Min værste fjende, MIG!

Nu sidder jeg her igen. I min seng med computeren i hænderne. Her har jeg sat så mange gange før, og skrevet indlæg. Skrevet dette indlæg, dog bliver jeg aldrig glad for det. Skrevet det, slettet det, skrevet det igen og slettet det igen.

Jeg ved Ik hvorfor, hverken hvorfor jeg har slettet det, men heller ikke hvorfor jeg har prøvet igen. 

Efterhånden som jeg har sat her mange gange, er jeg begyndt at kunne svare på de spørgsmål. 

Hvorfor sletter jeg det hele? – Det er fordi det er svært. Svært at se i øjnene. Svært at formulere. Svært at erkende. 

Men hvorfor så blive ved?- jo fordi jeg synes det er vigtigt. Måske andre der kan forstå, og måske endda relatere. 

Og næsten endnu vigtigere fordi jeg har sat mig for det.  

 

Min værste fjende er MIG!

Jeg du læste helt rigtigt, for det er nemlig mig. Ikke Karen nede fra netto, Signe ude fra stalden, Sigurd nede fra fitness eller den læge der tog imod mig. 

Det er heller ikke min far, fordi han gjorde det en lige smule svært at være mig. Eller min lærer fordi de gav mig et 10 tal, hvor jeg mente det skulle være 12. 

Det er stadig mig. 

 

Det er mig på mine gode dag. Det er mig på mine sjove dage. Det er mig på mine triste dage. Det er mig på mine fridage. Der er mig på de travle dage. Det er mig på mine dårlige dage.

Det er altid mig. 

Mig og mine forventninger til mig selv. Mine alt for høje mål for mig selv. Manglende tro på mig selv. Frygt for mig selv. Og alt ind imellem. 

 

Jeg har dage hvor alt er unfair, svært, helt uoverskueligt, trist og bare enormt træls at være mig. Her mærke jeg fjenden mere end normalt. Men også på de gode dag, kommer der små benspænd, som gør livet en lille smule mere svært. Planer der ændres. Folk skuffer. Verden ændres og alt kan ødelægge en ellers god dag.

 

Dog er det vigtigste. Min bedste ven er den helt samme person. MIG SELV!

Hende der altid griber mig når jeg falder. Skyder højt, og håber på det bedste. Stoler på mig. Satser for mig. Kæmper for mig. Holder hånden over mig. Beskytter mig for den store verden udenom. 

 

Alt dette er også mig, min bedste ven. 

Hende der altid rejser sig når alt er svært. Hvor hun kun kommer stærkere tilbage. Hun stoler på mig, og ved hvor stærk kroppen er. Hende der har vist dette år hvor pisse sej hun er. Hun er der altid, og sørger altid for, alt nok går op i en højere enhed. 

 

Hende den smilende pige, som bare elsker heste overalt på jorden. Elsker at gå i skole, sin familie og venner. Der altid er med på sjov og ballade, men også en seriøs samtale. 

 

“Fjenden vs. Veninden”

Heldigvis kan jeg efterhånden tælle på 1 hånd, hvor ofte min værste fjende får lov at vinde. Hun har været en stor del af mig, og vil altid være en stor del af mig. Men hun har fået en plads, som ikke er den største. I stedet har min veninde, fået den plads hun fortjener at have.

 For hun er min største inspiration, støtte og vigtigst af alt hun er MIG.