Hvem jeg, ny som blogger og mine tanker bag.

Mange siger jo at det skulle være sundt at prøve noget nyt. Så det er hvad jeg har tænkt mig at springe ud i.

Mit navn er Rikke, jeg er 30 år gammel (puhha det var altså lidt stramt at skulle over 😉 og har haft hestene som en del af mit liv i 23 år.

I dag har jeg min fjerde egen hest. De tidligere har desværre måttes aflives grundet forskellige problematikker. Det var lige hård hver gang at sige farvel, men den situation kender de fleste hesteejere nok desværre alt for godt. Sorgen der følger efter glæden.

Når men til det positive igen.

I dag har jeg Nyvang’s Boss den skønneste fjordheste vallak på 6 år. Jeg købte ham sidste sommer, efter næsten 3 år uden egen hest. På det tidspunkt kendte vi hinanden ret godt. Jeg mødte ham første gang i juni måned det år han blev 3, og sensommeren det år begyndte jeg hans tilridning, og jeg har så redet ham siden.

Boss havde en hård rolle at komme efter min absolutte soulmate, Ronato som jeg havde i 6 år. Han var en ener, på godt og ondt. Det bliver dog ikke i dette indlæg jeg kommer nærmere ind på dette. I tiden med ham udviklede jeg rideangst, det har været en hård ting at erkende og arbejde igennem. Det er desværre en kamp man aldrig vinder 100% men den gør en stærkere og mere selvbevidst. Jeg får det bedste ud af det, og med det rette hjælpemidler får den heldigvis ikke lov at bestemme noget. Jeg er derefter blevet ret afklaret med at jeg alligevel har mine grænser og de store heste kommer jeg nok ikke til at ride igen, med ro i maven. Og at side på ryggen af en hest og bare vente på at det går galt er ikke sjovt for mig, og jeg vil heller ikke byde en hest det. For selvfølgelig går min frygt da lige ned i hesten. Så jeg måtte tænke i andre baner, for droppe ridningen ville jeg heller ikke.

Når men tilbage til Boss, da jeg mødte ham havde jeg redet fjordhest i en periode, og var faktisk okay tilpas med det. Det hjælp mig meget at der ikke var så langt ned, samt at deres temperament/sind og arbejdsvilje bare er noget for sig selv. Der er jo selvfølgelig undtagelser men det er der jo med alting. Men det var nu stadig lidt en våget ide at ville tilride en hest for første gang. Men det fik et forsøg, og hvor var det dog en succes, en kæmpe personlig sejr.

Boss var den nemmeste, og en rigtig Pippi hest som jeg kaldte ham. Uanset hvad han blev præsenteret for var det bare med attituden, det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg nok godt. Med tiden voksede han på mig og selvom han aldrig bliver Ronato er han helt persekt som han er, og lige den type hest jeg har brug for. En der giver en godt tur hver gang, er med på den værste, reder min røv i springningen, og generelt bare er den bedste 4 benede kammerat. Jeg har aldrig og tror aldrig jeg kommer til at fortryde mig valg om at Bossen skulle være min.

Vi rider lidt af det hele:

Dressur- er ikke noget vi rigtig har startet, min indre perfektionist synes simpelthen ikke vi har formen fortil til at vise det frem. Med det sagt så kan vi nu mange ting, der mangler selvfølgelig styrke mm. men han er også kun 6 og jeg har fokuseret mere på reaktion på hjælperne, fremadsøgning og muskel opbygning end konkurrence holdning. Men det skal nok komme en dag, vi skynder os langsomt og hygger os med rejsen sammen.

Spring- er vores fokus pt. Vi prøver at kvalificere os til 6 års championat for fjordheste 2022. Det er dog kun et på måneder siden jeg fik den ide, så vi er begge nye i sammen. Men han synes det er fedt, og gør det fantastisk.

Terræn spring/- er vores næste mål, vi har redet en enkelt indendørs træning, hvor han bare var for sej. Jeg har tidligere redet military og jeg elsker det. Så det er bestemt noget vi skal ud og prøve. Tiden skal bare være til det, og med kun 7 dage i ugen og min prioritet med at han ikke skal rides mere end max 2 dage i streg af hensyn til restitution, så kan vi ikke det hele på en gang. Men planen er at vi skal på terrænbane i efteråret.                                                                                                                                                               Vi laver også mange andre ting som at ride eller gå tur sammen, longe, mauntain trail og propriotræning som er mit nyeste påfund. Kort sagt hvad der falder os ind.

Det her med en blok er noget ny for mig, og jeg er spændt på at prøve det. Det bliver nok en udfordring, især at begrænse mig, jeg skriver alt for langt når først jeg kommer i gang, og ikke får stoppet mig selv 🙂 Men det skal da prøves alligevel, efter at have læst lidt med på Peek de tidligere år. Det er jo bestemt nogle flotte præmier fra sponsorerne igen i år, men jeg synes nu alligevel at det for mig skal dreje sig om at have det sjovt med at deltage, skrive nogle ting der betyder noget for mig, og måske endda kan give noget til andre.

Om min blog kommer til at få en rød tråd eller en bestemt retning har jeg endnu ikke besluttet, måske bliver det bare efter emner der lige falder mig ind og betyder noget i det jeg får det skrevet.

Jeg håber da at nogen får lyst til at følge med og læse mine skriv, og ellers vil jeg bare sige tak for at i læser med. Ønske god skrivning til mine meddeltagere og jeg ser frem til at skrive og læse nogle forhåbentlig rigtig gode, sjove, lærerige, uventede, anderledes, ærlige og generelt spændende blogs.