fbpx
Catago Equestrian,  PEEK 2020,  Spring

Et år med Hankey⭐️🐴❤️

I dag er det præcis et år siden, at jeg vågnede med ekstra mange sommerfugle i maven. Den 1. Oktober 2019, gik Hankey nemlig igennem dyrlæge og blev min første hest! Jeg var fra 1. gang jeg prøvede ham, ikke et sekund i tvivl om, at han var den helt rigtige hest.

Det seneste år har han givet mig en masse uforglemmelige oplevelser, og jeg glæder mig til mange flere! Vi debuterede sidste år i LC og LB*, og er sidenhen debuteret både nationalt og internationalt i MB.

Da jeg fik Hankey hjem for et år siden, kunne jeg ikke få trense og grime på ham, og jeg havde generelt svært ved at røre ham i hovedet, og det har taget rigtig lang tid at komme “ind under huden på ham”. At han har været så reserveret, har kun gjort at vores bånd er endnu stærkere i dag.

Denne video samler nogle af vores første og seneste træninger og ligeledes stævner. Gammelfar er one of a kind <3

Lige nu er vores skarpe træning desværre sat på pause, grundet min brækkede kæbe, og jeg venter utålmodigt på, at kunne komme i gang med ham igen. Jeg nyder hver eneste ridetur på ham! Jeg vil rigtig gerne ride junior DM på ham næste år, og jeg håber at vi fortsat kan nå dette. Vi havde vores 130 cm. debut planlagt inden jeg desværre kom til skade.

Vores seneste stævne var Baltic cup i Fredensborg, hvor vi havde vores internationale debut. Her red vi CSIJ-A lille tur, og vandt første dag, blev nr. 12 anden dag, og havde en enkelt bom sidste dag. Det var en kæmpe oplevelse!

Når vi er afsted til stævne er Hankeys Catago cooler altid et must have. Han står med det i traileren, og så var det perfekt til de halv kølige nætter, da dækkenet har aftagelige krydsgjorde, og bagbensstropper. Til dagligt bruger jeg det også tit, hvis han er meget svedig, da det transporterer overskydende varme væk fra hesten. Desuden er tæppet vildt flot, så det er win win!

Tak til Hankey for et fantastisk år, jeg glæder mig til mange flere! Vi har lige fra en start besluttet, at han aldrig skal sælges igen, da han er 14 år i år, og vi synes han har haft nok forskellige hjem. Jeg håber at han kan forblive springhest nogle år endnu, inden han skal have lov til at nyde pensionisttilværelsen. <3

Mange knus

Amalie <3

 

 

fb-share-icon

Mit navn er Amalie. Jeg er springrytter og jeg elsker at dele ud af min hverdag, med mine 2 skønne heste. Jeg elsker at dele mine opture såvel som mine nedture, og jeg håber at I vil følge med i mit Peek eventyr 2020. Hvis I ønsker at se mere til mig og hestene kan I følge mig på instagram, hvor jeg dagligt deler videoer og billeder, @showjumper_amalie_nanfeldt Mange knus fra Amalie <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *