fbpx
ECCO,  PEEK 2020

Scintigra…….. hva’ for en fisk???

Det har været et par travle uger og bloggen har måtte holde en lille pause, men nu blev det alligevel tid til et nyt ind læg.

 

Jeg var jo så heldig at vinde Ugens Peek’er og præmien var et par Ecco sko🤩

 

Ecco soft 7 wedge w

Det er godt nok en flot præmie og jeg glæder mig til mine nye støvler kommer med posten. Jeg har valgt en fin grå og meget behagelig støvle, som jeg tænker at jeg kommer til at bo i til foråret.

 

 

 

 

 

 

 

 

Slået tilbage

 

En del af travheden denne uge har været grundet Skimle. Sidste weekend smed han begge forsko, med en dags mellemrum. Heldigvis er Skimle opstaldet på et ridecenter ejet af min smed, og hun er virkelig sød til hurtigt at få klaret sådan en sko, en sen aften eller tidlig morgen. Det er totalt luksus at have sin smed i nærheden hver dag og så skønt at jeg aldrig skal bruge tid på at vente på smed. Jeg kontakter hende blot og siger at nu er det tid, og så klare hun det i løbet af ugen, når det passer ind.

Da begge forsko nu var på igen kunne vi så få redet lidt mere. Søndag blev godt nok en mærkelig ridetur og jeg havde ikke en god fornemmelse. Der var noget galt med Skimle igen. Det har ellers været gået så fint fremad de sidste par uger. Mandag beder jeg min træner om hjælp og efter få minutter bliver Skimle halt. Vi kan faktisk ikke helt se hvilket ben han er halt på men han går meget mærkeligt på alle sine ben. Jeg bryder helt sammen, for det er både en lettelse og skræmmende at han nu viser tydeligt at noget er galt. Jeg har allerede mandag formiddag snakket med min dyrlæge og kiropraktor, og vi er alle enige om at vi skal have undersøgt Skimle grundigt igennem. Jeg har derfor bestilt tid hos en dyrlæge med speciale i halthed.

Fredag er vi afsted men dyrlægen kan ikke konstatere hvor Skimle har ondt. Bøjeprøve og longe viser ikke noget stort udslag og ultralyd viser heller ikke noget. Næste mulighed er derfor Scintigrafi

 

Knoglescintigrafi

 

Jeg vidste ikke selv hvad en scintigrafi er, så det måtte jeg få læst op på. Vil ikke bruge en masse plads på at beskrive undersøgelsen her for det er ret omfattende. Dog kan jeg beskrive det som en scanning med radioaktiv kontratsvæske, som viser udsving i belastede områder af kroppen. Man kan se hele vejen igennem knoglerne og får derfor et meget præcist billede af, hvor smerterne sidder.

Det er vildt fascinerende at kunne lave sådan en undersøgelse og jeg glæder mig til at se resultatet. Forhåbentlig finder vi årsagen til Skimles smerter/ubehag🤞

Det er min staldveninde, som er veterinær sygeplejersken, der foretager meget af undersøgelsen og jeg er super glad for at kunne overlade min hest til hende. Der er han i trygge hænder og får helt sikkert en ekstra gulerod ❤️

 

Jeg håber at kunne lave en opdatering på mandag eller tirsdag, når resultatet af undersøgelsen ligger klar.

 

Ha det godt så længe ☺️

 

 

 

 

fb-share-icon

Hej alle. Jeg hedder Maria, er 38 år og bor i Odense. Jeg arbejder som konditor hos Odense marcipan og har den skønneste 5 års vallak - Rocashino S.B. I daglige tale hedder han blot Skimle Bimle. Han er efter Volstrups Cash og har Rockland som morfar. Min tidligere hest - Sir. Malibu red jeg lidt CNC100 (military) på og Skimle skulle gerne komme op og gå de lidt større military klasser, når vi er klar til det

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *