Championatet er i fare

Godaften alle sammen <3

Det her bliver bare en kort opdatering – jeg er en presset dame. Jeg var til sidste undervisning inden championatet i dag. Festo er mega klar, jeg er mega klar, vores form er god, Festo er glad og alt så ud til at klappe. Nu skulle jeg bare holde skruen i vandet de næste par dage og så ride rø… ud af bukserne på søndag og vise hvad vi kan og hvor gode vi er blevet.

MEN, så nemt skal det naturligvis ikke gå.

Ude på folden her sent i eftermiddag, går Festo pludselig helt amok – han stejler rundt, jagter de andre og er tydeligt bare drøn-frustreret. Festo har en ting med at hvis noget irriterer ham, så går ham amok. Fx en flue eller her: et spark. Min svigermor får hurtigt hestene ind fra fold og ringer til mig. Jeg står og laver mad, så jeg smider hvad jeg har i hænderne og da jeg kommer ned i stalden kan jeg hurtigt se, at han har fået et spark på bagknæet. Jeg synes det ser dybt ud og jeg er i tvivl om det skal syes og hvad der kan være ramt. Kl. er på det her tidspunkt 16:45, så jeg ringer straks til vagtdyrlægen, som kommer efter 30 min.

Hun forstår heldigvis godt situationen med at championatet ligger på søndag. Derfor er alt smertestillende, medicin, antibiotika osv. udelukket, hvis vi skal have en chance for at komme til start. Hun mente heldigvis ikke det var dybt og hun så ham også i longe, hvor han var rengående. Han havde heller ikke feber. Så gode nyheder over hele linjen… Men vi er slet ikke i mål endnu.

Aftalen blev, at vi ser om han kan klare den uden hverken medicin, antibiotika, syning, clips og medicin. Hvis han hæver op, bliver halt eller får feber, så ringer jeg selvfølgelig til dyrlægen igen og så må vi sætte behandling i gang. Vi aftalte også, at hvis jeg synes han virker hæmmet og jeg derfor vælger ikke at stille til start, så ringer jeg også for så kan han lige så godt få lidt hjælp fx i form af antibiotika. Det eneste jeg kan gøre lige nu, det er at holde øje med ham, skylle såret, vaske i mediscrub, smøre med zinksalve, give ham skridtmotion, begrænse fold lidt og så bare krydse fingre som aldrig før. På sådan nogle tidspunkter er det også rigtig rart at have hestene hjemme. Jeg kan gå i stalden hver time hvis jeg vil og jeg kan fx holde boksen næsten fri for hømhøm.

Jeg kan slet ikke forklare med ord, hvordan jeg har det lige nu. Det her har jeg trænet op til i et helt år – det er årets mål for mig. Jeg har knoklet som en sindssyg for at holde ham fit, glad, alderssvarende uddannet og klar til det her. Jeg ville blive så ked af ikke at komme til start, men selvfølgelig kommer Festos velbefindende i første række, så jeg håber bare han er en sej gut og at han synes det bare føles som en lille skramme. Jeg har lige været nede og ligge ham i seng og han er stadig ikke øm når jeg rør ved det og han har stadig ikke feber og er heller ikke hævet op.

Send gerne al jeres gode karma min vej de næste dage og forhåbentlig også på søndag <3

møs møs!