fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2022,  PEEK NEWS,  Riders NOTEBOOK,  Ugens PEEK'er

Status på fodringen og at komme i gang efter ferie – med video fra første dag tilbage på ryggen af Festo

Hej alle sammen 🙂

 

Jeg lovede jer jo, at i skulle følge med i vores rejse – så det får i lov til, helt uden omsvøb.

 

Status på ridning

I går var første gang jeg red Festo efter hans ferie – han har på de sidste 16 dage kun gået to gange i skoven og har ellers haft helt fri. Vi har fået tjekket vores sadel og jeg har købt nye stigremme – OG sat dem et hul ned. Jeg skal øve mig i at have længere ben – indrømmet; det kan man jo ikke – men som i, at jeg skal bedre ned om ham.

Jeg skal være ærlig og sige, at følelsen på ham i går – altså første ridetur efter hans ferie – var ikke den allerbedste. Festo er af natur rolig og en lille smule usikker. Det betyder, at jeg med min ridning skal gøre ham kvik og følsom for mine signaler og dermed skal han finde selvsikkerheden, så han ikke går ind i sig selv. Jeg fik min svigermor til at filme os kort, og det ser heldigvis lidt bedre ud end det føltes, synes jeg. En stor del af hvorfor følelsen ikke var i top, er jo nok også de lange bøjler, som jeg lige skal vænne mig til 🙂

I dag var følelsen allerede MEGET bedre 🙂 Han er simpelthen så lærenem og en kæmpe pleaser, der altid prøver at gøre sit allerbedste.

 

Status på fodring

Vi er nu kommet godt ind i en rytme, hvor Festo får mindre mad. Han får stadig fuld dosis hørfrø-pellets (for langvarig energi), men får kun 1/3 dosis af sin müsli. Han får også fuld dosis af elektrolytter og muskelopbyggende tilskud og får derudover vitaminer. Derudover får han så Grainfreemash fra PAVO og både Festo og jeg selv er helt tosset med det produkt. Masser væske, god smag og så passer det med at han ikke skal gå og være tyk 🙂 Det er genialt, at man kan tildele fibre og væske uden at tildele en masse ekstra sukker og stivelse.

https://youtube.com/shorts/PMwO4jc31ww?feature=share

Jeg syntes faktisk også Festo så en smule skarpere ud i dag og knap så rund – men måske er det bare ønsketænkning 🙂 Han vil jo altid være en hest med ret meget masse og han er bestemt ikke den spinkle type. Heldigvis kan jeg godt lide en hest som ham – med noget masse 🙂

 

Festo er i øvrigt en rigtig sovetryne og jeg tager ham tit på sengen. Og jeg elsker at tage mig god tid og lige sidde og hygge med ham inden vi skal i gang. Jeg har ofte min morgenkaffe med i stalden og det sker ret tit at jeg drikker min kaffe på sengen med Festo mens han snoozer <3

       

 

Nyd jeres heste og giv dem en ekstra møsser.

 

Møs møs!

fb-share-icon

Jeg er en kvinde på 31 år. Jeg er mor til 2 søde piger, Stella på snart 4 og Laura på 2,5. Jeg bor på en skøn gård i Nordsjælland. Min hest hedder Festo Guldbjerg. Han er 5 år og er efter Fürstenball/De Niro. Han er verdens sødeste hest og herhjemme vægtes dressur ikke højere end foldtid og skovture.

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *