fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2022,  PEEK NEWS,  Riders NOTEBOOK,  Spring,  Ugens PEEK'er

25 funfacts om pigen bag skærmen!

Jeg har haft nogle ekstrem travle dage, både med skuespil, sygdom både hos mig og barnet og generelt har tiden til at sætte sig ned og lave et af mine længere skriv, bare ikke været der. MEN det skal ikke ødelægge min streak her på bloggen, så derfor kommer der nu et lille hurtigere, men hyggeligt indlæg. Et indlæg jeg egentlig havde haft skrevet ned, men valgte at undlade at poste, da der kom andre på banen af samme slags. Men nu kommer det altså alligevel 😀

25 ligegyldige og sjove facts om DayDreamerDD!

  1. Jeg lever og ånder for musicals. Både teater stykker og musical film. Bedste genre i hele verdenen!
  2. Min yndlings skuespiller er Hugh Jackmann.
  3. Jeg kan ikke lide nogle former for frugt og grønt, på nær majs og kartofler.
  4. Jeg er 169cm høj.
  5. Jeg har haft over 65 piercinger, fordelt på hele kroppen, på én gang.
  6. Jeg har ingen yndlings hesterace, men skulle jeg vælge blev det frieseren af udseende og New Forest af temperament.
  7. Jeg drikker aldrig vand. Jeg kan simpelthen ikke lide det.
  8. Jeg er gift og har en søn.
  9. Mit yndlings dyr er en leopard.
  10. Min yndlingsfarve hest er en rød hest. Helst mørkerød.
  11. Jeg foretrækker at ride hingste. Hopper er for hys og vallaker er for uforudsigelige. Hingste er bare det mere samarbejdsvilling (baseret ud fra alle mine egne og dem jeg har haft i ridning, naturligvis med undtagelser imellem) :p
  12. Jeg har haft over 60 forskellige arter dyr, fordelt på over 120 dyr, på samme tid. Nu har jeg ‘kun’ 7 forskellige arter fordelt over 17 dyr.
  13. Jeg startede med at blogge som DayDreamerDD på hestegalleri og senere på facebook og nu her.
  14. Jeg deltager i peek fordi det kan blive livsforandrende for mig.
  15. Min yndlingsfarve er lilla. En kold lavendel lilla, ikke en rød lilla.
  16. Mit yndlings tal er 17.
  17. Jeg ELSKER minions og især Bob. Kæmpe mega stor fan!
  18. Jeg er instruktør og skuespiller hos DK’s største haunted house i Vejle (Dystopia).
  19. Jeg elsker at synge, jeg er bare virkelig elendig til det.
  20. Jeg er bange for at køre bil efter et biluheld, og kører derfor rigtig sjældent selv og stadig ikke i byer.
  21. Jeg har tabt mig 28 kilo uden nogensinde at spise sundt.
  22. Min yndlings by er Paris og mit yndlings land er Schweiz.
  23. Jeg kan ikke holde mig til én tøjstil. Den ene dag er jeg i sommerkjole humør, næste dag er jeg i street girl humør, og tredje dage er jeg i pinup girl humør. Det er altid en overraskelse for mig selv.
  24. Jeg er svært glad for beauty make up, og kan ligge de vildeste make up’er. Overskuddet til at sætte tid af til det, er bare sjældent til stede. :’)
  25. Jeg har redet show foran hendes Majestæt Dronning Margrethe i 2016.

BONUS: Jeg er hamrende angst for mennesker der kravler.  Det er den eneste fobi jeg har. Og vi snakker i så en stor grad, at jeg har brækket næsen på en veninde engang, fordi hun troede det var sjovt at kravle imod mig, hvortil min reaktion var at sparke hende i hovedet i panik. Så lad lige værre med at kravle imod mig, hvis i nogensinde møder mig :o)

 

Det var så lige 25 korte og total irrelevante facts om mig, pigen bag skærmen! Men jeg håber da i alligevel kunne lide at læse et lidt mere løst indlæg fra mig, og hvem ved, måske i enda tænke ‘nå da da’ til noget af det :p

 

Stay awesome Ninjas! // DD

 

 

fb-share-icon

28 årig kvinde, mor, hustru, rytter, skuespiller, blogger og meget mere. Følg med når jeg beretter hudløst ærligt om alt og intet i min hverdag, tanker og ideer uden censur. :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *