fbpx
Dressur,  PEEK 2019,  Spring

Banke, banke på. Hvem der?

Lidt om mig, mine dejllige heste og min fortid, for ingen ved hvad fremtiden bringer.

Om mig

Hejsa mit navn er Rikke.
I alle mine 21 år har vi altid haft heste, jeg har redet i 16 år og startede min ‘ridekarriere’ på den sødeste lille brogede pony, som jeg havde en del nedture på, men også en masse opture, i 2008 startede jeg som aktiv stævne rytter og har været det lige siden.
Jeg har redet en del unge heste til og videreuddannet dem.
Jeg går meget op i at hestene har det godt hjemme ved mig og at man går frem i et tempo som de kan være med i under tilridningen.
Jeg vil sige jeg er mest spring rytter, for det er det jeg er gået allermest op i siden jeg startede til ridning og jeg synes det er fantastisk at springe, men siden da er jeg også begyndt at arbejde meget mere med dressuren og starter også en del dressur stævner.

Mine heste

Jeg har 4 heste jeg passer og plejer i min hverdag. Jeg har dem til at stå hjemme da jeg har mulighed for dette, jeg synes også det er meget mere betryggende at man kan gå og holde øje med dem, man ved at de har det godt.

Lukas

Lukas med rytter og rosetter

Lukas er en hest vi selv har avlet han er 22 år gammel og vi har valgt at pensionere ham, jeg ved han har haft et godt liv som kokurrence hest, så nu får han et godt liv som pensionist.
Han er tidliger springpony og har også gået lidt dressur. Nu hygger vi med skridtture og en masse kys og kram.
Lukas har vundet 2x Regionscup, 2x 2. plads klubmesterskab, 1x Klubmester, 1x Klubchampionat dressur og 1x Klubchampionat Spring

Sylvfin

Sylvfin er en vallak vi købte som 2 års han er 8 år nu, jeg har selv tilredet ham. Han er spring og dressur hest. Vi er lige blevet Jyskmester senior spring 2019 for fjordheste. Hvor efter vi har debuteret i LA1 med gode procenter og første uplaceret. Sylvfin og jeg har udklasset os i alle LD, LC og LB dressur. Vi har redet 90cm spring hvor vi har haft nogle gode og lærige ture.
Sylvfin (Starter som hest) har vundet 1x 2. plads regionscup springheste, 1x Vasehuscup, 2x 2. plads FJ-Tour fjordheste spring, 1x 3.plads FJDK Rangliste Spring fjordheste, 1x 2. plads jyskmesterskab fjordhest, 1x 3. plads jyskmesterskab fjordhest 1x 1. plads jyskmesterskab Spring fjordhest, 1x LB dressur cup og utallige placeringer.

Alfred

Alfred med hovedtøj

Alfred er en hingst jeg købte som 1års, han er 2 år nu.
Jeg glæder mig meget til at han engang skal igang med tilridningen. Vi arbejder lidt med longering, miljø træning, gå/løbe ture, små løsspring og en masse hygge!
Alfred har jeg (som noget nyt for mig) haft med til plagskue, hvor han stod fløj i hans hold for 2års hingste.

Agent

Agent med rytter i trav

 

 

 

 

 

Agent er en vallak købt i år, han er 4 år og ryttervant. Agent har 3 rigtig gode gangarter og jeg glæder mig meget til fremtiden med ham, han vil komme med til dressur undervisning, hvor vi kommer til at lære hinanden endnu bedre at kende. Kurt er en rigtig god underviser, så jeg tror Agent og jeg vil kommer godt fra start sammen.

Mine drømme og mål

Min drøm er engang at komme med til DM for fjordheste eller evt. NM og EM, jeg er åben for at det både kan være i spring eller dressur. Jeg har et mål med at jeg gerne vil have Alfred med til 4 års championat i dressur når han er gammel nok og evt. også spring.
Med Sylvfin har jeg sat et mål med at jeg gerne vil starte LA2.[user_registration_form id=”170″]

Heste gennem tiden

Wonderboy

(3’er pony) en fræk lille pony vi byttede os til, han synes dressur var så kedeligt at han blev nød til at lave bukspring når vi red det, så han blev brugt som spring pony, hvor han vandt 1x Regionscup, 1x højriscup og 2x klubchampionat i spring.

Wonderboy med æresdækken

Simba

(2’er pony) Købt som spring hest da han var så dejlig at sidde på når han sprang, desværre havde han bare et eller andet med at han skulle tage mindst en bom, så jeg valgte at begyndte at starte ham som dressur pony istedet for, hvor han vandt 1x Regionscup, 2x Klubchampionat Dressur og 1x 2. plads Klubmesterskab

Simba vinder af regionsmesterskab dressur

Chicco

(3’er pony) tidliger ejer brugte ham som dressur hest, da rytteren ikke turde springe ham og han af en aller anden grund skulle være halt, når han gik dressur. De solgte ham derfor som springhest. De fortalte også er han ikke kunne lide mænd. Dengang var det min far der fodrede og lukkede heste ud da jeg skulle i skole. Men han sagde ikke noget til at det var en mand der fodrede og lukkede dem ud. Når jeg red ham var der heller ingen ting, så vi tog ham med til stævner, hvor han fik nogle placeringer med hjem, derefter solgte vi ham til en sød lille pige.

Chicco springer

Malta

(2’er pony) er en pony både mig og min bror har redet. Malta købte vi da han var 6 måneder gammel, sammen med hans bror Nemo. Malta var i tilridning et stykke tid dog kun i ‘dressur’ ridning. Vi har selv lært ham at springe og han har haft debut i MB. Malta har vundet 1x Råhøjgårdcup, 2x Klubchampionat Spring, 1x Regionscup, 1x Klubmesterskab. Han startede en masse distrikt stævner og 2 landsstævner med placering.

Malta springer

Raket

(startet som hest) købt som 3 års kun lige ryttervant, han kunne simpelhen ikke overskue at springe. Eller jo det kunne han godt, hvis bare det foregik i trav. Så jeg valgte at han skulle rides som dressur hest i stedet, hvilket også gik meget godt. Han vandt 1x 2. plads Klubmesterskab, 1x 3. plads regionscup, 1x 3. plads FJ-Tour fjordheste, 1x 1. plads FJ-Tour Fjordheste

Raket med rytter

Tarzan

(2’er pony) købte vi som føl sammen med sin mor. Tarzan red jeg selv til som springpony og vi nåede lige et enkelt stævne. Her efter han blev solgt til bornholm.

Tarzan med rytter i skridt

Tak fordi i tog jer tid til at læse mit oplæg. Jeg håber i har fået et lille indblik i hvem jeg er.
Har i nogle spørgsmål er i selvfølgelig velkommen til at skrive en kommentar.

Ellers så må i have en rigtig god dag og så ses vi i næste indlæg!

fb-share-icon

Hej mit navn er Rikke. Vi har aldrig haft råd til de dyre heste som kunne det hele, så derfor har vi altid købt dem unge og selv redet dem op. Jeg går op i at mine heste har det godt og trives bedst muligt. Derfor kommer mine heste altid i første række.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *