Mine betydningsfulde heste gennem tiden

Mine betydningsfulde heste gennem tiden

Der har været enormt mange heste igennem min tid som rytter, af den simple årsag jeg har redet mange forskellige rideskoler,  hvilket jo betyder mange forskellige heste. Så jeg vil starte fra en ende af med dem jeg husker bedste, dem der har den  største betydning.

Min første rigtige part, Smut.

Jeg begyndte på smut da jeg var ca 9 år gammel. Smut var en gammel dame, som min ridelærer havde stående. Inden jeg begyndte på smut havde jeg altid “kun” redet på elevskole og aldrig prøvet at kunne tage ud og ride når det var det jeg ville. Smut gik ikke længere elevskole der, så hende havde jeg alt det jeg ville. Hun var den første hest jeg prøvede ting på, som ikke bare var en sandkasse ridning. 

Hun er her desværre ikke den dag i dag mere. Men dette ville også ha været vildt hvis hun var.

Min første rigtige ridehest efter mit styrt, Grandezza.  

Jeg faldt af tilbage i 205 hvilket gjorde at jeg blev nødt til at holde en længere pause fra ridning. Men i år 2017, fandt jeg tilbage til ridning. Her faldt jeg for en gammel connemara pony. Grandezza, hun gik som elevpony på min rideskole.  Hende begyndte jeg at ride, og blev meget glad for hende. Hun var også en ældre dame, så ikke den store dressurstjerne i hende men det var trygt og godt. Hvilket var det vigtigste for mig, da jeg stadig var “bange” for at falde af igen.

Min møde ved et tilfælde, Ove.

Ove var en hest jeg mødte meget tilfældigt. Da en af ponyerne stod skadet på rideskolen blev der skiftet lidt heste for at det gik op. Der kom jeg på den nye tykke pony, Ove. Ove var en vallak, en blanding af en masse forskellige racer. Men han var bare perfekt. Ove var i meget dårlig form da han kom, så der lå en masse arbejde i ham. Men jeg synes kun det var fedt. Jeg begyndte virkelig at få et godt forhold med Ove på meget kort tid. Jeg nåede desværre ikke ride på Ove meget mere end 7 måneder. Men det var virkelig nogle måneder jeg aldrig vil glemme.

 

Min første seriøse dressurhest, Savannah.

Da Ove jo desværre skulle væk skulle jeg finde noget andet og ride på. Der var ikke rigtigt nogen muligheder så vi overvejede at finde et nyt sted til mig eller ride på den ene mulighed der var. Jeg valgte så at give den mulighed en chance, og det fortryder jeg ikke et sekund jeg gjorde. Det var nemlig Savannah. Savannah var en elevhest på rideskolen som havde sine egne meninger og holdning om ting. Hun blev nemt bange for ting og hver en ridetur på hende var en oplevelse. Hurtigt efter jeg begynder at ride hende lukker landet ned. Det samme med elevskolen, dog er jeg mega heldig og får lov at ride hende selv. Jeg rider meget, og får brugt en masse timer med hende. Vi udvikler os ekstremt på meget kort tid og lysten til dressur vokser meget med tiden. Vi begynder at tage det seriøst  og får redet 1 stævne. Hvor vi faktisk vinder og bliver nummer 2. Det havde jeg aldrig i mit livs vildeste fantasi troet kunne ske. Især ikke fordi vi kun var oppe imod dem med privat hest. I mellemtiden er jeg her begyndt at arbejde i en stald og derfor har jeg ikke længere den samme tid til Savannah.

I december 2021 tager jeg den svære beslutning at stoppe på rideskolen og dermed også stoppe på Savannah.

Første ikke elevhest, Alena.

Jeg var nemlig så mega heldig at jeg fik tilbudt at ride en hest der hvor jeg arbejdede. Alena er en  hoppe, som min chef i en periode havde i ridning, og allerede der faldt jeg pladask for den. Ejeren kontaktede mig fordi de havde hørt fra min træner at jeg manglede noget at ride på ude ved hende, og spurgte om jeg ikke havde lyst til at ride hende 3 dage i ugen. Dette sagde jeg selvfølgelig ja til så hurtigt jeg kunne. Jeg begyndte på hende 2 dage efter Savannah, så heldig at jeg ikke stod uden hest i en periode. Alena var den hest jeg altid havde drømt om, men aldrig kunne få. Hun kunne rigtig meget, var så sød, trafiksikker. Og jeg måtte lave lige det jeg havde lyst til med hende.

Alena er helt klart den hest jeg har lavet den største udvikling med. Også selvom vi kun fik 3 måneder sammen så udviklede vi os fra dag 1 til min sidste tur på hende. Ejeren valgte at flytte hende da hun fik et tilbud fra hendes arbejde hun ikke kunne sige nej til.

 

Min bassemand.

Nu stod jeg jo igen uden hest, og jeg var ved at opgive. Jeg kunne ikke se meningen i det mere og kunne i hvert fald ikke overskue et skift mere. Indtil jeg snakker med Lis, en rigtig sød dame der hvor jeg arbejdede, ved min træner. Hun spørger om jeg ikke kunne have lyst til at hjælpe hende med Eskild, da hun ikke selv får redet ham mere. Dette takker jeg ja til. 

 

Og nu er vi her i dag, jeg sidder og skriver det her indlæg. Tænker tilbage på alle de heste der har fyldt noget i mit liv. Og hvem ved måske kommer der snart 1-2 mere

 

Indtil vi ses igen 

Mange knuzzz Eskild og Frederikke😍