Vinter: muskel- og pelsudvikling, på hesten i trivsel

Sol og jeg havde en absolut fantastisk dressurtræning i dag! Jeg var langt mere motiveret, end jeg ellers har været de sidste par uger. Jeg kan nok ikke tale mig fra, at jeg godt kan mærke November som den mørkeste og mest depressive måned. Jeg var fuld af idéer og har egentligt været det hele dagen. Det har virkelig været rart med noget optur igen!

Vinter er det værste!

Noget, jeg ofte hører fra folk er, at Sol ser på mennesker med skeptisk. Hun er sky, og udstråler rigtigt meget dét, at være hest. Vinter er en mindst lige så dårlig årstid for hende, som det er for mig. Vinter strider bare imod alt, hvad jeg bilder mig ind, at Sol ønsker. Det er altid om vinteren at vores rideture bliver lidt mere kaotiske. Sol begynder at sparke ud og at bide igen. Hun sparker ikke specifikt mod mennesker, men mod tæpper, dækkener, spænder og alt hvad der nu hører dertil. Desuden bliver hun totalt indebrændt af den kortere foldtid. Hvis hun kan komme ud, er der ingen tvivl om at det er hendes førstevalg. Hun trækker gerne lidt ud mod folden, når jeg kommer hen til hende efter frokost. Jeg kan godt lide at lade hende få god foldtid, da det giver mig en gladere hest. 

Der er mange her på skolen, som har hest meget anderledes end hvad jeg selv har. Mange heste havde regndækken på det meste af sommeren, og kom ind på natboks så tidligt som muligt. Sol fungerer ikke sådan, og det er der selvfølgelig fordele og ulemper ved. Jeg er nu meget tilfreds med, at jeg måske lidt oftere skal ned for at lukke ud og ind, men skal muge en hel del mindre. 

Sol er pænere end nogensinde før!

Normalt er Sol lidt svær at holde huld på om vinteren. For at være helt ærlig, har hun faktisk været meget tynd alle andre vintre end sidste år og i år. Det har selvfølgelig også en del med muskelsætning og bedre ridning at gøre, men jeg er bare så glad og stolt af, hvor flot Sol for en gangs skyld er, på trods af årstiden. I år er hun ikke bleg og mat i pelsen, men er den flotteste, gyldne farve i pelsen. Præcis som jeg helst vil have det. Jeg er tydeligt nået en alder hvor det har fået mere betydning, at jeg kan vise Sol frem uden at være bange for at folk skulle kalde hende diverse grimme ting. Jeg har til gengæld også fået meget mere forståelse for muskelopbygning, pels og hestens trivsel generelt. Jeg tror at det hænger lidt sammen med min alder, og at jeg de sidste par år har fået hestekyndig hjælp til at danne mig en pony. I starten var jeg jo helt alene med udviklingen af Sol.

Et godt eksempel på det var, da jeg lige havde fået Sol og begyndte at ride hende i en alt for lang Kieffer dressursadel, så hun fik ondt i ryggen. Nøj, hvor jeg skammede mig da det endelig gik op for mig. Men som min daværende underviser tit nævnte for mig: “Man kan ikke vide at man skal ændre noget, man ikke har lært er forkert”. Det har jeg brugt i mange sammenhænge, både i ridesporten men også i dagligdagen, specielt da jeg blev anbragt og der pludselig var en masse nye ting, jeg skulle forholde mig til og lære. Jeg tager det også med her på efterskolen. 

Det begynder at give pote!

Her er et par billeder fra de sidste par vintre, til sammenligning. Vi er ikke i mål nu, og det er en lang proces fordi jeg ikke har mere erfaring end Sol. Men der er lys forude. 

Hvad man også kan se ud fra billederne, er den store forskel på vores tøjlekontakt. Billede ét er der ingen kontakt, på billede to har jeg fat i tøjlerne men uden at Sol søger frem til tøjlen og på billede tre lægger hun sig rigtig fint på tøjlen. Søger frem og ned, samt får strækket ryggen. 

Min pony er glad, når jeg er glad

Jeg bilder mig selv ind, at Sol trives ekstra godt pt. Hun er i en god, stor flok hvor hun bliver behandlet pænt. Har en dejlig boks, faste rutiner og varieret ridning. Derudover har jeg det for det meste rigtig godt her på efterskolen, og har jeg nogle få dage ikke det, undgår jeg at ride. Sols og min ridetur bliver altid meget påvirket af mit humør. Er jeg vred eller ked af det, bliver jeg formentligt mere frustreret af de små fejl, som selvfølgelig opstår når man er urutineret og har en urutineret hest. Jeg tænker bare så meget mere klart, når min dag er god. Sådan tror jeg at det er for næsten alle ekvipager. Specielt når hestens ses som noget mere værdifuldt end bare en sportsrekvisit. 

Tak for at have læst med! Jeg håber at det har været lidt hyggeligt. Følg med i Sols og min hverdag her.