4 års ventetid er slut!

Eller næsten 4 års ventetid.

Til Oktober er det 4 år siden, at jeg vinkede farvel til sydlige Sønderjylland og flyttede til det nordlige Midtjylland.
Det gjorde jeg fordi jeg meget pludselig var blevet gravid og faderen og jeg jo så måtte skynde os at finde ud af om han skulle flytte ind hos mig, eller jeg hos ham. Den debat fik vi klaret med en omgang sten, saks, papir, som han vandt :p

Med nyt barn, flytning og omvæltning af livet, skulle økonomien også spille. Så jeg måtte vente med at få hestene hjem. Lidt efter lidt fik jeg dem dog samlet, på nær mine 3 mindste, Happy, Magic og Tino. De stod stadig nede i Sønderjylland, hos min søde mor på hendes mark.

Hvergang vi var tæt på at tænke at NU skulle de hjem, dukkede der nye forhindringer op. Først aflivningen af Felex, så corona, dernæst et bryllup og så skulle marken pludselig lægges om. Juni i år fik vi så vores mark tilbage, og nu skulle der sættes hegn og bygges nye bokse!

Dette var dog heller ikke det nemmeste. Alle der har eller har haft små ponyer under 85cm, ved hvordan de kan være. Og mine er tilmed også hingste. Så jeg turde ikke satse på almindeligt hegn. Nej jeg skulle være rigtig bøvlet : Hønse hegn hele vejen rundt OG stød tråd indvendigt. Samt trælåge som indgang (For ja, mine små har lært at åbne almindelig led).

Vi satte datoen til at de skulle hentes hjem den 28 August, hvilket så var i går. Og selvom vi ikke nåede blive færdige med boksene, så er marken og læskuret DONE. Så de kom endelig HJEM i går :’D

Jeg har de bedste veninder som lagde bil og selvskab til, som gerne ville køre hele den lang vej for at hente dem, og efter en heldags tur, fik vi dem alle 3 hjem i god behold. Så nu står de altså lige her, ude foran min dør. Den tomme stald kan der endelig komme liv i igen, og jeg kan høre deres ‘godmorgen’ vrinsk, hver eneste dag fra nu af!

Da ponyerne ankom, plantede de hovedet solidt ned i ukrudts afdelingen af marken. Og her har de faktisk stået lige siden. Kun Happy har nærmet sig det store åbne græsstykke en enkelt gang, men han kom hurtigt tilbage igen :p

Der må åbentbart være noget godt i det høje ukrudts græs, som de lige ønsker få guffet i sig 😉
Også min søn var meget glad for at se at vi nu har små ponyer stående hjemme. De er alle sammen hans, hvis man spørger ham.

Combo kommer også hjem og joiner flokken, så snart sommergræs perioden er slut. Han har nemlig en lille kæreste der hvor han står nu, som er samme stald som mine to store står. Og hun skal lige ind på boks om natten, før de er klar til at tage afsked. Så derefter kommer han hjem, og så er alle 4 drenge samlet i en flok igen. Det bliver så fantastisk! 😀

Jeg er så uendelig glad, taknemmelig og befriet over at knap 4 års savn, ventetid og utålmodighed, nu endelig er SLUT. Og min mor er nok glad for ikke at være hestesitter mere :p

Stay awesome Ninjas //DD