Nu skal jeg tilbage på skolen!

Jeg er på vej til skolen

Yes, det er endelig blevet tid! Jeg sidder lige nu i lyntoget, som kører hele vejen fra København til Aalborg (tror jeg nok…). Jeg selv er stået på i Nyborg. Jeg skal sidde her i lidt mere end tre timer, før jeg når til Hobro station, på et tidspunkt i aften. Jeg er langsomt begyndt at vænne mig til de mange timers transport. Det har ellers været en lille smule hårdt, med landets stigende Covid 19-tiltag.

Jeg har hele tiden vidst, at jeg ville skulle prioritere den her lange køretur, hvis jeg skulle gå på Skrødstrup Efterskole. Det lyder helt sikkert vanvittigt for nogen, at jeg vil rejse så langt, for året på efterskole. Selvfølgelig er der også ulemper ved det. Mine nye venner er næsten alle fra Jylland, jeg har svært ved at få Sol transporteret frem og tilbage samtidigt med, at jeg har et stort ansvar for at klare mig selv. Blandt andet skal jeg selv vaske mit tøj og sørge for, at jeg har husket alt hvad jeg har brug for. Her er der ingen “kære mor” som kan køre land og rige rundt for mig, hvis jeg mangler ét eller andet. 

Det har jeg hele tiden prioriteret

For mig var det ikke det nemmeste at skulle vælge efterskole. Som I formentligt ved, er jeg netop flyttet hjem fra et år i plejefamilie. Her var egentligt glad for at bo. Det motiverede mig til at blive lidt en mønsterbryder, og pludselig blev det relevant, at jeg faktisk gjorde mig umage og var dygtig i skolen. Det har jeg været så længe jeg kan huske, men uden at det har betydet noget. Det var også her jeg fandt ud af, hvordan jeg kunne kombinere mine interesser. 

Egentligt søgte jeg sidste år, om et stipendie til en Tysk kostskole. Jeg fik det dog ikke, så jeg skulle finde på noget andet at lave, efter 9. klasse. Jeg var så småt klar til at flytte hjem, men stadig ikke på fuld tid. Derfor var efterskole det mest nærliggende for mig. 

Jeg var virkelig sent ude

Jeg fandt først ud af, at jeg ville på efterskole, i midten af corona. På det tidspunkt var det selvfølgelig begrænset, hvor mange steder man kunne have egen hest med på ridelinje. Der var seriøst fuldt booket ALLE vegne! Det var der også på Skrødstrup, men efter flere snakke frem og tilbage med skolen, blev der lavet en plads til, at jeg kunne få Sol med. Det betød helt ekstremt meget for mig, og det gik op for mig, at jeg formentligt ville komme til en skole, hvor mine behov ville blive hørt. 

Det værste var, at jeg var bange for, hvordan det skulle gå

Selvom jeg så fik en plads på Skrødstrup Efterskole, var jeg virkelig bange for, hvordan det hele skulle forløbe sig. Hvad skulle jeg gøre, hvis det slet ikke var noget for mig? Kunne jeg i det hele taget holde ud at være sammen med så mange mennesker, så længe ad gangen?. Det viste sig heldigvis, at Skrødstrup for mig er langt mere, end hvad jeg har turde drømme om. Jeg har allerede fået bedre venner og veninder, end jeg nogensinde har haft før. 

Tak for læsningen. Følg min hverdag her.