Har jeg egentlig en chance?

Nu nærmer vi os med hastige små skridt, slutningen af peek 2022. Og det har fået mig til at filosofere rigtig meget.

Jeg er blevet mødt med ‘hvorfor deltager du overhovedet? Du har jo ingen chance’ af en håndfuld stykker. Og selvom jeg gerne ville slå det hen, så kommer det alligevel til at nage lidt i mit baghoved, med de udsagn.

For har de ret? Har jeg virkelig ikke en chance? Jeg har ikke økonomien til dyrt og nyt udstyr eller foder. Derfor har jeg sjældent glæderne af de nævnte sponsores ting. Dermed kan jeg ikke lave indlæg omkring hvordan jeg benytter deres udstyr/foder, som der blev skrevet de gerne ville se.

Ligeledes rider jeg pt ikke stævner. Eller ikke så store, som jeg har gjort ihvertfald. Jeg rider jagter og show ved lejlighed. Hvad nu hvis dommerne kun ønsker stævneryttere at sponsorere?  Det forstår man jo godt, men så har jeg med den pause jeg har haft nu, ikke solgt mig selv for godt.

Jeg havde i forvejen planer om at 2023 blev året hvor jeg fik lavet et comeback på stævnebanerne, i både dressur og spring. Det der har holdt mig fra det i år, var hånden på hjertet; Økonomien. Der skal være råd til både opgradering af foder, udstyr, aktivere min licens igen og stævnerne. Derfor valgte jeg at satse på år 2023. Da peek konkurrencen dukkede op, tænkte jeg at hvis jeg ville blive den heldige, ville mulighederne pludselig åbne sig endnu mere for mig. Kampgejsten meldte sig og jeg meldte mig til. Jeg ville gå efter drømmen nu. For det her virkede som om at selv mennesker som jeg, kunne have en reel chance for at blive opdaget.

Så hvorfor deltager jeg overhovedet, når jeg lader den slags kommentarer påvirke min indre ro?
Det gør jeg fordi jeg tør håbe. Tør drømme. Tør prøve. Og fordi jeg vil det her.
Peek er endelig en konkurrence, hvor jeg kunne deltage med noget jeg selv synes jeg er god til: At blogge.
Så hvorfor ikke forsøge at bruge mine stærke sider, til at åbne op for en muligvis lysere fremtid? Det koster intet at forsøge, og jeg har fået skrevet en hel masse fede indlæg, husket på en masse gode minder og fået stimuleret mit eget hoved, ved at gøre det jeg elsker: Skrive og dele ud af mig selv, i håb om at det kan gavne andre. Det har allerede givet pote i form af 2 x ugens peeker og 2 x månedens peeker. Så blod på tanden, det har jeg fået. Og mere selvtillid, ligeledes!

Hvad kan jeg mere byde på, synes jeg selv?
Jeg kan byde på med min kreativitet, viljestyrke, nytænkning og så har jeg den bonus at jeg tør være mig selv, komme med emner der er dybe, anderledes, unikke og forhåbentlig gavnlige for mange mennesker.

Jeg har altid det håb at jeg med mine indlæg, kan få folk til at turde tænke ud af boksen, turde bryde tabuer eller kan se sig selv i dem og føle alt faktisk er helt okay alligevel, i svære tider. Jeg håber det også har afspejlet sig i mine indlæg igennem de seneste måneder.

Jeg har en drøm, jeg brænder for det her og jeg følte konkurrencen kaldte på mig. Én ting er helt sikkert. Selv hvis jeg ikke har en chance, så har det her været en fornøjelse at være med til og har givet mig lidt ekstra at underholde mig med i hverdagen.  For mig kan denne konkurrence ændre hele min ridekarriere.
Det var en chance jeg var nød til at tage.
Derfor deltager jeg. Og jeg ville gøre det igen!

Stay awesome Ninjas // DD