Vi gjorde det!!!

PEEK 2022 UPDATE!

Nu får i hele min beretning fra start til slut om oplevelsen ❤️ DEN ER LANG. Men den kan ikke gøres kort 😂

Peek var en blogger konkurrence som startede i Juni i år. Jeg blev kontaktet af vinderen fra 2019 som fortalte mig om denne konkurrence og ville hører om jeg evt ville reklamere for den, så de kunne få nogle nye deltagere til årets konkurrence.

Jeg havde ærlig talt, aldrig hørt om den her konkurrence før. Men selfølgelig ville jeg gerne dele den. Så det gjorde jeg. Uden videre tanke.

Den tidligere vinder skrev dog, at jeg også var velkommen til at deltage. Det kastede jeg lidt hen, kunne ikke lige se for mig at jeg kunne være med i den konkurrence. Det var rimelig klart for mig, at sponsorer jo altid vil gå efter stævne ryttere med heste der har potentiale. Og jeg stod her og havde ikke redet stævner i flere år nu pga økonomien, og har ‘kun’ mine heste som jeg selv har tilredet og uddannet, uden de store gangarter og desværre ikke en dyr uddannet hest med benspjæt, ikke længere nu hvor Flash jo blev aflivet. Så det var ikke noget for mig.

 

Min veninde derimod, hun sagde ØH JA TAK og ville deltage omgående. Hun nævnte for mig at de i år havde sagt at de ville ændre konkurrencen. Så almindelige ryttere som os, også kunne deltage. De ville se på nytænkning, ægthed, kreativitet og de ville gå efter én hvor sponsoraterne ville ændre alt for én.

Så blev jeg alligevel lidt interesseret. Og så gik jeg ellers igang.

Lang historie kort, jeg har fået skrevet 59 indlæg. Hvor af 54 af dem har langt over 1000 views. Jeg blev pludselig den blogger med flest views og flest delinger af alle mine samlede indlæg, på både zibrasport og ridersnotebook. Jeg vandt 2 såkaldte ugens peeker og månedens peeker. Jeg fik enda et indlæg trykket i bladet.

Jeg gik fra at tro det her ikke ville fører nogle vegne, til at være virkelig, virkelig stolt over hvor meget mit skriveri egentlig gav pote.   

Og så kom mailen om at jeg var en del af de 10 finalister der skulle ride hos Bluehors. Jeg siger jer, nerverne var ulidelige! BlueHors? Med min hest som jeg selv har formet til det han er? Og med mine skavanker i ryggen ? Pyha det var stort ! Er vi mon gode nok?

Meningen var at vi skulle have redet hos Anna Kasprzak, men det blev ændret i sidste øjeblik til berider Tania Joensen.

I går kom dagen så. Alle 10 finaliser fra hele landet mødtes på BlueHors. Og vi mødte sponsorene fra henholdsvis Catago Equestrian Pavo Danmark og ecco. Samt vi mødte 2019 vinderen Michelle, som var hende der har været vores alt for seje kontakt person, hele vejen igennem.

Normalt er jeg jo i vores haunted house, Dystopia, i weekenderne op til Halloween. Men jeg havde taget fri for den her finale.

Under dagen har jeg fået held og lykke og hepninger fra hele haunten, og mange har enda sat og fulgt med på live streamen. Det var så vildt at føle den opbakning!

Dagen startede ud med morgenmad og kort præsentation af os selv. Dernæst ridning hos Tania, som blev live streamet på Zibrasport Equest imens. Og til sidst skulle vi til individuelle samtaler hos sponsorene.

Lucky var en STJERNE at have med. Vi fik enorm meget ros til undervisningen og ligeledes en masse gode tips og råd på vejen.

Samtalen hos sponsorene gik også okay. De var så menneskelige og søde, så man følte sig tryg.

Jeg lagde kortene på bordet og nævnte at jeg ikke havde redet stævner i flere år pga økonomien. Og at jeg kun ville kunne komme afsted inden for nærmeste fremtid, med en hjælpende hånd.  Men at jeg også ville love at komme afsted hvis jeg fik det!

Da samtalerne var afsluttet, kom vi til præmie overrækkelsen.

1 pladsen kunne se frem til sponsorater for 30.000. Altså 10.000 fra hver af de 3 sponsorer.

2 Pladsen for 15.000. Så 5000 fra hver.

3 pladsen for 6000. Så 2000 fra hver.

Jeg indrømmer at jeg på dagen, godt kunne begynde at mærke at det nu nok var en hest med fremtid og en rytter med stævne resultater de ville gå efter. Og jeg kunne mærke jeg blev trist over det. Ikke at jeg ikke forstod det, for det giver jo god mening at man tager en rytter som netop kan vise sig bedst frem fra start, når det handler om reklame værdien. Jeg blev trist fordi jeg blot havde troet på at det netop var anderledes til denne konkurrence. Jeg indrømmer også at jeg stadig havde det spinkle håb at de måske ville se på at det netop er mig der havde flest følgere på alle de sociale medier og flest views på mine indlæg. Nu hvor det jo er en blogger konkurrence. Måske det kunne overgå stævne ridning.

Så da vi kom til præmie overrækkelsen, havde jeg selfølgelig stadig håb. Men jeg ville lyve hvis jeg ikke sagde, at jeg ikke rigtig troede på noget mere. Jeg sad mere og tænkte på hvor fed en oplevelse det trods alt havde været. Og det var nok. Jeg elskede at have fået muligheden for at ride på bluehors. Jeg elskede stemningen. Og jeg tænkte “det her vil jeg igen”. For jeg VED jeg er en god blogger. Jeg ved jeg er ægte og ærlig. Anderledes og kreativ med mine indlæg. Så mine tanker stod bare på “jeg prøver igen næste år”.

Og så annoncerede de pludselig 2 pladsen. “Jasmin”. A HVA?! MIG?!

Jeg var alligevel god nok til en 2 plads. Min hest var god nok til en 2 plads. Min ridning var god nok. Og de troede på at jeg nok skulle holde mit løfte og starte nogle stævner igen næste år!

Bevares, det kan ikke blive til så mange som en 1 plads havde kunne give. Men det her er en START. Det er en håndsrækning til mig som person og rytter. Det er en hjælp til at jeg netop kan bevise hvad jeg faktisk kan på stævne banerne. De ville have MIG med på deres team!

Og jeg er LYKKELIG. Det stod ret klart at stævneridning og potentialet til at kunne fremvise der, alligevel vægtede højt. Men det betyder også bare at de netop har set muligheden i min helt egen selvuddannede lille krikke og mig med en ødelagt krop, at de havde troen på at vi sagtens kunne. Og det var næsten en større sejr for mig, end en 1 plads havde kunne give.

Nu har jeg skrevet under på en kontrakt, og næste år vil jeg så forsøge mit ypperste for at vise at de ikke har taget fejl i mig. At jeg virkelig vil det her og at jeg vil kæmpe for at blive en uundværlig rytter for dem. Jeg vil naturligvis tage min niche i brug, som er mine sociale medier, hvor jeg netop kan reklamere bedst muligt. Men jeg vil også lytte og forsøge at finde tilbage på stævne pladserne og træne og træne og træne til det. Jeg GLÆDER mig til starten på det her kapitel!

Jeg glæder mig endnu mere til at dele det her kapitel, med alle dem der har støttet mig. Min familie, svigerfamilie, venner og veninder. Hvor så mange var med på dagen og heppede. Uden jer, havde jeg ikke kunne det her. I er guld værd og støtten har betydet ALT for mig!

Er jeg så færdig med peek? Nej. Jeg tænker at jeg muligvis deltager næste år igen. Selvom jeg ikke tror at man får muligheden for en 1 plads, når man året forinden har fået en 2 plads, så kunne man jo være heldig at blive én af de 10 der skal afsted til finalen og ride igen. Og det siger jeg jer, den oplevelse vil jeg gerne prøve at kæmpe for igen! 🤩

Peek 2022 var en fornøjelse. Og jeg er spændt på det næste års tid.

Jeg går tilbage til at blogge mest på min facebook blog, hvor den største aktivitet er og instagram (DayDreamerDD) igen og knap så meget på selve platformen her, som under konkurrencen. Jeg skal stadig ligge 1-2 opslag op på Ridersnotebook om måneden, og det kommer jeg også til. Det bliver de lidt længere versioner, som i også har set mig gøre de sidste 3 måneder. Men jeg lover også jer her på siden, at jeg er tilbage her og på ig igen som hovedplatformen. Indtil næste års konkurrence går igang, så er det back to peek med nye dybe og spændene indlæg, som jeg håber i også vil følge med i igen 🤩

Tak fordi i har været med på denne rejse. Jeg håber i vil være med på den nye nu ❤️

Stay awesome Ninjas // DD

Ps. Hvor sejt er det lige at min nr 60 indlæg her på siden, blev et sejrs indlæg?! Jeg synes det er sejt 😍🥈🏆