fbpx
PEEK 2020

2020: Thrine Riis Vester

Vi har glædet os meget til dette øjeblik, og ENDELIG kan vi afsløre, hvem årets vinder er: Thrine Riis Vester. Konkurrencens forløb har denne gang været helt anderledes, da det hele foregik online. Selvom så meget blev ændret, så er det imponerende at se, hvor godt årets deltager har taget imod udfordringen.

En ting er, at springe ud i det og skrive på bloggen, man kan jo ikke undgå at blotte sig lidt – det kan i sig selv være utroligt grænseoverskridende! Men at se, hvor modige finalisterne har været, hvordan de bare har omfavnet den online finale og sprunget ud i det med begge ben, og har lavet nogle fantastiske videoer, det er bare utroligt! Det har været rigtig sjovt at følge med i, hvor forskelligt finalisterne er gået til opgaven.

Vi er nok mange, som inderligt havde ønsket os en finaledag på Blue Hors, men sådan blev det ikke. Alligevel ville PEEK-partnerne gerne selv overbringe den glædelig nyhed til vinderen. Derfor tog Morten (Pavo) og Lotte (Riders NOTEBOOK) en tur ud i det ganske danke land en regnfuld og vindomsust formidag, for at overraske vinderen af PEEK 2020. Du kan se i videoen herunder, hvordan det gik.

1., 2. & 3. plads ..
Det skal ikke glemmes, at fordi konkurrencen denne gang har været åbent for alle discipliner og alle niveauer, så har præmiestrukturen også været lidt anderledes. Derfor er der denne gang også fundet en 2. plads: Mette Guldberg og en 3. plads:Camilla Witte .

  1. pladsen kan se frem til at modtage præmier fra Pavo, Ecco og Catago Equestrian til en samlet værdi af hele 30.000 kr.
  2. og 3. pladsen kan glæde sig til præmier til en værdi af henholdsvis 15.000 kr. og 6.000 kr.

Alle finalister har leveret en helt fantastisk indsats, derfor vil alle selvfølgelig modtage en ekstra gave med posten fra Pavo, Ecco, Catago Equestrian og Blue Hors. Vi håber, at I har nydt at være med, det har været en stor fornøjelse at stifte bekendskab (på afstand) med jer alle.

Vi ses
Tusinde tak til alle, som har deltaget i dette års PEEK konkurrence. Det har været utroligt spændende at følge jer alle, og hos mange kan man tydeligt se en udvikling i løbet af konkurrencen.

Alle deltagerne har været med til at skabe utroligt meget og godt indhold, som vi alle kan have glæde af. Vi håber at mange af jer har lyst til at fortsætte med jeres egen blog, så vi fremadrettet også kan følge med i hvordan det går jer. Samtidig håber vi jo selvfølgelig også, at I har lyst til at deltage igen næste år.

Tusinde tak for denne gang og på gensyn 🙂

Vi tager meget gerne imod feedback, så hvis du har noget ris eller ros, så må du meget gerne skrive en mail til os på [email protected] 

fb-share-icon

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *