fbpx
Catago Equestrian,  PEEK 2019

Vintertid – Nørdetid

Her de seneste måneder er jeg virkelig gået i nørdemode. I sommers vandt jeg en laser igennem en facebook konkurrence. Normalt vinder man jo aldrig, men vupti så var jeg ejer af en rigtig laser. Igennem de seneste år er laser terapi blevet rigtig populært. Mange dyrlæger og fysioterpeuter har fået fingrene i laseren.

Jeg har tidligere lavet et opslag omkring teorien bag en laser. Nu er jeg kommet en tand videre i mit lille nørde hjørne. Jeg er jo igang med mit sidste år på gymnasiet, hvor jeg læser fysik på højniveau. Fysik er bare lige mig, jeg er helt vild med at kunne finde ud af, hvordan alting fungere med objektive øjne.

Så skal der nørdes terapiformer

Her til vinter skal vi nemlig skrive en SRP, som er et studie man selv vælger. Jeg har valgt at skrive i fysik og idræt, hvor jeg vil undersøge effekten af laser behandling, aktive carbon fibre som sættes strøm til og brugen af lysterapi. Udfra termiske billeder vil jeg analysere billederne før og efter brugen af de forskellige behandlingsformer. Derefter vil jeg lave en konklusion og forhåbentlig finde ud af hvilket af formerne, som har den største effekt til den ønskede behandling. Dette er udkastet til min problemstilling.

Aktive carbon fibre

Grunden til denne behandling kom i spil er faktisk på grund af catago. De har nemlig lanceret en ny fir-tech serie ved navn “fir-tech pro”. Jeg har lige fået en rygvarmer og en pad til at putte ind i staldgamcherne og dermed kunne behandle benene også. Grunden til at de aktive carbon fibre kan virke er fordi der kommer strøm til, og derefter udsender carbon fibrende infrarød stråling ligesom en laser og lys terapi gør. Effekten skulle så at sige være det samme for 30 minutters brug som 14 dages brug af fir-tech produkterne. Så kære catago jeg har nu sat jer på en prøve. Jeg krydser fingre for at kunne se en tydelig forandring ved brug af jeres produkter. Jeg glæder mig i hvert fald rigtig meget !

Her er også et billede af rygvarmeren. Begge mine heste nød at have den på, og stod og smaskede. Fordelen ved infrarødstråling er at det virker med det samme, og går flere cm ned i muskelvævet. Infrarødstråling er også varme stråling.

Termografi

Til min fødselsdag fik jeg et termisk kamera i gave. Jeg har været i fuld gang lige siden, med at tage en masse billeder af hestene. Både mine egne heste, men også dem jeg underviser. For det kræver erfaring at kunne analysere de her termiske billeder. For der kommer en masse information ud, og lige at kunne omsætte det hele til noget brugbart er ikke helt så nemt. jeg træner dog, så jeg kan blive bedre!

Min fod 🦶🏻

Eksempelvis blev jeg trådt på af Belondo her for over en uge siden. Jeg tog dette billede 3 dage efter. Min fod var ikke hævet mere, men lidt øm. Så som forventet er min venstre fod, som jeg blev trådt på meget varmere end min “raske” fod. Dermed kan jeg konkludere at kroppen stadig er igang med at “hele” min fod, og jeg skal derfor ikke over anstrenge den.

Her er så et billede fra i dag, hvor der er gået over en uge. Jeg har ingen smerter, og dette kan også ses i og med at mine fødder ser ens ud. Der er ikke længere inflamation i min fod, og jeg kan gå til den igen. 😃

Heste hovedet 🐴

Her er Lansings hoved. Her kan man tydelig se hvor nerverne går, og hvor der bliver udsendt infrarød stråling, som er varme. I må ikke hænge mig op på noget, men jeg har en teori om at øjnene de må udsende noget stråling, som så bliver reflekteret tilbage til øjet, som så analyseres oppe i hjernen, og viser os et billede, som er det vi ser, men som faktisk er stråling. Dette kan også ses ved at øjenene er helt hvide, så ergo der må være meget stråling, og derfor er øjenen også meget sarte og modtagelige for alt stråling! Så pas på jeres øjne!

Samt man kan også se en masse nerver, da de sender elektriske impulser afsted, som dermed er en “strøm”. Da nerverne i hovedet lægger tæt på huden, som også er tynd. Kan de tydeligt ses som de røde områder omkring øjet. De kan hurtigt trykkes, derfor er det så vigtigt at vi har nogle hovedtøjer som passer, og ikke sidder og trykker. Det burde man egentlig også kunne se igennem et termiske kamera. Det kunne være det skulle undersøges nærmere 🧐.

Nye perspektiver 🧐

Her er taget to billeder af 2 forskellige heste oppefra. Fra denne vinkel kan man hurtigt se skævheder, og skader i ryggen og bagparten. Eksempelvis på den første hest, kan det ses at højre side er lidt mere på arbejde end venstre. Dette er fra Lansing af, og han er svagere på højre side, og dermed er denne side også mere sart, og skal styrkes. Det samme gælder også for den anden hest, der er også en tendens til, at der er mere inflammation i højre side. Det kan være rytteren sidder skævt, sadlen er skæv eller alt muligt andet.

Kroppen

Her ser vi venstre side af bagparten af Lansing. Han har nogle spændninger, som sidder ved flanken og op til lænden. Jeg mener dette er taget efter en ridetur. Men den tykke røde/hvide linje fra flanken og op til lænden skal ikke være der. Han har lige været til fys, og hun fandt ud af at hans bækken sad forkert, og dermed var venstre side meget stærkere end højre. Derfor er venstre syret til, og kan ikke bevæge hoften ordentlig. Dermed passer dette varme område rigtig godt overens med behandlerens oplevelse. Da han ikke kan strække sit højre bagben ordentlig, da hans akillesene er for stram, og venstre er meget stærkere end højre.

Her til sidst har vi hans skuldre. Springheste har generelt stramme skuldre, da de er på overarbejde. Dette kan også tydeligt ses, ved hans hvide plamage på billede. Samt hans mave muskler, bagerst på billedet er på overarbejde pga hans stramme akillesene. Samt man kan ane oppe i toppen til højre på billedet, han har nogle enkle steder på en muskel han er øm, så der ville en laser eller infrarød behandling være en stor hjælp. Dog har han ikke ondt ondt, han er hverken halt eller noget 😉

 

Der er lang vej endnu

Dette var blot et lille kig ind i mit nuværende studie. Jeg er kun igang med at lærer. Jeg elsker at finde en sammenhæng med hvorfor det hele hænger sammen. Ved brug af et termisk kamera kan man virkelig få et ærligt billede af tilstanden i heste kroppen. Dog skal man virkelig huske at vi selv går rundt med en hel masse skavanker. Mange af dem kan vi ikke mærke, og vupti langt ude i fremtiden så har vi en mulig skade. Kroppen er helt vild god til at kompensere. Derfor nyd nu bare jeres heste. Vi kan altid finde mangler og inflamationer. Kroppen bygger hele tiden sig selv op. Så det termiske kamera er bare med til at kunne lokalisere, hvor der skal forbygges. Da vi bruger vores heste hårdt, og som regel os der kun har få heste at ride på. Så kan en skade bare sætte os virkelig langt tilbage, men det er ikke sikkert der sker en skade.

 

Håber i nød nørderiet måske bare en lille smule, jeg er selv helt betaget når jeg først går igang.

fb-share-icon

Du skroller igennem de sociale medier, og vupti så er du endt her. Min store drøm er at komme ud og starte S i springning. Dog er jeg allerede trådt ind i de voksnes rækker i og med at jeg er fyldt de 19. Så jeg er i fuld gang med at blive en kylling. I er velkommen til at følge med på vejen til S, for når jeg har sat mig op til en ting, så skal det ske!

3 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *