Fed feedback og frosne fingre!

Det er bestemt blevet vinter, og stalden her på Sydfyn er godt dækket af både sne og is. Det har været en skøn men ekstremt kold dag, at tilbringe mange timer i stalden på. Kulden har dog ikke skræmt mig væk, for det er weekend hvilket betyder rig mulighed for at bruge al min tid i stalden! Jeg har bestemt udnyttet solskinnet fuldt ud, og det har bare været sådan en smuk dag.

Fotoshoot!

Det kommer nok ikke bag på nogen, at sneen skulle udnyttes fuldt ud, så der kunne blive taget nogle flotte billeder. Jeg aftalte med en god veninde, at jeg skulle tage lidt billeder af hende og hendes hest. Det var super hyggeligt! Vi kunne selvfølgelig ikke gå så langt, fordi der ret hurtigt samlede sig snestylter i hestens sko. Dét og de frosne folde er klart det værste ved vinter, sammen med følelsen af at hoppe af hesten med iskolde tæer. Det er altså bare ikke super fedt! Jeg havde så mange lag tøj på, at mine ridestøvler knapt nok kunne lynes!

En flok vinterkulrede heste

Kulden gør hestene mega friske. Eller, det var de i hvert fald her på Hovgaard. Jeg har prøvet at google hvorfor heste bliver vinterkulrede, men har ikke rigtigt fundet mig et brugbart svar. Jeg tror at det mest logiske er, at hestene får brug for mere energi til at holde varmen. Men det kan godt være, at jeg går helt galt i byen. Det kunne være fedt at vide ellers! 

Da jeg lige kom ind i ridehallen med Sol, blev to af de store dressurheste longeret inde i ridehallen. For dælen hvor var de friske. Fuld galop med hop og buk og tossede lyde. De nød bestemt, at få lov til at have det lidt sjovt! Sol blev en smule smittet, jeg tror virkelig gerne at hun ville have været med! Hahah

Rideturen!

Sol var faktisk rigtig fin i dag, hun var bare mega, mega frisk! Det første hun gjorde, da jeg ville sætte hende frem i trav, var at lave et stort hop op i vejret. Hun er så skøn, for hun gør det kun fordi hun er totalt overglad. Jeg elsker hendes “se mig, se mig”-personlighed. Det kan kun gå for langsomt for hende! Det kan godt være, at jeg fik mig en del buk og hop og et tempo som måske var lige i overkanten, men jeg havde faktisk en vildt god ridetur! Sol kunne eddermaeme spjætte med benene, og hun fik vist sine lækre gangarter frem.

Det var ret meget en succesridetur. Jeg indså hvor langt Sol og jeg er kommet, og hvor god jeg er blevet til at håndtere de ting, der ikke helt fungerer. Eksempelvis fik vi galoperet en masse i dag, da jeg nægtede at stoppe med at galopere, før Sol stoppede med at bukke. Jeg er på mange måder blevet god til at ride mig ud af problemerne, så det negative bliver vendt til noget positivt. Det er det fede ved at have fået en urutineret pony. Vi lærer alting sammen, så nok tager det længere tid at få styr på. Til gengæld kan det jeg lærer, i langt de fleste tilfælde overføres til andre heste også. 

Fra skrot til godt!

Man kan ikke længere se på Sol, at vi fik hende til den nette sum af mindre end 10.000 kroner. Hun er blevet en vildt god pony, på lige fod med mange andre stævneponyer. Hun har så meget potentiale, og jeg ærgrer mig grænseløst over, at mine ponyår er forbi. Det føles mærkeligt at jeg ikke er ponyrytter mere, specielt her i Corona fordi ponytiden ligesom sluttede ekstra brat. Vi fik ikke de sidste gode oplevelser med, i mit sidste ponyår. Vi fik ikke helt den stævneerfaring, jeg havde drømt om – desværre! Jeg har allerede oplevet mange spørge, hvorfor jeg ikke sælger hende og køber mig en hest. Jeg kan sælge hende for meget mere, end hvad min mor “købte” hende for. 

Det er svært at svare på, for selvfølgelig vil jeg hellere end gerne forfølge den stævnedrøm jeg efterhånden har jagtet i mange år. Jeg vil SÅ gerne have en hest. Lige nu står jeg bare i det svære valg mellem dyret og sporten. For jeg kan ikke lyve mig fra, at Sol ér noget helt specielt for mig. Hun er jo ikke en pony, der er købt for at jeg kunne ride stævner. Overhovedet. Og hun blev heller aldrig en pony, jeg startede mange ponystævner på. Hun har bare fået en særlig betydning, fordi at vi har været på en lidt speciel rejse hvor vi er gået fra absolut ikke at kunne noget, til nu faktisk at have overvundet en helt masse udfordringer. Eftersom at hun har været med mig igennem både året i plejefamilie, med på efterskole, på Sydbank Sommercamp, til jagt, gennem flere skoleskift og så videre, har vi bare oplevet så meget. Og jeg føler ikke, at vi er færdige med at opleve endnu. Derfor kan jeg ikke sælge hende. 

Vi byder fremtiden indenfor

Det kan godt være, at der er en del ting Sol og jeg ikke længere kan, fordi min ponytid er forbi. Men alligevel, nu kan vi få nogle andre oplevelser. Jeg har stadig drømme, som Sol kan hjælpe mig med at forfølge. Det er jo ikke fordi at jeg bare er færdig i ridesporten, fordi jeg ikke har en hest. Vi kan stadig starte både spring- og dressurstævner. Det gælder ligesom bare om at gøre det. At lære det at kende og at gøre sit bedste. Vi træner fortsat benhårdt!

I dag havde jeg stort fokus på det Anna nævnte i min feedback-samtale. Specielt det med mit balancepunkt, så jeg ikke kommer til at læne mig tilbage i overkroppen og at skyde schenklerne frem. Jeg synes faktisk at det fungerede rigtigt godt at jeg var opmærksom på det. Det hjalp i hvert fald rigtigt meget på temposkift, kan jeg allerede hilse jer og fortælle! Super fedt!! Og så red vi det, der føltes som uendeligt mange overgange. Det er stadig svært for mig, at få overgangene helt gode. Specielt det her med at riiiiide ind i alle overgange, så det ikke bliver så brat. Det var virkelig noget brugbart, konstruktivt kritik, jeg var så heldig at modtage fra Anna. Jeg er yderst taknemmelig, det var virkelig en kæmpestor oplevelse!

Nå, for dælen jeg har skrevet meget, igen!!! Tak for at have læst med, det betyder virkelig meget! Du kan se min feedback-samtale her, og du kan følge med i Sols og min hverdag på Instagram her.