🐎Jeg vil altid være en ponyrytter🐎

Vi kender alle den frygteløse, dumdristige og hæmningsløse opstalder. Ofte er denneo opstalder en ponyrytter, som på sin lille pony fræser rundt i ridehallen og jorde på stubmarkerne. De fleste ryster på hovedet af ponyrytteren, og bander og svovler, over at de laver ting der er helt hul i hovedet. Og det er lige præcis den opstalder jeg er!

Fordommen om ponyrytteren

Mange har fordomme om ponyrytteren. De rider uforsvarligt. De tænker ikke over konsekvenserne. De rider med hovedet under armen. Som med alt andet her i verden vil dette passe på nogen, og nogen vil endda også mene det passer på mig. Selvom jeg i november fylder 18 år og har haft en “rigtig” hest i 1,5 år. Dog forbinder mange også ponyrytteren med sjov, fart og modighed, som man langsomt mister når, man bliver ældre. Alt i alt er ponyrytteren ofte opstalderen, som er set en smule ned på. Dog synes jeg ikke dette burde bruges som skældsord, men tværtimod til at beskrive rytteren, der laver alle vi ønsker vi turde med vores pony. Ride uden sadel. Springe uden udstyr. Springe træstammer i skoven. Og ikke mindst jorde på stubmarken.

Gennem tiden

Lige siden 2012, hvor jeg fik min første pony, har jeg altid nydt at “udfordre skæbnen”. Intet kunne gå for stærkt. Et springet kunne være for højt. Og ingen ting var i det hele for vildt til mig. I 2012 fik jeg min første pony, som var en 3’er pony, der ikke fungerede som rideskolepony. Senere hen blev denne skiftet ud med en stor 1’er pony, som elsker fart lige så meget som jeg gør. Alle troede, at jeg ville ligge det på hylden, da jeg fik “rigtig” hest, men nej bare rolig – det gjorde jeg ikke. Jeg har altid været en rigtig ponyrytter, og selvom jeg ikke længere har alderen til det – så er jeg stadig en ponyrytter.

Uden for pædagogisk rækkevidde

Mange af de opstalder jeg deler stald med, ryster ofte på hovedet når jeg får en ny ide om, hvordan jeg kan spice hverdagen og mine rideture lidt op. Den seneste ide var den bidløse ridning, som du kan læse hvordan gik her: Bidløst ridning og elegante fald (video) . Jeg er blevet kaldt mange ting, både uansvarlig, uden for pædagogisk rækkevidde og barnlig. Alt dette på grund af jeg nyder en ridetur uden sadel, fordi jeg springer over væltede træstammer i skoven, og fordi jeg elsker en jorde tur på stubmarken. Disse ting gør jeg for at have en varieret træningsplan, og for at jeg ikke selv går død i sandkasse-ridningen. Jeg ville aldrig udsætte min hest for noget farligt, men jeg mener også, at der skal være plads til, at man har det sjovt!

Jeg vil for altid være “en ponyrytter”

Jeg vil for altid elske fart og at udfordre skæbnen. Det vokser jeg ikke lige fra med det første. Hvis det så gør at jeg bliver kategoriseret som en ponyrytter, så må det jo være sådan det er. Dog vil jeg opfodre alle jer som læser mit indlæg til at stå ved deres “barnlig” ponyrytter-side. For alt skal ikke være så seriøst hele tiden. Man skal aldrig gøre noget, der kan koste nogen livet eller bryder lovens grænser – men derudover har man frie tøjler. For hvis vi alle husker tilbage på ponytiden, så vil de fleste huske den som en glad tid. Og hvis i ligger mærke til det, vil de fleste historier som bliver genfortalt stamme fra ponytiden – alt dette er blot stof til eftertanke.

Jeg er stolt over at være “en ponyrytter”, og det synes jeg også du bør være.

Tak fordi du læste med!

Domino & Clara