At tage chancer, skabe en fremtid og finde en vej!

Selvom man ikke lægger mærke til det, træffer vi som mennesker en hel masse valg, hver eneste dag. Det er ikke altid at vi træffer de rigtige valg, men hele livet bærer sådan set præg af til- og fravalg. Simpelthen bare prioritering. Jeg får ofte at vide, at man kan hvad man vil. Alligevel er der så mange ting, jeg bliver frarådet. Efter et dårligt valg, lærer man (forhåbentligt) noget af sine fejl, og det synes jeg også er vigtigt. Ingen af os mennesker ved, hvad i morgen vil ende med at bringe. 

Det kan være svært at vælge

Nogle gange står man altså bare i en pest/kolera situation, og det er mega frustrerende. Hvis ikke man ved, hvilken knap der er bedst at trykke på. Der er konsekvenser ved alt hvad vi vælger at gøre eller at undlade, og det kan godt være lidt uoverskueligt at tænke over. Selvfølgelig vil man gøre, hvad der føles som det bedste. Derefter må konsekvenserne komme, som de jo vil. 

Det er ikke altid dårlige konsekvenser. Nogle gange tager man et valg med et vildt positivt udbytte. Andre gange? Måske not as much. Det er en chance man tager, hver eneste gang man vælger at foretage sig noget. 

Sådan er PEEK for mig

Det føles som om, at PEEK-konkurrencen lige er startet. Alligevel har vi været i gang i mere end 2,5 måned. Nu er her kun 13 dage tilbage. Vildt, ikke?! For to og en halv måned siden var jeg bestemt ikke sikker på, at jeg ville skrive indlæg endnu. Jeg tvivlede på, om jeg kunne holde motivationen oppe til at deltage gennem hele konkurrencen. Jeg tvivlede på, om jeg ville være i stand til at prioritere PEEK, specielt nu hvor jeg også går på efterskole. Jeg vidste udmærket at jeg ville bruge en del timer på at skrive herinde, og jeg var lidt bange for, om jeg ville gå glip af noget udenfor. 

Det har vist sig, at det at jeg har deltaget og at jeg deltager her i PEEK, har haft en kæmpe positiv indflydelse på mig. Jeg kan mærke at jeg er blevet dygtigere til at skrive. Bedre til at tænke selv i forhold til at omformulere alt hvad jeg lærer. Jeg er bedre til at gennemføre mine idéer, i stedet for bare at fravælge. Jeg er blevet bedre til at lytte og at være interesseret i hvad andre har på hjerte. Ikke at jeg havde problemer med noget af det før, men det er altid fedt, at mærke at man udvikler sig. Det har virkelig været et positivt tilvalg for mig. 

En udfordring

Jeg kan ikke lyve mig fra, at det ikke også har været en lille smule svært en gang imellem. Specielt at finde på idéer, de gange jeg har været hjemme på weekend eller ferie, og jeg ikke har haft noget interessant at fortælle og dele ud af. Jeg har været meget i tvivl om, om der i det hele taget har været nogle, som har ville læse med. Netop fordi at jeg skriver om mig selv og mit liv. Jeg har med vilje valgt ikke at dele ud af råd, for jeg har på ingen måde lyst til at fremstå bedrevidende. Måske er det lidt sådan lidt en teenage-usikkerhed? 

Jeg har flere gange spurgt mine veninder om hjælp til, hvad der kunne være interessant at skrive om. I starten havde jeg lidt svært ved at bede om hjælp, men det blev ret hurtigt en nødvendighed for at gøre det hele lidt interessant. De har hjulpet mig ved at fortælle hvad de har på hjerte, og det har jeg herinde omformuleret fra min egen synsvinkel. Det har virkelig lært mig, at finde min egen tilgang til holdninger og samtaleemner.

Nu skal jeg også passe på, at jeg ikke slutter af for tidligt!

Altså, altså, altså. Jeg er jo helt emotionel og i total panik. Det er bare gået op for mig, hvor nær vi er årets ende. Der er stadig 13 dage tilbage af PEEK. Mange dage til at skrive fede indlæg endnu. For mig er det næsten blevet en hverdag, ligesom når man ser julekalender om aftenen i December. Til sidst bliver det bare sådan noget der hører til, og så bliver det helt tomt, når det er slut. Hvad dælen skal jeg dog lave, når jeg ikke skal bruge tid på PEEK på samme måde som jeg gør nu? Det er spændende at se hvad tiden bringer.

Jeg kommer stadig til at dele lystigt ud af min hverdag, præcis som jeg har gjort på de sociale medier, lige fra jeg begyndte at ride. Min hverdag ændrer sig hele tiden, som tiden går. De, der længe har fulgt med på min instagram-profil kan nok også nikke genkendende til, at der er sket meget med mig, de sidste par år. Jeg prøver hele tiden at udvikle mig, i en konstant jagt på at opnå noget større end bare at være til. Nogle gange har jeg brug for hjælp til det, og så må jeg bare række ud og tage imod. Det kommer jeg forhåbentligt yderligere ind på, i næste uge. 

Tak for at have læst med. Det betyder virkelig meget! Følg med i Sols og min hverdag her.