At skulle sige nej og prioritere

Jeg begyndte efter sommerferien i 2.g på Aalborg Katedralskole. Her går jeg på Biotek-linjen, hvor jeg har bioteknologi og matematik på A-niveau og fysik på B-niveau. Jeg er helt vild med denne linje, men jeg må også indrømme, at der skal noget arbejde til, for at hjulene kan køre rundt. I forhold til skole kan jeg godt mærke, at jeg er kommet i 2.g. Der er nogle flere afleveringer, og kravene er i det hele taget højere. Der skal mere til, end der før har skullet, og det tager klart også mere tid og energi at have sin egen hest og ikke blot at have part.
Derfor er jeg også meget fokuseret og opsat på, at få struktureret min tid meget grundigt. Hver gang der kommer en ny aflevering, tænker jeg lige over, hvilken dag jeg skal få den lavet, i forhold til også at nå alle de andre afleveringer og lektier. De dage min mor har sent fri, og hvor vi derfor tager sent ud til Arne, bruger jeg stort set alt tiden fra jeg kommer hjem, til vi tager til hest, på at lave afleveringer og lektier. Det er super rart, for disse eftermiddage får jeg nået rigtig meget, og jeg har derfor heller ikke endnu stået med en aflevering, der ikke var færdig i god tid. Jeg ved også, at jeg har mere overskud ude ved Arne, hvis der ikke er stress over en aflevering i baghovedet, så det giver virkelig ro i maven at komme lidt foran.

Nu har jeg jo ikke Arne tæt på mit hjem, så derfor har jeg desværre ikke mulighed for at ride ham før skole. Derfor har jeg valgt i stedet for, at bruge al den tid jeg har inden jeg skal i skole på at lave lektier og afleveringer. Jeg koncentrerer mig rigtig godt og morgenen og kan meget bedre samle mig om skolearbejde dér end om aftenen. Jeg ved, at jeg ville have svært ved at sidde længe og sent om aftenen med en bunke lektier, da jeg klart er udpræget A-menneske. Jeg har valgt at fokusere min tid sidst på dagen sammen med Arne, så jeg kan koncentrere mig fuldt om ham, når jeg er i stalden.

Summasummarum er, at jeg får det hele til at fungere, hvis jeg ikke udskyder tingene for meget, selvom det til tider kan friste, men får tingene lavet i god tid, så jeg ikke lige pludselig står med fem afleveringer, som skal være færdige dagen efter.

Men det er jo ikke kun afleveringer og lektier som skal passes ud over skolen. Jeg vil jo selvfølgelig også gerne en gang imellem socialisere lidt med nogle, som ikke er heste. Hver dag er det et spørgsmål om prioritering, og hver gang jeg vælger noget til vælger jeg også noget fra. Og det kan til tider være super svært. At have en hest er jo ikke noget, som jeg bare kan vælge til og fra, og det har jeg heller ikke lyst til! Men det skal siges, at jeg synes det kan være svært nærmest hver gang, at må sige nej til at være sammen med venner efter skole, og når man endelig kan, skal det planlægges helt i dybden, for at det hele kan hænge sammen. Det kan være svært, synes jeg, da jeg også føler mig helt vildt besværlig, men jeg kunne heller ikke forestille mig at skulle gå på kompromis med Arne.

Men en ting gør at det hele kan hænge sammen, og det er min mor. Min mor kører mig til hest hver eneste dag, og jeg må sige at jeg selv synes jeg er pisse forkælet. Jeg sætter kæmpestor pris, på al den hjælp hun giver. Kører mig til undervisning, muger, fejer og utallige andre ting. Uden min mor ville jeg overhovedet ikke kunne have det så nemt, som jeg synes jeg har det, og jeg ved også, at jeg ville have meget mindre tid til bare at stå og nyde tiden med Arne.

Derudover har jeg også valgt fra at have et arbejde. Det synes jeg ikke selv, der ville være tid til, hvis jeg skal gå all in på både hest og skole. Det betyder jo selvfølgelig også, at jeg ikke har specielt mange penge til mig selv. Jeg er så heldig, at jeg får nogle lommepenge af min mor, men eftersom det er de penge, jeg har at gøre med, er det også dem, som går til stævner og diverse hesteting. Jeg kan efterhånden ikke huske sidste gang, jeg købte noget, som ikke var til Arne, men det er også den prioritering, som jeg foretrækker.

Der er altså mange faktorer, som gør at det hele kan køre rundt, og mange af disse faktorer er uundværlige. Det er super vigtigt for mig at komme godt igennem i gymnasiet med et okay snit. Det er ikke fordi, det vigtigste i hele verden for mig er at få rene 12-taller, men jeg har helt klart også ambitioner for videregående uddannelser. Derfor er prioriteringen også under min gymnasietid, at skole kommer i første række og derefter hest. Selvom jeg nogle gange selv ville ønske, at hest altid kunne komme i første række, ved jeg at i sidste ende, gavner det mig at lægge vægt på at gøre mit bedste her i gymnasiet.