fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2022,  PEEK NEWS,  Riders NOTEBOOK,  Spring,  Ugens PEEK'er

Mine heste tatoveringer – Hvorfor?

Det er absolut ingen hemmelighed, at jeg har rigtig mange tatoveringer. Flere end jeg kan tælle og de fylder næsten halvdelen af min krop.  Jeg synes tattoos er smukke og de er en del af mig. Ligesåvel som jeg engang havde over hele 60 piercinger, dem er jeg dog vokset fra med tiden :p

Langt de fleste af mine tatoveringer, har betydninger bag sig. Og dette gælder også for dem jeg elsker aller mest: Mine heste tatoveringer. Jeg har valgt at lave et lille indlæg her, hvor jeg viser dem frem og fortæller betydningen bag 🙂

Den første heste relaterede tattoo jeg fik, var denne her. Den er til minde for min første pony, Latino. Tino havde allerede været død siden jeg var små 14 år gammel, så tatoveringen kom en del senere, som 18 årig i 2012. Tattoo ideen kom fordi jeg dengang fik en afdøde telepati session med ham, hvor en kvinde tog kontakt til ham og berettede hans ord videre til mig. Latino beskrev sig selv her, som at han havde det godt der hvor han befandt sig nu. Han så selv selv som en enhjørning der levede harmonisk på den anden side af regnbuebroen. Samt ved spørgsmålet omkring hans forhold til mig, blev der citeret “Et smil fra dig, kunne rede selv den værste dag”.
Man kan jo synes om den slags overnaturlige ting hvad man vil, og om det er sandt eller ej, så gav det mig en ro og afslutning. Derfor valgte jeg at få denne tattoo tatoveret til ære for Latino.

 

Den næste i rækken jeg fik, var denne lille håndleds tatovering. Til Felex. Den fik jeg i 2014. En comic agtig tegning, jeg selv havde tegnet ud fra min hans hoved. Nedenunder blev der skrevet Monster, fordi det var det jeg kaldte ham. Denne tattoo blev lavet 6 år inden hans død, så det var ikke tiltænkt et afskeds minde, ligesom Latinos var. Den var blot til ære for ham. Jeg lagde vægt på at tegningen skulle vise hans kødfarvede underlæbe og hans store pandelok, som var hans to kendetegn.

Tredje tattoo i rækken, blev Luckys hoved i mandela art. Denne fik jeg i 2017. Jeg havde fået en forkærlighed for mandela art (og jeg har da også en underboob og et underben i samme stil), så derfor ønskede jeg hans portræt i denne stil. Her ses billedet som portrættet blev lavet ud fra, sammen med min tattoo ved siden af.

Fjerde tattoo, er relativ ny. Den blev lavet her i år 2022. Det er Vinci i ‘cute pony’ format. Den søde lille tegneserie pony, har fået Vinci’s aftegn tegnet på sig, så man kunne se det var ham. Jeg ville oprindeligt have haft den i farve, men da jeg har en historik med at afstøde farve over tid, valgte jeg sort/hvid i stedet. Bemærk den lille detalje med det ene øre der har et bidmærke. Det er fordi Vinci mangler spidsen af dette øre, som han på mystisk vis mistede som føl.

 

Og så mangler jeg selvfølgelig også stadig de 4 små. Det er min nyeste tattoo fra denne her måned, som blev ret spontan. Min søde veninde kom nemlig med denne geniale ide, at kombinere alle 4 i én lille tattoo. Nemlig deres 4 numser, set bagfra. Så har vi dem her i rækkefølgen: Combo, Happy, Tino og Magic. Jeg har igen valgt sory/hvid, da farver på tattoos ikke er noget min krop er synderligt glad for så der er leget med skyggefarverne istedet, for at få dem forskellige. Combo er grå, Happy og Magic er sort broget og Tino er rød. Med tiden lysner de en smule og så er forskellen endnu tydligere :p

Jeg har haft mange flere end kun de 8 heste. Men jeg lavede den regel for mig selv, der hed sig at kun heste i mit ejerskab eller som var gået bort i mit ejerskab, skulle foreviges på min krop, ellers kunne jeg jo blive ved.

Tak fordi i ville læse med i mit lille hygge indlæg. Stay awesome Ninjas // DD

 

fb-share-icon

28 årig kvinde, mor, hustru, rytter, skuespiller, blogger og meget mere. Følg med når jeg beretter hudløst ærligt om alt og intet i min hverdag, tanker og ideer uden censur. :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *