fbpx
PEEK 2020

Du er ikke alene om ØV-dage..

Hej Vennerne 

Lige for tiden jeg flyver! Cavour er i hopla, min skole går amazing og jeg blev ugens PEEK’er #43! HALLO, prøv bare at skyd mig ned – hvor heldig har man lov at være!! 😀 😀 😀

Men til jer der kender mig, så ved i fra min instagram, at jeg har bare haft nogen p**, f******, lorteuger … Det var så slemt, at jeg blev nød til at sige til min kæreste Jakob, at hvis han ville gå fra mig, så skulle han lige vente et par uger, hvortil han svarer:  “klart, man skulle tro dit liv var med i et realityprogram”.. for venner det var så skidt..

  1. Jeg dumpede en eksamen for første gang i mit liv ..
  2. Smadrede min telefon (pixelfejl i skærmen) …
  3. Stor bule i min bil fra en der har bakket ind i den ..
  4. P-bøde ….
  5. Til ridestævne faldt jeg af for første gang på Cavour i 8 år..
  6. Smadrede mine briller ved at gå ind i en dørkarm (med dem på..)
  7. OG så sagde min dyrelæge at Cavours bagben, ikke har taget så godt imod shockwave som ønsket..

Puha, jeg var på vippen til at gå ned psykisk, da alt det her skete på kun 3 uger.  Jeg har aldrig prøvet noget ligende, og jeg var virkelig bekymret for mig selv, fordi det her var ikke mig..
Jeg er normalt meget selvbevidst og vil alle det bedste, men jeg sorterede automatisk folk fra, stod op for mig selv og “kort for hovedet” var nok mit mellemnavn, da den eneste jeg skulle bruge fokus og tid på – var at få mig selv op at køre igen.

Vi reagerer alle forskelligt, når vi bliver presset til det yderste og jeg har i mit 24 årige liv, aldrig prøvet at være så presset før. Til trods for at jeg har redet diverse danske mesterskaber i ridebanespringning, så at mærke mig selv på en helt ny måde, var en smule angstprovokerende, da jeg plejer at have godt styr på mig selv..

 

Hvad gjorde jeg for at trække mig selv op af hullet? 
Må ærligt indrømme at til at starte med gjorde jeg ikke noget – jeg havde erkendt, at jeg skulle have hjælp for at komme op og det er der altså intet galt i!

Men jeg er stædig, og har fået taget en disc profil (10 sider der beskriver hvordan du er som person) og begyndte at læse den – for måske der stod noget, der kunne hjælpe mig..

“Clara Bergmans mange resultater er hovedsagelig opnået ved beslutsomhed og udholdenhed med hensyn til at holde eller overgå sin egen høje standard. Hun foretrækker handling frem for ord og kan bedst lide at håndtere vanskelige situationer i det øjeblik, de opstår.  Hun kan træffe barske beslutninger, hvis situationen kræver det. Hun vil ofte hellere tage en eller anden beslutning frem for ikke at beslutte noget overhovedet.

Clara Bergman er villig til at indse sandheden om mennesker eller forhold, der er vigtige for hende, er meget opmærksom på problemer og søger selv at finde løsninger. Clara Bergman bliver normalt betragtet som stærk, analytisk og saglig. Hun er god til at organisere og ræsonnere, er beslutsom, hurtig og logisk, og hun bedømmer sandheden ud fra fakta, formler, metoder og vurderinger.”

Mig beslutsom, udenholde og stærk?? Det var da det sidste jeg følte mig som – tudeprinsesse og kort for hovedet nok nærmere.. Men jeg blev mindet om det, og tog en beslutning, som nok har ændret mit liv, nemlig at få hjælp fra eksperter..

Jeg skulle have mit studie, min psyke og Cavour op at køre igen, og ved at indse, at det er okay, at have en ØV dag og spørger om hjælp – så  jeg har lige scoret endnu et 12 tal på min videregående uddannelse, Cavour er en drøm at ride rundt på efter nogen behandlinger og jeg har ro! <3

At blive mindet om de kvaliteter, man kan have, om det er gennem venner, familie eller en disc profil, så var det min vej til at få det bedre. Jeg tog en beslutning og fulgte den til dørs, da min svaghed er ikke at ville spørge om hjælp.

Jeg ved godt, at mine problemer er småting i forhold til så mange andre problemer, men tanken om at miste mit studie og min tid på konkurrencebanen på samme tid, blev for meget og jeg vil gerne dele ud af mit ØV-liv. Jeg er bare et menneske og jeg er ikke perfekt – langt fra, jeg er klodset, ufokuseret og lidt naiv en gang imellem, men det er helt okay, for jeg behøver ikke være perfekt, og det gør du heller ikke, for du er allerede perfekt! <3

Opslaget blev dobbelt så langt som planlagt, men synes bare emnet er så vigtigt, for vi gennemgår alle noget. Alle historier er forskellige og hvis i befinder jer i en ordentlig omgang lååårt ( 😉 ) så spørg om hjælp for pokker, spørg fx dine venner om hvad DINE kvaliteter er, få svar på dine spørgsmål – du har intet at miste! Kast dig ud i det, selvom det er mega grænseoverskridende!

Ak ja, fra menneske til menneske så håber jeg i kan relatere til bare lidt af det overstående og hvis ikke, så er jeg død misundelig 😉 😉
Tak til jer trofaste følgere/læsere/venner, og tak fordi i hjælper mig med at sætte fokus på nogen lidt svære emner! <3

Krammer Clara <3

fb-share-icon

Mit navn er Clara, jeg er 23 år og har hesten Cavour. Cavour er en 13 års Hollandsk Varmblod og jeg har haft ham, siden han var 5 år gammel. Sammen har vi mange resultater til og med Ma spring, men da Cavour har stået stille det meste af vinteren, så vi er i gang med at træne os op igen, stille og roligt.

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *