fbpx
Dressur,  Pavo,  PEEK 2020,  Spring

Ser du din hest som en elitesportsudøver?

Hej vennerne 😀

Jeg skal bestemt ikke gøre mig klog på, hvad der er bedst for de enkelte ekvipager rundt omkring i landet. Men i min optik, så skal alle heste have lov til at være heste, men husk at se dem som elitesportsudøvere.

Jeg har de sidste mange år set mine heste som atleter. Atleter der kan få skader, have et dårligt knæ, kan få en fibrespringning – ligesom vi mennesker også kan.
Jeg dyrker meget motion, fordi det føler jeg, at jeg skylder Cavour – for hvis han er i god form, så skal jeg også være det. Det her går begge veje for mit vedkommende, og jeg synes også, at jeg rider bedre, når jeg selv er i form.

Har du selv trænet 7 dage i træk?

Jeg træner ofte og jeg har også et par knæ, der kan drille mig lidt. Jeg dyrker cardio 3-5 gange om ugen, og hvis jeg virkelig har givet den gas, kan mine knæ drille mig 3 dage efter (TRE DAGE EFTER??).

Efter jeg er blevet mere bevidst omkring mig selv, så er jeg også blevet det på Cavour. Jeg træner aldrig hård dressurtræning 2 dage i træk – aldrig, for det vil jeg ikke engang selv kunne holde til og jeg er altså kun 24 år og i ret god form.

Fuld program på 20 uger til at fuldføre et marathon.

Jeg har fundet et program for at træne op til et marathon på KUN 20 uger. Her står:

“Hver kolonne angiver ét ugentligt træningspas, således at der hver uge er 3 løbe-træninger. Rækkefølgen af de 3 ugentlige træningspas er underordnet og de planlægges, så det passer i forhold til andre gøremål og bliver en naturlig og positiv del af dagen. Der skal ikke trænes 2 (eller 3!) gange samme dag. Der bør være 2-3 dage mellem de hårde trænings-pas (tempotur/interval/test/konkurrence/lang tur).”

Da jeg var yngre, så jeg ikke hesten som en atlet, men som et træningsmiddel for mig (hvis i forstår), sådan ser jeg det slet ikke den dag i dag. Cavour er en atlet, jeg er en atlet og sammen skal vi præsterer.

Hvis jeg skal byde Cavour et marathon (meget stort stævne fx), så skal der trænes op, men som nævnt ovenover, så skal der være 2-3 dage imellem de hårde træninger? Har du nogensinde fået det af vide af din spring/dressur træner? Jeg har i hvert fald aldrig – tvært imod, og synes virkelig at det sætter mange tanker i gang, især fordi vi mennekser ikke kan holde til at løbe særlig mange marathon i vores liv.

Ingen heste er ens 

Her skal det siges at INGEN heste er ens. Hvad jeg føler er bedst, er ikke hvad andre synes er bedst, men lyt for gud skyld altid til din mavefornemmelse og prøv evt. hestens træningsprogram på dig selv? Her blev jeg rigtig bevidst om, at jeg ikke bliver bestemt i bedre form eller gladere af at løbe 7 dage om ugen.
Jeg løber faktisk aller bedst efter en weekend, hvor jeg ikke har lavet noget og holdt lidt fri – og det synes jeg også Cavour gør, for han får jo også mælkesyre og tunge ben, ligesom vi mennesker gør. <3

Lyt til din mavefornemmelse og se på hesten, hvornår den trives. Er det kun dressurtræning 3 gange om ugen? Det kan man altså løbe et marathon på, så det må være mere end rigeligt for de fleste heste også! 😀

fb-share-icon

Mit navn er Clara, jeg er 23 år og har hesten Cavour. Cavour er en 13 års Hollandsk Varmblod og jeg har haft ham, siden han var 5 år gammel. Sammen har vi mange resultater til og med Ma spring, men da Cavour har stået stille det meste af vinteren, så vi er i gang med at træne os op igen, stille og roligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *