Træning af unghesten | *5 @janniegregersen

Hej alle sammen

Jeg vil gerne starte med at sige tak til alle dem der læser med og følger den lille blog (når jeg endelig får slået noget op).

I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om, hvordan jeg træner min unghest samt hvad jeg lægger vægt på.

De første skridt

Da jeg købte Robin var han ca 8 måneder gammel. Han kunne det basale – blive striglet, blive trukket med og nogenlunde løfte hove, så vores træning var helt fra bunden af.

Først skulle vi lige lære hinanden at kende. Det gjorde vi ved at strigle , løfte hove og få grime af og på samt nusse i boksen hver dag. Der gik ikke lang tid før han han bare løftede hovene når hånden gled ned af benet, og hovedet tog han selv ned når grimen skulle på. Herefter begyndte jeg at lege lidt med forskelligt udstyr. Han har haft underlag, elastikgjord, gamacher, klokker og bandager på og blevet trukket rundt med det uden at sige noget til det.

Ridebanen

I starten var han rigtig fin at tage med ud på ridebanen, både alene og med andre heste. Men pludselig begyndte han at stresse helt vildt så snart han kom ind på banen, hvilket resulterede i bukspring og stejl (Det skal siges at jeg ALTID har ridehjelm på når vi træner). Den stressede adfærd var kommet lige pludseligt og det undrede mig, for det gik jo så fint indtil da og vi havde ikke lavet om på træningen.

Men hvad gør man så? Min tanke var at vi måske var gået for hurtigt frem og han ikke var klar på næste skridt i træningen, ellers var han bare unghestekuller. Jeg tog beslutningen om at holde en lille pause med at tage ham med ud på banen, for alt det arbejde vi lavede i stalden var fint som det plejede.

Pause er en god ting

Det gik næsten 2 måneder før jeg havde Robin med ud og trække på banen. I mellemtiden havde vi striglet og løftet hove i stalden, samt øvet at gå pænt til og fra fold. Hvilket han var super dygtig til. Første gang på banen efter vores pause blev med støttepedagog, så han kunne føle sig sikker og forhåbentlig være roligere. Men han stressede stadigvæk lidt så snart vi gik ind på banen.

Jeg er ikke i tvivl om, at de 2 måneders pause fra banen som han havde var gode, for han var lidt mere rolig end før. Så i stedet for at presse citronen for alt dens saft, tog vi bitte små baby-skridt. Først skulle vi blot gå ind på ridebanen, stå og vende om og gå ud. Så snart han slappede af begyndte vi at gå længere ind på banen, lave en volte, lave en større volte osv. For hver gang vi kom på banen blev han mere og mere rolig og stressede mindre op, så planen med at tage små skridt virkede.

Succes med træningen

Jeg tror på, at den tid vi brugte på at blive “et” med banen har været godt givet ud. Idag går han stille og roligt og afslappet hele vejen rundt. Om der er andre der rider eller vi er alene er ligemeget, han slapper bare af 🙂

Nu han han ca 2,5 år gammel og vi er begyndt at longere og lege med hovedtøj og bid, og det tager han også så fint.

Hele vejen igennem den træning vi har lavet indtil videre, har jeg lagt meget vægt på at det skal være sjovt og enkelt at lære men samtidig udfordrende. At tage én ting af gange er et STORT plus (i hvert fald hos os), og når han er blevet fortrolig med opgaven, bliver han stillet en ny. Til tider kan opgaven være for stor en mundfuld for hesten, og den derved vil skeje ud eller reagere anderledes. Her mener jeg at der er en god ide at tage 1 eller 2 skridt tilbage i træningen og “starte forfra” så det fortsat er sjovt for hesten.

Fremadrettet træning

Hos os kommer de næste par måneder til at stå på longering i kapsun med hovedtøj indenunder og sadeltilvænning snart. Ellers får han faktisk bare lov til at hygge sig på marken med sine folkammerater og være unghest! Det kan godt være at vores træning går lidt langsommere end andres, men så længe Robin er glad og løser de opgaver jeg stiller ham så er jeg tilfreds.

 

Tak fordi i ville læse med om hvordan jeg har trænet, og træner Robin til at blive ridehest.