#3 Den Ideale Dressurhest

I går var en knap så god dag. Næsten alt gik galt, hvis man kan sige det sådan. Derfor blev der heller ikke lige et overskud til at skrive omkring dette emne som jeg vil skrive om nu.

Den ideale dressurhest…

Ja, er ret sikker på alle os dressurryttere kan blive enige om at den ideale dressurhest skal have den rette afstamning, gode gangarter, være bygget op-ad gående og mange andre ting. Hvis vi nu starter med at snakke om ungheste championater ser vi allerede at 5-års heste skal kunne ride LA-niveau, 6-års rider MB-niveau, 7-års rider ca. PSG niveau. For mig virker det allerede lidt absurd når jeg ligesom mange andre egentlig rider i sin fritid i stedet for fuldtid. I championaterne ser vi næsten også kun de store stutterier, avlere, Academys osv. som vinder osv. (ikke altid, men ofte!) Ja, jeg forstår godt at championaterne er noget af det vigtigste for dem og de klarer sig jo også super fint, men nogle gange kommer vi (eller jeg gør i hvert fald) til at sammenligne vores eget niveau og heste med disse championats heste og ryttere.

Chico er fx faktisk 11 år, og i to snart tre år rider vi stadig på LA-niveau. Når man siger det så simpelt bliver man jo lidt skuffet inden i. Man ser sine konkurrenter med deres super flere 100.000 kr. heste gå fra LA til S klasser på sådan et tidsrum. Og det skal lige siges at jeg ikke siger at folk med flere 100.000 kr. heste altid vinder osv. Men det er ofte dem god stamtavle og regelmæssigt uddannet af dygtige folk. Stor respekt til dem, for jeg synes det er sejt at de kan uddanne hest efter hest som klarer sig super fint videre hen.

Dette fører mig så til næste lille emne indenfor dette område. ALT HANDLER IKKE OM HESTEN I DRESSUR! Ja, i princippet er det jo faktisk hesten der bliver dømt til dressurstævner. Men i sidste ende er det rytteren der er fører for hesten. Det er ligesom biler. Man kan have en super duper mega fed bil flere milliarder værd, men hvis chaufføren ikke kan finde ud af at kører netop denne bil, er den jo ikke så meget værd igen.
I dressur handler det om samarbejdet mellem rytter og hest. Derfor vil jeg sige at det er fuldstændig lige meget om du har en million hest eller en hest til de 50.000 kr. Hvis man kan samarbejde kan man altid få det bedste ud af hesten. Nogle vil måske være uenige osv. Men man burde også kigge frem på sine mål med ens fremtidige hest. Leder man efter en hest der har kapacitet til at gå grand prix eller en hest man måske bare vil udvikle og lærer igennem.

For mit vedkommende er jeg glad for at vi valgte Chico dengang vi købte ham i stedet for en af de yngre heste med kæmpe kapacitet, fordi jeg var 14 år, havde egentlig ikke så meget erfaring med dressur og specielt ikke stævner. På den måde har Chico og jeg fulgtes af hen ad vejen, og ja selvom vi stadig er på LA niveau er der stadig sket en kæmpe forskel. Vi gik jo fra at få 58% til 71%. Procenter behøves jo ikke at sige så meget, men så længe man selv kan se en udvikling og ved at man har lært så meget, er der intet at tvivle om. Man skal tage den tid man har brug for både som hest og rytter. Der er ingen grund til at stresse pga. championater og ungheste eller yngre heste der allerede går GP. Heste er forskellige ligesom mennesker. Nogle ting er bare fysisk og mentalt svært for dem og man burde ikke stresse over det.

Jeg håber det gav mening og at jeg ikke er den eneste der tænker over disse ting. Jeg kan bare huske at hver gang det måske gik/går mindre godt til c-stævner, sagde/siger min mor altid “undskyld at vi ikke har så mange penge til købe en god hest ligesom dem”. Og jeg griner altid lidt indvendigt af det.

Mvh
Julia Mishukova & Rødhøjs Chico