fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2020,  Spring

#5 Lær din hest at være renlig i boksen

Det lyder næsten for godt til at være sandt ikke? Tro det eller ej, men det er faktisk muligt.
Af natur er heste renlige, de gøder ikke der hvor de spiser, men fordi vi i dag holder heste i fangeskab og på små arealer, så har de fleste heste ikke en naturlig orden i boksen eller på folden.

Med en relativ lidt ændring i din boks rutine, men med en god portion tålmodighed, så kan din hest lærer at blive helt renlig og kun gøde 1 sted i boksen.

Billedet viser før/efter en 15 års hoppe har lært at holde boksen ren

Tilgangen er ganske simpel – mug din boks som du plejer.
Når den er ordnet, ligger du 1 lort i det hjørne som du gerne vil have din hest skal gøde i.
Sørg for at det sted du vælger allerede er et sted som din hest gøder. Det gør det nemmere at lære den princippet, vælg fx det hjørne hestens rumpe vender imod når den spiser sit grovfoder.

Boksen er muget og en lort er efterladt i det hjørne, som hesten fremover skal gøde i.

Gentag dette hver gang der muges, indtil din hest selv gøder i hjørnet.
Nogle heste lærer det meget hurtigt.
Vores den hurtigste lærte det på 14 dage, andre tager længere tid.
Efter 3 måneder, var det kun 2 ud af 14 heste i stalden, som ikke havde 100% styr på det, men de havde forstået princippet. Det var bare ikke altid at lorten liiiiiiige endte der hvor den skulle. Efter 5 måneder har ingen af hestene længere svipsere, og gøder alle sammen i det samme hjørne i boksen.

På de fleste heste fungerer det bedst med deres egen lort, med andre fungerer det bedst at tage en lort fra førerhesten i flokken og ligge den ind i boksen. Det vigtigste er at du gøre det kontinuerligt indtil hesten forstår meningen.
Står din hest i løsdrift eller i en stor boks, kan du samle alle klatterne et sted i stedet for at muge dem alle ud.

Det samme princip gælder for folden. Her er det dog nemmest at samle alle lorte et sted, og kun muge dem alle helt væk en gang i ugen i starten. På folden forstår hestene det nemmere, hvis alle lorte fra alle heste samlet et sted.

Øverste billede viser før, nederste efter. Hesten her, en hingst på 2 år, skider ikke længere langs med hele langsiden.
 Øverste billede viser hvordan hesten en 4 års vallak, ofte trådte rundt i sin lort og sprede klatterne rundt i hele boksen. Nederste billede viser hvordan de alle nu er samlet i hjørnet.

 

 Øverst: En hoppe på 8 som skider hele vejen langs med langsiden.
Nederst: Alle klatter er samlet i hjørnet.

 

Så let kan du transformere din hest fra et bokssvin til en boksprinsesse.
Udover at det minimere den tid du skal bruge på udmugning, sparer penge på strøellse, så minimere du også risikoen for at din hest får orm.

My Equestrian Dream er en profil drevet af 2 veninder, Karina og Pernille.
Sammen har vi Instagram, TikTok og Facebook profiler under samme navn, hvor vi deler indhold fra vores hverdag med hestene.
Følg med og rejs med på vores hestedrøm.
fb-share-icon

Vi er 2 veninder på siden, som driver en fælles Instagram profil @MyEquestrianDream Vi er hhv. military og dressurryttere og er 36 og 27 år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *