Bagsiden af medaljen

Godaften allesammen <3

Jeg sidder her på et hotelværelse i Køge og jeg sidder og spiser daim chokolade og drikker pepsi max. Grunden til at jeg sidder på et hotelværelse i Køge er, at jeg hver måned er på kursus i 2-3 dage. Det er nogle kurser som er et led i advokatuddannelsen – en uddannelse jeg er færdig med til januar – så har jeg min advokatbestalling. Og jeg er mega træt, men jeg vil alligevel rigtig gerne dele det her med jer. Jeg synes det er vigtigt at dele bagsiden af medaljen og ikke kun de ting, som gør sig godt på Instagram. For nogle kan mit liv virke helt perfekt – og misforstå mig ikke – det er perfekt for mig. Men derfor har drømme alligevel en pris.

Jeg har i disse år fuld fart på både karriere, ridning og familielivet med små børn. Derudover har vi en gård at passe og så vil jeg også gerne være social og se mine veninder. Både mit arbejde for tiden og ridning koster rigtig meget tid og det er desværre tid væk fra familien. Sagen er jo den, at jeg som minimum er væk på det her kursus én gang om måneden. Derudover kommer de lange arbejdsdage, hvor jeg først træder inden for døren derhjemme når aftensmaden står klar. Jeg er på de dage taget afsted kl. 6 om morgenen og det betyder at på de dage, ser jeg kun mine børn i 1,5 time. Ridning kan jeg i hverdagen gøre i timerne, hvor børnene sover eller er i børnehave, men et stævne “koster” nemt en hel dag væk. Og så fx i den seneste tid har der været VM i Herning, hvor jeg har været 2 dage. Det har været en oplevelse for livet, men også endnu 2 dage hvor jeg har været væk hjemme fra.

Så nogle gange bliver jeg ramt af et savn og en dårlig samvittighed. Jeg savner mine børn og min mand. Og jeg har dårlig samvittighed over at Martin står alene med pigerne. På de dage får jeg sådan en lyst til bare at være hjemme og kramme dem og lave ingenting – bare hænge ud.

For at nå det hele og huske det hele er jeg vildt afhængig af at planlægge mine uger ned til mindste detalje. Som oftest går det fint, men det sker også en gang imellem at jeg mister overblikket og så kan min verden godt vælte og virke enormt uoverskuelig særligt i forhold til at nå indkøb, rengøring osv. Jeg kommer heldigvis hurtigt tilbage på sporet, men intet af det, jeg gør, ville kunne lade sig gøre uden den uendelige støtte jeg har hjemmefra. Det er så fantastisk, hvordan Martin bare stepper up og træder til, så jeg kan udleve alle mine drømme – både karrieremæssigt og ridemæssigt. Så på en måde er det her indlæg også et takke-indlæg. Et kæmpe tak til det bagland, som skal til for at man kan gå efter sine drømme. <3 Så TAK <3