fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2020,  Spring

Et julemirakel!!

Wauw, der er sket SÅ mange ting, de sidste par dage! Først og fremmest vil jeg lige ønske jer alle en rigtig glædelig jul! Jeg håber at I får en fantastisk dag blandt jeres kære, med lækker mad og masser af julestemning! For mit vedkommende fejres julen med min familie. Min mor, hendes kæreste og mine 5 små søskende. 

Jeg har været fraværende

Jeg har ikke været spor aktiv de sidste par dage, og det er der faktisk en rigtig god grund til. Hele den her PEEK-konkurrence har nemlig givet mig et vaske ægte julemirakel!
Som I nok ved, står Sol på efterskolen lige nu. Her holder hun juleferie. Men fordi at jeg skal have lavet de to videoer til PEEK-finalen, er jeg så monster heldig at jeg får Sol hjem til mig, her om nogle få dage. WUHUUUU! Jeg savner hende så vanvittigt meget, så det bliver helt fantastisk at få hende hjem på juleferie!

Så hvad skal jeg med hende?

Det har selvfølgelig krævet en del planlægning. Jeg mener, man kører ikke bare lige tre timer hver vej for at hente hest i Nordjylland. Min mor og hendes kæreste har været så ekstremt søde, at give mig lov til at få hende hjem. Vi satser på at min mors kæreste og jeg kører op og henter Sol d. 27/12. Så har jeg nogle dage til at få filmet og redigeret de to videoer. 

For at det ikke skal være løgn, fører det til endnu flere gode overraskelser. Vi har “desværre” ikke nogen ledig boks herhjemme, så jeg har fået lov til at have Sol stående på Hovgaard Rideklub til juleferien er slut. Jeg snakkede lige med Dorthe forleden, og jeg glæder mig bare SÅ meget til at være sammen med mine veninder derude igen. Selvfølgelig med Corona-afstand. 

Sådan her står det ellers til

Udover den der fantastiske nyhed, så var jeg syg i går. Heldigvis ikke Corona-syg, men jeg havde det rigtigt skidt og kastede op og det ene og det andet. Den rene elendighed! Derfor fik jeg slet ikke lavet et indlæg hvori jeg viste mine fine, nye ECCO støvler. Dem valgte jeg, da jeg blev ugens PEEK’er i uge 46! De er vanvittigt flotte, og jeg er virkelig taknemmelig for at have modtaget en så fed præmie.  Jeg synes at det er helt vildt! Jeg glæder mig til at få dem brugt og vist frem. Jeg har også linket modellen herover.

 Dagen i dag

I dag fejrer min familie og jeg jul, som de fleste andre danske familier. I vores familie holder vi en meget traditionel men børnevenlig, dansk jul. Vi har egentligt ikke nogle specielle juletraditioner, udover at det er blevet lidt en tradition at iklæde et par heste i masser af juleudstyr og tage på tur. Det tror jeg at jeg har gjort de sidste fire års tid, og i år havde jeg min søster med. Det er meget forskelligt om det er en tur på hesteryg eller med en håndhest. Hverken i år eller sidste år, har jeg redet den 24. December på vores juletur.

På turen i dag, trak jeg med vores nyeste tilflytter, en shetlandspony ved navn Trisse, som vi har haft i et års tid. Hun er en pony min mor engang avlede, og hun har sidenhen været ved samme ejer i mange mange år. Ejeren blev vidst desværre nødt til at sælge hans gård, så vi fik Trisse hjem igen. Det brokker jeg mig dog bestemt ikke over. Hun har ikke oplevet meget, men tog både trafikken og selve turen rigtigt flot. Min lillesøster, Anna-Bell, red Felix på turen. Han var bestemt Trisses personlige støttepædagog. Begge var iklædt masser af julepynt og -udstyr.

Tusind tak for at have læst med. Det betyder helt vildt meget! Følg med i Sols og min hverdag på instagram her. 

fb-share-icon

Mit navn er Liv, jeg er 17 år gammel og heldig ejer af en skøn pony, ved navn Aastrupgaards Sol. Lige nu tilbringer vi vores tid på Skrødstrup Efterskole, hvor jeg tager min 10. klasse. Her satser vi på at få et fantastisk år med masser af ridesport og nye, gode venner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *