fbpx
Pavo,  PEEK 2019

Min FIR-Tech oplevelse

Gør dig selv en tjeneste og vær’ nysgerrig på dette produkt!

På min personlige blog lovede jeg i starten af januar, at jeg ville fortælle jer om mine helt uventede oplevelser med CATAGO’s FIR-Tech produkter. Jeg havde egentlig håbet, at jeg ville have fået det gjort lidt før, men tiden er bare fløjet afsted…. Kender I ikke det der med, at man tænker “det skal jeg altså have gjort”, “det gør jeg lige i morgen” eller “det får jeg lige fikset imellem A og B”??? Anyway sådan er det altså lidt for ofte for mig… Jeg har bare lidt for mange jern i ilden nogen gange, så selv om jeg ikke er bleg for at sætte tempoet op så kan jeg ikke altid helt følge med mig selv :0)

Nå men bedre sent end aldrig, er det ikke det an siger? I dette tilfælde vil jeg faktisk sige BEDRE SIDEN END FØR :0) For nu har jeg haft endnu mere tid til at afprøve produkterne, og jeg må sige at jeg var imponeret før, men nu er jeg FAN!!! Som i KÆMPE FAN!!!

 

Det er overvejende Don Juan jeg har afprøvet det på, fordi Fabienne jo stadig er på Heslegård hos søde Michala. Som mange af jer ved, så er Don Juan jo på mange måder en lille gadedreng. Jeg har sagt det mange gange før, kunne heste have ADHD så ville han med 100% garanti have det!!… Han er altid igang med noget, han hader at stå stille, han har været svær at finde ro til at holde fokus og han ligger mærke til og bliver forstyrret af ALT omkring sig. Det at få ham til at arbejde stabilt har til tider været en udfordring og på samme måde har han på stald været yderst stressende at være sammen med i perioder.

 

 

Så det faktum, at jeg nu gennem en hel måned har oplevet, hvordan vores nye FIR-Tech dækken fra CATAGO har givet ham en helt anden ro er intet mindre end fantastisk! Jeg indrømmer blankt, at jeg var lidt skeptisk først. Jeg er jo læge, så jeg kan godt lide når der er evidens og man kan måle på ting. Hvis man kan tage nogle helt konkrete værdier for at vurdere en effekt så har sådan en som mig det bedst.🧪🦠🧬🩸🧫  Men jeg må bare ligge mig fladt ned til dette produkt.

 

 

 

 

Før i tiden når Don Juan stod i vandspiltovet så foregik der en stepdans uden lige, han trippede frem og tilbage, fra side til side, skrabede med forhovene og skulle altid mase sig helt frem i kæderne. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har hør mig selv sige “stå så stille”, “nejjjj Don Juan tilbage med dig” og har måtte bakke ham bagud for at vise ham at han ikke skulle mase på. Nu er situationen anderledes. Vi har skabt os en ny rutine, hvor jeg smider FIR-Tech dækkenet på han så snart jeg sætter ham i vandspil tovet. Derefter går der meget kort tid og så slapper han af og står bare. Faktisk kan han nu begynde at stå helt uden at være bundet i kæderne og jeg behøver ikke længere skynde mig at ordne hove ben mv. for at blive hurtigt færdig. På samme måde giver jeg ha det på så snart jeg kommer ind efter en ridetur. Så står han igen i ro og mag og får alle de gode egenskaber fra FIR-Tech materialet, alt imens jeg har god tid til at sadle ham ordentligt af og nusse om ham.

 

 

Verdens nemmeste stævnehest. Mor er STOLT!

 

Sidste weekend var vi til landsstævne i Esbjerg. Det var første gang Don Juan skulle køre så langt siden jeg købte ham da han var 4 år. Jeg indrømmer at jeg var lidt klemt ved situationen. “Ville han nu stresse helt op”, “ville han blive hidsig”, “ville han bruge alt sin energi på turen derover” osv. Jeg besluttede mig for at jeg ville give ham FIR-Tech dækkenet på og så hans Termatex dækken ud over. Om det var dækkenet alene det kan jeg selvfølgelig ikke sige ed 100% garanti, men fakta er at han stod bum stille hele vejen. Da vi kom frem havde han en perfekt temperatur, var rolig og afslappet og gik helt stille ud af lastbilen og ind i sin boks.  Så jeg har kun masser af roser til det dækken, selv fletning af pandelokken til stævnet lykkedes i første forsøg og UDEN at han var bundet!!! DET SIGER IKKE SÅ LIDT….

 

 

 

I skal da ikke snydes for lidt billeder fra stævne banen!
Vi havde tre rigtig fine ture og kan ikke være andet end meget tilfredse med hele oplevelsen!!

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg smider lige lidt mere nørde info om dækkenet herunder så kan I evt. selv læse mere om det hvis I bliver nysgerrige…. Vi er i alt fald vildt glade for vores…….  Rigtig god weekend fra os til jer…

 

XOXO

Rie

 

FIR-tech dækken fra Catago

Catago FIR-Tech Healing dækken er udviklet i et let og åndbart materiale. Som noget nyt på markedet er alle de større muskelgrupper dækket af et fint lag Synthermax fiberfyld mens hele indermaterialet har indvævede keramiske partikler.

Fir Tech er udviklet i et særligt keramisk materiale som omdanner og reflekterer hestens kropsvarme som elektromagnetisk infrarød varmestråling, som trænger ind i vævet og udvider blodkarrene. Fir Tech øger derved blodcirkulationen og tilfører ilt til vævet, hvorved spændinger ømheder og inflammationer mindskes. Samtidig vil sne- og ledfunktioner forbedres i de områder, hvor FIR-Healing produktet anvendes.

Dækkenet er altså ideelt til at give øget velvære, mindske restitutionsperioder samt til at opvarme muskler, sener og led. Det kan bruges til mange formål, fx. til skadede heste, heste der yder meget og (ældre) heste med ømhed i led og muskler. For mig har det fungeret godt at bruge det både før og efter fold, træning og konkurrence. Desuden synes jeg også at det er genialt til transport idet det er vatteret over ryggen og krydset så det holder hesten varm de rette steder samtidig med at den kan ånde.

fb-share-icon

Hej med dig.... Du kender mig højest sandsynligt ikke, men det kommer du måske til hvis du har lyst til at følge lidt med her på bloggen... For at du får en lille fornemmelse af hvem jeg er vil jeg lige benytte lejligheden til at fortælle dig det grundlæggende. Jeg hedder Rie Obling og er i skrivende stund 37 år gammel. Jeg har redet siden jeg var 9 år og købte selv min første pony (Lotte) da jeg var 12 år gammel. Selv om nogen måske vil mene at jeg er ved at være for gammel til den slags, så går jeg som så mange andre ridepiger med en indre drøm om en dag at ride grand prix. Måske lykkedes det en dag, måske ikke. Det vil kun tiden vise... Så følg med her på blogge så ser vi om min drøm en dag bliver til virkelighed....

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *