fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2022,  Spring

Online konkurrencer og ridt, på godt og ondt.

Vi kan nok alle blive enige om at der ikke er noget positivt ved Corona i sig selv, men jeg vil nu alligevel mene at der er kommet nogle gode ting ud af at vi mennesker har været nød til at tænke og gøre ting anderledes.

En af de ting er online stævner og ridt, som jeg personligt er blevet ganske glad for.

Der er formenelig nogen der er startet lidt med lignende ting inden Corona kom, men det er dog ikke noget jeg har lagt meget mærke til. Men under Corona hvor stævner blev lukket ned og mange stalde var ramt af forsamlings lofter mm. der helt sikkert har givet store udfordringer mange steder. Der begyndte mange at tænke ud af boksen, og fandt gode måder at være sammen på hver for sig, også med vores heste.

For gode formål og hårdt arbejde.

Da de første jeg lagde mærke til kom frem var det rigtig meget omkring ture hvor et overskud blev doneret til velgørende formål. Der var det muligt at ride, trække, cykle, tage kæphesten gå eller hvad man kunne finde på. Alle kan være med, om man ville alene eller sammen med andre, alder uden betydning. . Rigtig mange forskellige mennesker har lagt en masse tid og energi i at finde gode formål, designe rossetter, administrere planlægning, svare på spørgsmål og helt sikkert en hel masse mere.  Jeg har set en masse flotte rosetter, i alverdens farver og former, som deltagerne har fået, som et minde/diplom på at der var deltaget, samt det en gode ting at støtte efter den anden. Jeg synes det er imponerende arbejde mange har lagt i det og så fedt at de vil gøre det for at andre kan få glæde af det.

Facebook brugere fra deres værste sider.

Ovenstående leder mig lidt hen til dette. For det virker desværre ikke til at alle har ville have glæde ud af det. For hvor har jeg dog læs med på rigtig mange grimme ting som folk kan skrive til hinanden. Jeg ved godt at der på et tidspunkt var en der oprettede ridt til gode formål hvor mange deltog og det derefter viste sig at det var svindel, pengene blev ikke doneret og folk fik ikke deres rossetter. Selvom det måske kun er max 100 kr. der er givet for at deltage er det da noget så surt at finde ud af at de penge er gået i lommen på en der snyder, og at der har været børn og andre der er blevet skuffede over ikke at få rosetten. Men det giver da på ingen måde folk ret til at skrive så grimt til andre som der blev skrevet til nogle af de andre arrangører, hvis rosetterne ikke var i postkassen dagen efter et ridt. Jeg kan blive så trist og ked af det på deres vegne, når det er takken for at lægge et stort arbejde i noget for andres skyld.

For der var udfordringer med at få leveret posten i god tid, og hvis man har et ønske om at der også skal være et overskud at donere, så kan man ikke bruge penge på den dyreste fragt bare for at det går hurtigt. Der er da helt sikkert også forsvundet nogle breve i posten, men det er da min klare opfattelse at der så er blevet lavet en ny rosset der er sendt. Der var også ventetid hos flere af dem der laver rosetterne, og det er jo helt fair, det tager tid at producere, det er jo lavet enkeltvis og de kan jo også meget vel have andre ordre inde. Nogle arrangører har jo også skole, eller job ved siden af og kan ikke side klar til at svare og gøre dit og dat døgnet rundt.

Det er desværre ikke noget nyt, at facebook og sociale medier giver en hurtig måde at kommunikere hvad man har på hjertet, nogle gange også så hurtig og “upersonlig” at folk skriver ting og beskyldninger de aldrig ville have gjort og sagt hvis de stod ansigt til ansigt med den de skriver til. Det er så trist og jeg er ikke i tvivl om at det har medvirket til at mange er stoppet med at lave den slags ridt og konkurrencer. Selvfølgelig spiller det også ind at almindelige stævner er åbnet igen, men jeg tror altså ikke at det er den eneste grund, for jeg tror ikke det har været helt samme målgruppe.

Hvorfor rider jeg selv online konkurrencer.

Fra video af et af mine ridt, hvor vi også vandt bedste udklædning.

Ture har jeg ikke rigtigt redet nogle af online, som skrevet før er jeg ikke så stærk i at ride ud selv, og uden en at ride med er det ikke blevet til noget. Til gengæld er jeg blevet virkelig glad for online dressur og spring, også i dag hvor enkelte stadig afholder online konkurrencer i det hver måned. Jeg har endnu ikke rigtig fået debuteret på dressur banerne med Boss, eller det vil sige at jeg har startet et enkelt dressur E-stævne, uden det helt imponerende resultat, og så ikke gjort mere i det siden. Når jeg ikke selv tror på at jeg vil blive tilfreds med resultatet så gider jeg ikke betale penge for at taget i byen og vise det frem.

Så for mig har de online stævner været en fed måde at få afprøvet dressuren mere på. For der er det kun den der filmer og dommeren der egentlig ser det, og jeg behøver ikke bekymre mig om hvad evt. tilskuere og lignende tænker og mener om ridtet. Der er heller ingen snak i krogene om hvorvidt man nu rider et “for lavt” program eller andre ting folk desværre ofte er lidt for gode til at have meninger om uden at kende hele historien. Nu har jeg så fået redet en del af de konkurrencer og har fået nogle gode kritikker på lige fod med et alm stævne, og sågar også fået nogle placeringer, og det er bestemt noget jeg gerne vil forsætte med også ved siden af alm stævner. Det er altså bare ikke nær så omfattende bare at sadle op og gå ud på banen, som at skulle have hesten i trailer og med i byen.

For mig er det nok især dovenskab og mangel op tid der er grunden til at jeg rider dressuren via online konkurrencer, men også som nævnt ovenfor for at slippe for at tænke over hvad alle andre nu tænker om det jeg viser. Når jeg først er afsted betyder det dog ikke helt så meget, men det med at tage skridtet og melde til og ride en fysisk dressur konkurrence er alligevel lidt for stort for mig pt.

Men det er også en god mulighed for andre der måske ikke lige har mulighed for at køre hesten i trailer, har problemer med nerver til stævner, bare gerne vil prøve det af uden at skulle betale diverse klubmedlemskaber, licens mm, og sikkert en hulens masse andre grunde. Det er også en fin måde bare at ride sig til en flot rosset hvis det er det man vil.

 

Hvad med jer andre, er online konkurrencer noget i har prøvet? Hvis ja hvad synes i så om konceptet?

fb-share-icon

Hejsa Mit navn er Rikke. Jeg er næsten lige fyldt 30, puhaa den var lidt hård at komme over ;) Men det er nu ikke så slemt som frygtet. Min blok her kommer til at handle om mig og min skønne fjordhest Boss som er 6 år. Jeg har endnu ikke blesuttet om der skal være en rød tråd, eller om det bare skal være hvad der falder mig ind jeg vil skrive om. Så der satser jeg på at jeg bliver klogere i processen. Men nu har jeg i hvert fald kastet mig ud i det, og så må jeg se hvor det ender. Målet er i hvert fald at hygge mig med det og tage en skriv ad gangen. Men håber da nogen vil læse med, og at nogle af mine ideer vil have relevans for andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *