Ex’en tvang mig til salg.

Ingen kan få mig skilt fra mine heste!

Sådan havde jeg ihvertfald altid sagt. I forlængelse af mit tidligere indlæg, vil i dog nok kunne huske at jeg alligevel kunne skilles fra dem. Jeg blev tvunget til salg af 4 af mine ponyer, da min ex mente at have brug for pengene. Og makkede jeg ikke ret, blev det ikke kønt.

Sådan endte jeg i 2017 med at miste Victor, Bella, Indi og Combo. Victor endte heldigvis ved en ekstrem sød pige, som stadig har ham den dag i dag. Indi endte ved nogle tætte venner jeg har, hvor han også er den dag i dag. Bella og Combo? De endte hos nogle mennesker der begik kontraktbrud i det sekund de var kørt afsted med hestene. Alle 4 ponyer blev solgt på den betingelse at det var blivende hjem, og ellers skulle de tilbage til mig. Det var mit håb for at have en chance for at få dem hjem igen en skønne dag. Bella’s nye ejer smed hende dog til salg, uden min viden direkte igen. Uden at oplyse om hendes syge historik. Og væk var hun. Kort efter kontaktede en pige mig dog, som nu havde købt Bella af omveje og Bella endte så alligevel med at få et fantastisk hjem, hvor hun også er den dag i dag endnu. Jeg har kontakt til alle 3 ejere og de er de sødeste, der har lovet at beholde dem, til de ikke er her mere.

Victor Indi Bella Combo

Og så var der Combo. Combo blev solgt 5 November 2017 og var den sidste jeg blev tvunget til at sælge, før jeg slap fri fra forholdet. Combo var også den jeg havde det aller sværest med, fordi jeg var tættest med ham. Allerede 4 måneder senere skriver nye ejer at hun vil sælge ham. Hun giver mig heldigvis besked, men min økonomi var ikke til den pris hun nu ville have. Aftalen lød på at jeg ville få besked på hvor han endte, så jeg kunne følge med. Dette skete ikke. Efter flere forsøg, gav jeg op. Juni 2018 får jeg så alligevel nys om hvor Combo er endt. Og jeg får taget kontakt til nye ejer.

Nye ejer er sød og har købt Combo som børnepony til hendes barn. Vi aftaler jeg skal komme og vise nogle af han tricks frem en dag og jeg fik ro i sindet. Nu var alle 4 ponyer alligevel endt et godt sted.

2 August 2018 skriver nye ejer så om jeg vil købe Combo tilbage. Jeg husker tydeligt at jeg sad i Frankrig, med min nye kæreste (som i dag er min mand), på vores første ferie sammen, da beskeden tikker ind. Vi sad på Mc Donalds og det var så pinligt, i det jeg bare begyndte at græde højlydt der inde og storme ud. Min mand kom løbende efter mig og spurgte hvad der dog foregik. Det var første gang jeg fortalte ham hvad jeg var udsat for i fortiden i detaljer, med alt hvad det indebar. Inkl salget af de 4 ponyer. Jeg fortalte hvordan jeg ikke kunne bære tanken om at Combo nu skulle videre igen, for 4 gang på 9 måneder og at jeg måske mistede kontakten helt til ham. Men jeg havde ikke pengene til at købe ham hjem nu. Det var jo slet ikke planlagt.

Min mand stod blot roligt og så på, lod mig tale ud og græde færdig. Så krammede han mig og sagde “Skal vi ikke bare få din pony hjem igen, jeg betaler?”. Og lige dér, græd jeg endnu mere. Nu af glæde.

17 August tog vi trailer på og afsted for at hente Combo hjem igen. Efter 9 måneder væk fra gården. 9 måneder hvor jeg troede han ville være væk for evigt. 9 måneder hvor så meget ændrede sig. Og så stod han der igen. Hjemme i sin gamle boks. De andre ponyer tog også gladeligt imod ham, det var tydeligt at de kunne genkende ham.

Og jeg lovede ham at han skulle ende sine dage her!

Combo’s historie er i sig selv dog en lang og spøjs én. Han var nemlig en hitte pony, der senere viste sig at være en stjålen pony. Men det er et indlæg til en anden gang. For nu vil jeg glæde mig over at min og Combos histore var en rigtig happy ending <3

Tak for at læse med. Stay awesome Ninjas / DD