Et sindsygt år!

Jeg skrev et indlæg hvor jeg skrev meget “kort” om mit liv. Der fortalte jeg at jeg havde haft et mavesår. Så jeg tænkte at det ville jeg lige snakke lidt om i dag. Det skal ikke være sådan et se-mig-se-hvor-ondt-af-mig-du-skal-have – indlæg, bare lidt om hvor hårdt det faktisk er! På trods af, at jeg har oplevet mange grimme ting, så er det her noget af det hårdeste jeg har skulle komme igennem. Både fysisk og psykisk.

 

 

 

En ting jeg først lige vil sige til jer alle sammen, det er: LYT TIL DIN KROP!!! Lyt til den når den siger til dig at den ikke kan mere! Ikke liiiige prøve at presse den lidt mere, for der er lidt mere arbejde der skal laves. Nej når din krop siger at du bliver nød til at slappe lidt af, så har du bare at slappe af!  Hvis du har hjertebanken, bliver ofte svimmel osv. Så bliv lige undersøgt af en læge! For hvis du ikke gør det, så kan du ende med at få et mavesår! For jeg lyttede ikke til min krop, da den så tydeligt sagde stop til mig! Al den stress og smerte gav mig et mavesår…

 

 

 

Jeg oplevede nogle gange at få meget sure opstød og halsbrand i tidlig forår 2019. Var ofte ved at kaste op af det. Jeg læser på det her tidspunkt til pædagog. Jeg tager tilsidst til læge, som ikke helt ved hvad det er, men det kunne ligne noget begyndende mavesår. Så jeg skal tage en prøve, for at se om det er mavesår. Jeg kommer vist ikke på medicin fra starten af. Da det begynder at gøre meget ondt, tager jeg til lægen igen, der heller ikke denne her gang gør noget, andet end at sende mig hjem igen. Da jeg får en ny tid og tager min mor med, da jeg er så presset af at have så mange smerter, ja så kommer jeg på medicin. Alle de resterende gange jeg var til læge, så skulle jeg have min mor med, før der skete noget. Hvis jeg selv tog afsted, så var det “bare psykisk”. Kan vi lige blive enige om, at hvis du kaster op 6 gange på en time og ofte kaster galde op (som blandt andet smager forfærdeligt og kun får dig til at kaste endnu mere op) og du bliver nød til at drikke vand, for at have noget i maven, for at du kan kaste det op igen. Ja så tror jeg ikke at det er “psykisk”!! Mine tænder blev fuldstændig ødelagt af alt det galde og syre der er blevet kastet op! Jeg har knækket så mange tænder, da de nærmest ætsede op. Jeg har stadig en tand, hvor det egentligt bare er bagkanten der er tilbage. Jeg vil gerne have det lavet, men jeg har slet ikke alle de penge det koster at få det lavet, da tanden, eller resterne af den, skal ud. Så skal der laves en krone i stedet for. Ja det er ikke ligefrem billigt!

 

 

 

 

Som sagt læste jeg dengang til pædagog. Jeg var kommet i min første praktik, men havde virkelig mange sygedage, da jeg ofte fik smerter om aftenen, der varede til om morgenen. Sådan kunne det faktisk vare i flere dage. På et tidspunkt også over en uge. Jeg kan ikke holde til at ikke kunne sove i flere dage, for derefter at gå på arbejde.  Derfor blev jeg sygemeldt fra mit studie og var det faktisk i et år. Hvis man har børn, så kender man sikkert godt det der med at man ikke får meget søvn, når de er små. På en måde, så er det lidt det samme. Bortset fra at jeg har ikke nogen børn og jeg ikke kunne sove i noget der lignede 10-12 timer og havde mange smerter, samt så boede jeg nærmest på badeværelset i de timer, fordi jeg skulle kaste op hele tiden.  Ville lægen så lytte på hvad jeg sagde, når jeg sagde at det var rigtig slemt og den gang jeg skulle have en sygemeldning fra lægen af? Næææ det ville han ikke.. Så min mor måtte med en hel del gange!

 

 

 

Jeg fik dog til sidst en tid til at kunne få en gastroskopi. I vinteren ’19 først! Så jeg gik fra foråret til vinteren med mange smerter og et mavesår der egentligt bare blev værre og værre. Min mor havde hentet mig, da man får noget beroligende eller søvndyssende medicin, så man må ikke rigtigt køre selv. Vil sige at det var rigtig godt at hun var med! Da jeg kom op til der hvor man får taget gastroskopi, samt endoskopi, så sidder der en masse ældre mennesker og så mig, på den gang 25 år. Liiidt mærkeligt at sidde der og mange tror at det er ens mor der skal have lavet en undersøgelse, men det er en selv. Til dem der ikke er helt klar over hvad gastroskopi er, så er det at man får en slange ned gennem halsen, ned til maven og 12 fingertarmen. For enden af den slange, sidder der et lille kamera, så de kan se om der er noget i maven m.m. Hvad er endoskopi så? Ja det er så den anden ende, man skal have undersøgelsen i..

 

 

 

Jeg har fået taget gastroskopi to gange. En gang på beroligende og en gang på sovemedicin, da jeg tror jeg kom til at kaste lidt op den første gang, så de ville nok hellere have at jeg sov, mens undersøgelsen blev lavet. Efterfølgende kommer man så over på opvågningen, mens “bedøvelsen” går væk. Eller den sidder i en de næste 24 timer stadigvæk, så fik mig en god lur liggende på M. Jeg mødte M lidt efter jeg havde fået det konstateret og stakkels mand siger jeg bare! Første gang jeg kastede op om natten, kom han med et glas vand og han har ligget og nusset mig på ryggen, så mange gange, mens smerterne har været uudholdelige. Alle de gange hvor han bare har måtte høre mig ude på badeværelset… Puhhh det har ikke været sjovt! En eller anden, giv ham en pris, for det fortjener han virkelig!!

 

 

 

Den gang jeg havde mavesår, så spiste jeg ikke ret meget. Jeg blev faktisk lidt bange for at spise. Det var ikke fordi jeg havde en spiseforstyrrelse, men det bliver ret svært at spise, når man ved at der er 90% chance for at man får mange smerter og ligger og kaster op i flere timer midt om natten. Jeg boede i det å,r i det min mor kalder for “banko bukser”. Det er bukser med elastik, da jeg simpelthen ikke kunne holde ud at have noget stramt rundt om maven. Alt der sad og trykkede gjorde ondt! Samt så var fed mad et helvede at skulle spise! Det gjorde vanvittigt ondt, hvis jeg spiste fed mad, rødt kød eller syltet mad. Så kunne jeg godt regne med at jeg skulle overnatte ude på toilettet af ja.. det ved i jo nok nu vel. Jeg kunne have nogle få dage uden smerter  og så måske op til en uge eller mere, hvor jeg var oppe hver nat med mange smerter. Det var også derfor jeg blev sygemeldt fra mit studie af. Min krop var ved at bukke under af det hele.

 

 

 

Den gang jeg havde mavesår, ejede jeg ikke Gitte endnu. Jeg red hende på en gang i mellem i weekenderne og ferierne, hvis jeg fik mulighed for det. Som regel skridtede jeg faktisk bare mere rundt, da al den “hoppen” med trav, ofte gjorde at jeg fik meget mavesyre op og dermed ofte også smerter! Så derfor måtte jeg tage det helt roligt og kun lave det min krop kunne holde til. Som sagt så levede jeg i  bankobukser, men hvis jeg havde almindelige ridebukser på, så kunne jeg ofte også få mange smerter. Så på mange køreture hjem fra stalden af, så måtte jeg prøve at fjerne så meget jeg nu kunne, af det der lå maven. Det har gjort så vanvittigt ondt, at jeg ofte har siddet og grædt på vej hjem, eller modsat – blevet meget sur, da den mindste lille bevægelse har gjort sindsygt ondt!

 

 

 

Så det år jeg havde mavesår og nok burde have været indlagt, har været noget af det værste år i mit liv. Men også noget af det bedste, da jeg mødte M på næsten samme tidspunkt. Selvom det jo er mig der har haft mavesåret, så er det noget vi begge to har været igennem. Det ved jeg har været hårdt og jeg håber ikke M bliver sur, når jeg siger det her. Men da jeg havde fået clear på at jeg ikke længere havde et mavesår og snakkede med M om det i telefonen, begyndte han at græde, fordi han var så lettet. Jeg vil nok også selv have gjort det, hvis ikke jeg stadigvæk var lidt (meget) påvirket af medicinen. Jeg fik dog så en masse andre problemer med maven, efter den medicin jeg fik fra lægen af, ødelagde min mave fuldstændig! Det er der dog kommet styr på igen. Nu her et år efter det år.