Dressuren kalder

Nogle gange ender planer ikke som man først regner med, og Peek finalen er ingen undtagelse for Boss og jeg.

Oprindeligt var planen som før skrevet at vi skulle springe på finale dagen, men da alle mine med deltagere var på dressur holdet, blev jeg spurgt om jeg også ville ride det. Hvilket jeg så sagde ja til, for jeg kan så absolut godt se at det er noget af “show” at sætte i gang for Boss og jeg. Et eller andet dressur kan vi da heldigvis også ride, så mon ikke vi klare den alligevel 😉

Når men da beslutningen for et par uger siden blev ændret måtte jeg jo erkende at jeg nok hellere måtte lægge lidt mere arbejde i dressuren inden, og som tænk så gjort. Vi har derfor redet et par undervisninger her på det sidste. Hvor jeg så har udskudt spring undervisningen for en periode, for at ride dressur undervisning i stedet. 2 gange undervisning om ugen er for meget til mig, i forhold til at planlægge det ind i hverdagen, samt jeg i disse tider også forsøger at prioritere lidt med pengene, og så kan jeg da heldigvis sagtens træne mange ting selv.

Jeg har faktisk altid bedst kunne lide at have god tid i mellem når jeg red/rider undervisning, da jeg på den måde har tid til at øve ting i mellem, prøve mig lidt frem og derefter finde den måde jeg synes det fungere bedst for mig. Af samme årsag har jeg trives bedst med undervisere der har givet noget med hjem, i form af ting jeg har kunne øve på. En undervisning situation hvor der bare bliver sagt hvad jeg skal gøre og så ikke så meget mere, synes jeg personligt ikke at jeg får så meget ud af. Ganske simpelt fordi jeg ikke føler at jeg bliver bedre til at ride og føle tingene af at der er en der bare står og siger hvad jeg skal gøre, når jeg skal gøre det. Der vil jeg hellere have værktøjer så jeg også kan ride og løse problemerne når underviseren ikke er der. Jeg rider jo alt andet lige oftere uden underviser på jorden end med.

I forhold til mit forsøg på en dressur afpudsning er det faktisk gået overraskende godt, og lidt underligt så må jeg med Boss erkende at på mange måde bliver han bedre i dressuren når jeg ikke decideret rider det. Ja jeg ved godt det lyder underligt, men ofte er det tilfældet. Et eksempel på det er at jeg i onsdags red dressur undervisning og igen i dag (søndag) gjorde jeg også. I mellem undervisningerne red vi spring torsdag, ridefri fredag, let longering i grime lørdag. Det til trods var der bare en kæmpe forbedring imellem de 2 undervisninger, og det er jo ikke ligefrem fordi vi har øvet os.

Altså det var jo mega fedt og vi havde en super god træning med rigtig mange finde momenter. Boss havde allerede fra start en god energi. Selvom vi absolut ikke startede med at være enige inde i stalden. Lige så sød og nem han kan være, lige så besværlig og umedgørlig kan han være andre dage, Boss har dage hvor han bare virker til at være sur på verden og utilfreds med det hele. Ej det er ofte når han er lidt presset, og har svært ved at være i ting, så der er en grund, og det er på ingen måde fordi det skal tages så hårdt som det måske kam lyde på skrift. Jeg er noget så glad for mit pony dyr alligevel. Men tålmodigheden kommer lidt på prøve, når Boss svinger rundt med alle ben, prøver at grave sig ud gennem staldgangen, vader rundt og vrinsker efter det andre. For når han er der er han meget svær at komme igennem til og så kan en hov rensning være med helbredet som indsats, for nok er benene ikke så lange, men de kan i den grad svinges alligevel, og det at sadle op tager sin tid.
Heldigvis kan mad mange ting, så dage som denne er bestikkelse i form af godbider og andet spiseligt vejen frem, virkelig godt han er glad for mad. Jeg bruger det også for at vende det han synes er en stressende situation til noget hvor der dog alligevel sker noget der bare er lidt rart. Men vi kom igennem og da vi så kom ud at ride var han helt med mig og glemte alt om de andre heste udenfor.

Han formåede at brugen energien så fint, vi fik virkelig mange fine momenter, han bliver mere og mere smidig i hele kroppen, kommer op i ryggen og skubber bagfra og ikke mindst er vi nu et sted hvor jeg kan få lov at ride ham, jeg kan bede ham om ting og også presse lidt på nogle punkter. Så langsomt men sikkert kommer vi hen hvor vi gerne vil. Jo der er stadig mange ting der er svære og der mange rigtig meget endnu, men i forhold til at jeg for 3-4 måneder siden havde en hest der ikke ville andet end at skridte og trav kunne til nød presses ud af ham, men kun for lange tøjler. Han har nærmest altid haft en tildens til at falde på forparten og ikke bruge bagparten, og at stille på hans hoved det var ikke noget jeg skulle tro at jeg skulle. Igen det er helt sikkert mavesåret der har været skyldig der.

Så ud fra det er der sket en enorm udvikling og den er helt sikkert fortsættende. Når jeg ser tilbage er jeg virkelig imponeret over hvor langt han faktisk er kommet på den korte tid vi har været i gang igen, men det siger jo bare en masse om, hvor skønt et sind og arbejdsmind han har. For han vil virkelig gerne gøre hvad sit bedste og kæmpe for at gøre hvad jeg beder ham om, og så er det altså svært at ønske mere af ham.

Netop hans sind tror jeg spiller meget ind i forhold til at der sker fremskridt i dressuren uden at vi øver det, og jeg tænker jeg vil komme ind på det i mit næste indlæg, som jeg måske får tid til at skrive i morgen, jeg satser.

Ellers var det dette for denne gang, jeg har desværre ingen nye dressur billeder af os, så top billedet er fra januar måned.

Tidligere indlæg

#42 Peek finale her kommer vi

#41 Når jeg forventer det værste, men hesten er for sej

#40 Longering, hvordan gør du?

#39 Kvalitetstid

#38 Back on track

#37 Strit man, fjordhestens kendetegn og mit mareridt at klippe

#36 Tro på dig selv og lad ikke giftige meninger fra andre betyde noget.

#35 Der er mange måder at fejre på/ Peek 2022 finalist

#34 Tak for nu

#33 Ugen der gik