Så budskabet fra denne weekend må være noget med:

At alt er godt for noget, intet er forgæves og alt er en lektion . Den tid vi bruger i sadlen giver erfaring og det er en gevinst i sig selv!!! Næste weekend husker jeg i hvert fald min fluespray det er sikkert og vist!!!! – den ligger allerede klar i vognen ;0)

Du kan se vores tur her:

 

Hej med dig.... Du kender mig højest sandsynligt ikke, men det kommer du måske til hvis du har lyst til at følge lidt med her på bloggen... For at du får en lille fornemmelse af hvem jeg er vil jeg lige benytte lejligheden til at fortælle dig det grundlæggende. Jeg hedder Rie Obling og er i skrivende stund 37 år gammel. Jeg har redet siden jeg var 9 år og købte selv min første pony (Lotte) da jeg var 12 år gammel. Selv om nogen måske vil mene at jeg er ved at være for gammel til den slags, så går jeg som så mange andre ridepiger med en indre drøm om en dag at ride grand prix. Måske lykkedes det en dag, måske ikke. Det vil kun tiden vise... Så følg med her på blogge så ser vi om min drøm en dag bliver til virkelighed....

7 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *