PEEK finalen – 2 del

Efter at vi havde lavet vores præsentationer blev det tid til at gøre klar til vores ridt. Vi skulle ride 2 og 2 og da det blev annonceret inden finalen var mig og Jasmin enige om at ønske at ride sammen. Vi havde støttet hinanden igennem det hele og at ride sammen ville være den perfekte afslutning. Det fik vi heldigvis lov til.

Buller blev sadlet op, og så trak vi ellers over mod hallen. Da jeg stod foran åbningen til hallen med min bedste ven i tøjlen brød jeg fuldstændig sammen. Det var så surrealistisk og overvældende pludselig at stå der. Lille Line med lille Buller ude fra bøhlandet stod nu på Blue Hors i de fineste omgivelser, klar til at vise verden hvem vi var. Buller har aldrig haft oddsene med sig dressurmæssigt, men især da han fik sine 2 seneskader tænkte jeg at spillet var ude for os. Og nu stod vi så der, klar til kamp. Det blev starten på en dag med en masse tårer.

Jeg kom ind i hallen med Jasmin og vi begyndte at varme op. Allerede her kunne jeg mærke at Buller ikke var med mig, for det hele var nyt og spændende men i stedet for at blive sur og ked af det havde jeg verdens største smil på. Det var jo ‘bare’ en undervisningstime, og Buller bliver ikke mindre værd af at være alle andre steder i hovedet. Hvis jeg var overvældet var han det med garanti også, så jeg satte mig bare dybt i sædet og gjorde klar til fart.

Buller var dog hverken touchy eller oppe at køre som han havde været optil finalen. Han var gode gamle Buller der bare virkelig gerne ville løbe rundt og kigge på ting, men uden at spooke eller rende fra mig. Præcis som jeg elsker ham til hverdag. Det var så ægte som det kunne blive, så selvom vi ikke red særlig pænt så var der intet der kunne slå mig ud af kurs! Vi var ikke kommet for at vise noget vi ikke er – vi kom for at vise præcis hvem vi var og det må man sige vi gjorde. Den gladeste ekvipage hele dagen, den titel tænker jeg kun kan tilfalde os med de smil jeg lagde for dagen og Bullers glade øjne og ører der konstant var på. Han elskede det mindst lige så meget som mig!

Da vi forlod banen igen kom næste store tudetur. Der er ingen ord der kan beskrive hvor meget jeg elsker den hest, men hele mit hjerte var bare fyldt op og på randen til at briste af ren lykke. Derfor fik den bare frit lods fra tårekanalerne, for det var nøjagtigt det der var brug for den dag. At mærke alle følelser og virkelig mærke den glæde som min fantastiske plethest giver mig.

Efter ridningen mødte Michelle os i stalden. Jeg var stadig grådkvalt, men efter et kram og nogle søde ord med på vejen fulgte jeg med hende udenfor for lige at optage en video hvor jeg kommer ind på mine tanker omkring ridtet. Jeg har ikke set videoen endnu, men med tanke på hvor meget jeg græd lige optil tænker jeg kun det kan være underholdende haha. Men igen, det var ægte og det var 100% mig.