Lidt af en omvæltning!

Så er det overstået. Endelig. Jeg er lettet og en smule rundt på gulvet. Værelsesflyttet her på efterskolen blev bestemt ikke som jeg havde tænkt det, og dog er jeg nu blevet forholdsvis tilfreds. Er endt i en lille bygning for sig, hvor jeg bor med 7 andre piger. Kun to af dem er ikke hestepiger, og de fleste af pigerne er i min familie- og tidligere coronagruppe. Det er super rart, for vi får ro heroppe til at trække os hvis vi har brug for det – og til at gå tidligt i seng, de uger vi har morgenstald. I starten skulle jeg lige sluge hele flytningen, men det er vidst meget normalt. 

Nu kan jeg trække vejret igen!

Åh, jeg har godt nok været nervøs for værelsesflyttedagen, og der har mine tanker været nær konstant. Det har jeg godt kunne mærke i min ridning. Jeg har været alt for fraværende fordi mine tanker har været alle andre steder, end hvor jeg selv har været. Nu kan jeg endelig ånde op, og så kan det være at min koncentration kommer tilbage. Det satser jeg stærkt på.

I denne uge har jeg staldhold, hvilket også betyder at jeg, og en gruppe andre piger, har og skal stå op 05.45 for at morgenfodre, lukke ud og muge. Hyggeligt, men lidt hårdt netop i værelsesflytningen også. Sidste nat på min gamle gang var natten til tirsdag, og der bagte hele gangen vafler til langt ud på natten. Det gjorde vi for at hygge os sammen den sidste nat. I går aftes (tirsdag) var jeg helt igennem smadret, men alligevel var jeg med til at hygge med alle de nye, jeg er flyttet ind med. Der kom en lærer herop med varm kakao, så vi lige kunne komme hinanden ved alle sammen. ♥

Der skal findes en ny hverdag

Meget kan man sige, men jeg har altid flyttet ret meget og ret spontant. Derfor er jeg forholdsvis god til at tilpasse mig i forskellige miljøer og på kort tid. Nu skal jeg bare finde en ny hverdag her på det nye værelse. Det er meget specielt. Jeg gik fra den største pigegang til en lille bygning for sig. Jeg snakkede i forvejen godt med alle pigerne som er flyttet med herop på “Balkonen”, men samtidigt har jeg en masse veninder udenfor Balkonen også. Det er lidt øv, for på Balkonen er man en smule mere isoleret end på de andre gange. 

Balkonen minder lidt om et sommerhus, her er ret cozy og hyggeligt. Til gengæld er det ikke ligefrem stedet, hvor det er godt at blive uvenner. Så mærker alle det nemlig, når vi netop bor så tæt. Det er lidt mærkeligt at jeg nu kan høre de andres vækkeure gennem væggene. Vi skal lige ind i nogen faste rutiner før det bliver helt godt, og før at nogen af os kan føle os hjemme. Mit gamle efterskoleværelse føles stadig mere som “mit værelse” end heroppe. Det tænker jeg dog hurtigt går over. 

Rutiner og vaner, de er rare!

Det ér en omvæltning at flytte nu. Det er det for alle, fordi mennesker er bygget til vaner og rutiner, netop ligesom alle andre dyr. Hverdagen skal lige køre igen, så skal det hele nok blive super hyggeligt. Jeg er glad for at jeg endelig kommer til at kunne koncentrere mig om Sol og min ridning igen. Vi skal ride springundervisning her inden så længe, og jeg glæder mig helt vildt. Vi har ikke sprunget i 14 dage! Så må vi se, hvordan det kommer til at gå. I morgen skal jeg ride dressurundervisning. 

Tak for at du har læst med. Det betyder virkelig meget, og jeg er super taknemmelig. Følg med i Sol og jegs efterskolehverdag her.