fbpx
Pavo,  PEEK 2022

En veeeerden af…. foder?..

Jeg håber de fleste ved hvor titlen er fra? Hvis ikke, så er det da en fejl i jeres opdragelse. Foder… Ja hvad skal man sige? Det er ligesom, når man skal finde en sadel. Det er et helvede og sindsygt svært at finde ud ad, når man ikke har nogen reel forstand på det, så man farer sådan lidt vild i alle de forskellige mærker, så alle de forskellige typer, så de forskellige egenskaber og ja jeg ved ikke hvad, man skal kunne finde ud ad.

 

 

 

Men en ting som jeg har fundet ud ad med hensyn til foder (udover det er svært at finde rundt i) så er det, at man skal tænke på om hesten har nogle sygedomme. F.eks. så har Gitte jo været forfangen, så jeg ved at jeg skal helst undgå foder med for meget sukker og stivelse. Derfor ved jeg at havre er et totalt NO GO!  Havre har nemlig rigtig meget stivelse i. Hvis hesten kan tåle det, så er det vel meget fint, men en lettere buttet fjordhest, skal nok ikke have noget der gør at den buttethed bliver til lidt mere end det.

 

 

 

Så det foder jeg nok egentligt skal have er noget til nøjsomme typer. Meeeen nu er Gitte jo en ældre dame, selvom det er lidt svært at forstå nogle gange. Så man vil jo også gerne have noget foder som også hjælper på hendes led og knogler. De kan jo blive dårligere jo ældre hesten bliver (egentligt også når vi bliver ældre). Derfor synes jeg at det er rigtig svært at finde noget foder, som sådan passer helt præcist på de punkter. Fordi meget senior foder, hjælper på at hesten skal holde huld, da mange ældre heste godt kan tabe sig eller have svært ved at holde vægten. Ja det problem har jeg så ikke med Gitte… Faktisk er det lige modsat.

 

 

 

Jeg har her det sidste stykke tid haft svært ved at stramme gjorden på Gitte. Jeg har sat hende ned i foder, fordi jeg troede hun var for tyk. Men det med gjorden blev bare ligesom ved. Det blev bare sværere og sværere. Synes også at hun havde sådan en lille rund mave, lige meget hvad jeg gjorde! Nu er vi jo opstaldere ude i stalden. Jeg har ikke så meget imod, hvis man lige giver hesten en lille godbid/æble/gulerod. De er okay synes jeg. Det der nok ikke er så smart, selvom man gør det i den bedste hensigt, er hvis man giver en andens hest noget foder som man nok ikke skal give den. Selvom det er i den bedste hensigt. Det er vigtigt at hesten får præcis det ejeren siger- især hvis du har en hest som Gitte, der har været syg, fordi hun spiste for meget.  Jeg fandt desværre ud ad at Gitte har fået lucerne, som jeg ikke har sagt at hun skulle have.

 

 

 

Jeg ved at mange nok ville blive sure over det og helt ærligt så er det heller ikke særlig fedt. Især fordi vi er så opmærksomme på hvad Gitte får. Eller det troede jeg i hvert fald. Det skulle dog ordne sig nu. Så forhåbentlig no harm done! Det giver nu så meget mening hvorfor Gitte har været så oppustet. Jeg har ikke rigtigt tænkt over det, men en fra den gamle stald som havde en hest med samme problem som mig, havde fortalt mig at hopper især godt kan komme til at blive meget oppustet, hvis de fik lucerne som foder. Det var vist noget med nogle hormoner, der gør at hoppen bliver oppustet. Jeg er dog kke helt sikker i det. Jeg kan kun huske at hun sagde at hendes hest blev virkelig oppustet af lucerne og det gik væk igen, da hendes hoppe fik noget andet foder. Så nu håber jeg at det samme sker med Gitte.

 

 

 

En anden lille ting, som jeg ville ønske nogle kunne lave, var mash eller noget i den stil, med en calming effekt. Gerne med brug af urter. Den gang vi flyttede Gitte, lavede jeg noget mash, hvor jeg blandede Kamille te i. Kamille te har en masse gode egenskaber! For det første så hjælper det mod nervøsitet. Det “bedøver” ikke hesten, men gør at den får lidt mere ro på i hovedet og kan overskue nye ting bedre. Så er der en plante der hedder bladrian, som gør det samme. Den skal man dog kun bruge hvis man bruger varmt vand (hvis nu den var blandet i mash som ren urt), da baldrian godt kan blive ret giftigt, hvis man bruger koldt vand. Så det tænker jeg at man helst vil undgå.. Men der findes en masse gode urter som man kunne bruge. Det ville jo være godt at bruge, hvis hesten f.eks. skal ud på en længere rejse og man gerne vil være sikker på at 1. Hesten får nok vand. 2. At hesten forbliver rolig under rejsen. Eller ud et sted, hvor man ved at det ville være rart med en hest som kunne hvile mere i sig selv under turen. Så måske det var en business idé for PAVO? Who knows?!..

 

 

 

Jeg håber i hvert fald at PAVO har nogle gode ideer til foder af en senior hest, som også er nøjsom og er meget sulten nærmest hele tiden! Så det håber jeg at jeg kan få en snak med dem om, på lørdag.

 

fb-share-icon

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *