fbpx
Dressur,  Pavo,  PEEK 2019

Hvilken underviser har du? – to skridt frem og et tilbage

Har du en træner, som tager højde for, hvor du og din hest er lige nu? En træner, som accepterer, at du er nødt til at gå 3 skridt tilbage, selvom I lige var gået 5 frem? En træner, som tilpasser undervisningen efter, hvor din hest er i dag, og en træner, som kan se gennem fingre med, at I ikke liiiige er på toppen?

Jeg synes og føler, at jeg får mest muligt ud af Immi, når jeg tager hensyn. Eller rettere jeg ved, at jeg får mest muligt ud af hende. Immi er ikke samme sted, hvor hun var, for en måned siden, fordi vi ikke har kunnet ride med samme intensitet uden sadel, som vi kunne med sadel. Det har virkelig påvirket hendes muskelsætning, hvilket man godt kan ærgre sig rigtig meget over. Så man kunne have ønsket, at vi ikke skulle have haft den ufrivillige pause.

Tre skridt frem, og to tilbage – første undervisning i én måned!

Vi red vores første undervisning i onsdags, efter 1 måneds pause. Min underviser spottede hurtigt, at vi var sat langt tilbage i vores træning. Så vi måtte “sadle om” og ændre vores træning. Så i stedet stod den på, at Immi skulle gå lidt anderledes og gå i den holdning, hun har muskler til og kan. Immi var super spændt i starten men faldt til ro og blev afslappet, da vi først kom igang. Vi fik en rigitg god kontakt til hinanden, både fysisk og psykisk.

Når alt går perfekt

Derudover havde vi de bedste anspring til galop fra både skridt og trav. Jeg var super glad, fordi det er noget, vi har bøvlet med. Det er stadig svært for mig at finde de knapper, også her 3 år efter, jeg fik hende. Men lidt er der da sket, for jeg kunne ikke engang springe hende an, da jeg fik hende hjem d. 3 december 2016.

Jeg er rigtig taknemlig for, at min underviser tager hensyn til Immi på den måde. Som jeg skrev I mit indlæg “Nøglen til succes“, så er undervisning det, som er hele nøglen til det at få succes!

Intet kan slå mig ud

Intet kan slå mig ud, så hvorfor skulle dette? Vi skruer bissen på, og så er Immi forhåbentlig snart tilbage i konkurrenceform igen. Jeg ved heldigvis også nu, at hun får noget foder, som understøtter at hun bliver flot at se på. Topsport og condetion fra Pavo, er de bedste! Immi elsker heldigvis at arbejde, og jeg kan mærke, hun nyder at være igang igen. Det er så fantastisk at have sådan en hest som Immi, alle brude have sig en “Immi”.

Videoen under er fra undervisningen, nyd den

Knus Immi og Lykke

https://www.instagram.com/p/B5cenIBBMCE/?igshid=7gzjbk3xggy5

 

 

fb-share-icon

Jeg hedder Lykke, og har den skønneste fuldboldsaraber-hoppe der hedder Immi. Vi har omskolet hende, og er lige startet på LA-klasserne. Det er en hård men fantastisk rejse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *