fbpx
Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2022,  PEEK NEWS,  Riders NOTEBOOK,  Ugens PEEK'er

Falder alt mon helt fra hinanden nu?

Kender i det med, at man er top forberedt til et stort eller vigtigt stævne/show eller andet og så lige pludselig, så har man en af de rideture, hvor der er et eller andet, som slet ikke fungerer?

Det er jo simpelthen noget nær det værste der kan ske i de sidste dage op mod et stævne. Man føler lige pludselig slet ikke at man er klar alligevel og man panikker lidt over hvordan man skal nå at fikse det på så kort tid. Dagen forinden sådan en øv-tur, kan man have haft den bedste ridetur, hvor alt bare spiller. Det kan være en kæmpe rutchebane. Og hvad gør man så når man står midt i sådan en rutchebane-tur?

Mit bud: hold dig til planen og stol på at din træning, hesten og dig selv nok skal være på pletten på den store dag. Eller stol i hvert fald på, at i har gjort alt og at en øv-tur ikke ødelægger alt det gode arbejde.

Man er også nødt til at acceptere præmissen med at vi har med levende dyr at gøre, så uanset hvor klar man selv og hesten er, så er der ingen garantier for at det kommer til at gå på en bestemt måde inde på banen eller at man ender med et bestemt resultat. Derudover så er dressur jo sådan, at det også bare er mennesker, som er dommere. Selvom der er fordringer osv., så vil bedømmelsen altid være subjektiv.

I bund og grund er den eneste målsætning vi kan tillade os at have, at vi skal være bedre end vi var sidste gang. Og for at opnå det, må man forsøge at tage så meget af træningen som muligt ind på banen.

Nå, men tilbage til når man panikker lidt og bliver bange for at nu er det hele ødelagt.

I torsdags red jeg Festo dressur herhjemme, ligesom der stod på min plan. Han havde gået undervisning tirsdag, haft fri onsdag og skulle også have fri om fredagen. Jeg kunne godt mærke i løbet af torsdagen at efter 10 timer på kontoret, så var jeg træt og jeg var ikke særlig veloplagt. Jeg overvejede at longere ham, jeg overvejede bare at tulle i skoven. Mit valg faldt på, at vi skulle ride på banen, men at det skulle være grundridning, løsgørende og med fokus på de ting, han har nemt ved. Og så sker der pludselig det, at jeg kommer i galop på venstre volte og at Festo bare er super stram på venstre tøjle og simpelthen ikke formår at bøje til venstre. Og når han bøjer, så sejler bagparten. Og jeg rider simpelthen så mega dårligt på det her tidspunkt for i min iver for at få Festo til at give ordentligt efter til venstre, så sejler jeg rundt og jeg holder i hvert fald ikke en god opstilling. Det er jo i øvrigt derfor det er så godt at få undervisning, der ville man aldrig få lov til at ride så dårligt). Nå, men Festo var også træls og vallak-agtig på den irriterende måde. Til sidst fik jeg bedre styr på mig selv og han fik en skridtpause og så blev det meget bedre. Men jeg hoppede alligevel af med en lidt øv følelse.

Og hvad gør man så? Planen sagde jo at han skulle have fri om fredagen, men efter torsdagens lidt dumme tur havde jeg faktisk et behov for at komme op og mærke ham om fredagen for at se om jeg havde fået det fikset. Jeg kan godt love jer, at jeg overvejede frem og tilbage i mit hoved mange gange i løbet af fredagen.

Jeg endte med at holde mig til planen og stole på min plan, på Festo og på mig selv. Så han fik fri om fredagen, gik i skoven om lørdagen, havde fri om søndagen og har gået undervisning i morges. Og han gjorde det så fint. <3 Jeg rider bare så meget bedre når jeg får undervisning.

Så min pointe med det her indlæg er, at hvis du ved at du har gjort dit hjemmearbejde og lagt en god plan, så stol på den. Stol på planen og stol på processen og stol på at hesten ikke vågner om morgenen med den mission at være på tværs.

Møs møs!

fb-share-icon

Jeg er en kvinde på 31 år. Jeg er mor til 2 søde piger, Stella på snart 4 og Laura på 2,5. Jeg bor på en skøn gård i Nordsjælland. Min hest hedder Festo Guldbjerg. Han er 5 år og er efter Fürstenball/De Niro. Han er verdens sødeste hest og herhjemme vægtes dressur ikke højere end foldtid og skovture.

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *